Evig ungdom

Evig ungdom

Efter ti års fravær vendte Therapy tilbage i Pumpehuset, og bragte energien og nostalgien frem i én på en ellers trist mandag aften.

Kunstner
Spillested
Dato
29-10-2012
Genre
Trackliste
1. Isolation
2. Turn
3. Meat Abstract
4. Ghost Trio
5. Why Turbulence?
6. Die Laughing
7. Bad Mother
8. The Buzzing
9. Unbeliever
10. Misery
11. Exiles
12. Get Your Dead Hands of My Shoulder
13. Before You, With You, After You
14. Sister
15. Nausea
16. Screamager
17. Nowhere
18. Potato Junkie
Ekstra
19. Living in the Shadow of a Terrible Thing
20. Rust
21. Teethgrinder
22. Stop it You're Killing Me
23. Stories
24. Diane
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

 

Det er 18 år siden nordirske Therapy? bragede igennem med succesen ’Troublegum’, der kortvarigt gjorde trioen verdensberømte. Stort set lige så mange år siden undertegnede sidst oplevede dem live, og, hånden på hjertet, så har jeg egentlig heller ikke tænkt på bandet i de mange år, der siden er passeret.

Og det er der sikkert heller ikke så mange andre der har: Bandet har stort set været usynlige, selvom de faktisk har udsendt ni skiver siden hitalbummet fra 1994. Og at det så mange år efter stadig er og bliver ’Troublegum’, der er gruppens triumfkort, stod uden tvivl også klart mandag aften i Pumpehuset.

I betragtning af, at bandet er i kategorien ”has been”, kombineret med lortevejr, 30 dage siden sidste løncheck samt mandag aften, ja, så var fremmødet til koncerten faktisk ikke helt tosset. Og at størstedelen af publikummerne var et sted mellem 30 og 40 år, kom da heller ikke som nogen overraskelse. Et publikum hvor man ikke var i tvivl om hvad de var kommet for at høre. Et publikum der bestemt også fik, hvad de var kommet efter.

Ungdommeligt og energisk

Klokken 22 sharp stod trioen i skjorte og slips på scenen i et vældigt humør og lagde ud med Joy Divisions ’Isolation’, der godt tænkt straks fik et fast greb om de fremmødte, et greb der ikke blev mindre af ’Turn’ som fulgte lige efter. Therapy? virkede oprigtigt glade over at være tilbage i Danmark efter ti år, og talte og takkede ydmygt over modtagelsen i de 90 minutter koncerten stod på.

Frontmand og guitarist Andy Cairns' stemme var måske ikke helt hvad den har været, men trods det fornemmede man ikke, at hverken han eller bassist Michael Mckeegan nærmer sig de 50 år. Energiniveauet var så ungdommeligt, at de hvide skjorter sikkert har kunnet vrides for flere liter sved bagefter. Publikum kom også godt i gang med at svede, da koncerten halvvejs inde stod på ’Screamager’, som blev efterfulgt af ’Nowhere’, der satte de forreste rækker i ren ekstase. ’Potato Junkie’ kom efter, og så stod den ellers på fællesskrål i form af den poetiske sætning ”James Joyce is fucking my sister”.

Nostalgiske øjeblikke

Flere numre satte dog publikum i tomgang, som den avantgardistiske ’The Buzzing’, eller ’Exiles’, der handler om Nordirlands identitetsproblemer. Faktisk to glimrende numre, men også numre, som ikke mange virkede bekendte med. Ekstranumrene kendte alle til gengæld, så de sidste tyve minutter var en ren fest bestående af numre som den hårde ’Teethgrinder’, ’Stop it you’re killing me’, ’Stories’ og Hüsker Dü-coveret ’Diane’, hvilket dog virkede som et temmelig tamt nummer at slutte aftenen af med.

En aften der var gennemsyret af nostalgi fra midt-90’erne, hvor mange af de fremmødte røg tilbage til deres indre, halvvoksne teenager. Therapy? ved det godt, og Therapy? leverede skam også varen. Men et eller andet sted må det være surt show at det konstant kun drejer sig om ’Troublegum’, og at publikum næppe kunne være mere ligeglade med de sidste 18 års udgivelser. Det er sandheden for Therapy?. En sandhed de tog med et oplagt smil og en udmærket retrorejse, der momentvis lyste stort op.