Sweden Rock optakt 2016: De spændende

Her er nye, og her er gamle, men fælles for dem er, at vi er spændte på, hvad de har tænkt sig at diske op med.

Nogle frister, og andre får os til at antage en overbærende mine, der alligevel dækker over et altid nysgerrigt håb om, at vi tog fejl og får fejet benene væk under os.

Det er det, livemusik kan, og i høj grad på Sweden Rock Festival, der år efter år trækker både glemte mastodonter og masser af frisk, som oftest svensk, blod til scenegulvet.

Diamond Head
Hvert år hiver Sweden Rock et klenodie op af hatten fra æraen, hvor The New Wave of British Heavy Metal satte en ny standard for, hvordan heavy metal kunne skrues gedigent sammen. Fra Satan til Raven: De er hverken gået i glemmebogen eller på pension – eller er de?

Det kendertegner nemlig de britiske bands, at der sjældent er mere end et originalt medlem tilbage. Diamond Head er ingen undtagelse. Kun grundlægger og guitarist, den 52-årige Brian Tatler, er eneste originale medlem i gruppen, der som bekendt skrev legendariske ’Am I Evil?’, som Metallica har gjort mere berømt med deres coverversion, end Diamond Head selv har med deres originalversion.

Nummeret er giraffen i diskografien, der nok skal trække folket op til scenen. År efter år viser der sig desværre sjældent at være meget positivt tilbage at komme efter i de her NWOBHM-grupper, der havde deres storhedstid for tre årtier siden, hvor nutidens nye medlemmer knap nok var født.

I Diamond Heads tilfælde har danske Rasmus Bom Andersen stået i front siden 2014 og er netop debuteret som sanger på gruppens nye, selvbetitlede plade. Traditionel heavy metal til tre sorte firkanter lød dommen fra skribent Henrik Bro – med andre ord en plade, der hverken er fugl eller fisk, hvilket vi nok også skal forvente af koncerten i det svenske.

(onsdag kl. 20, Rockklassiker Stage)




Therapy?
Sidst vi stødte på Therapy? på redaktionen, var det en halvsløj mandag aften i Pumpehuset, hvor skæret fra 90’erne glødede lunt på de fremmødte, der nu fandt sig selv værende i midttrediverne og for en stund blev revet med tilbage til mindet om ‘Troublegum’. Endnu en 1994-udgivelse, der ligesom talrige andre havde det så nemt og var godt hjulpet på vej af en rockhungrende musikbranche og ditto lyttere. 'Troublegum' fik Therapy? på alle de rigtige lister for blot at forsvinde i glemmebogen allerede få år efter.

Therapy? glemte dog aldrig og de har været aktive lige siden. Så sent som i 2015 udgav de deres 14. album med titlen 'Disqiuet'. På den lille 4Sound-scene først på aftenen kan enten blive et hyggeligt genhør eller en dræbende kedelig affære. Spændende bliver det i hvert fald. 

(torsdag kl. 18:45, 4Sound Stage)




Legion of the Damned
Det hollandske band er et af dem, man gerne vil holde af, men de har endnu ikke formået at sparke benene væk under anmelderstaben, selvom alle parametre peger på, at det burde være selvskrevet, da deres blanding af dødsmetal og thrash appellerer til størstedelen af redaktionen.

Både på Wacken i 2013 og året efter, da de supportede Sepultura på Tobakken, hæftede vi os ved manglende variation og fraværet af gode sange. Vi lader tvivlen komme Legion of the Damned til gode en sidste gang, inden de endegyldigt flyttes til kategorien med De Skrækkelige. Koncerten er annonceret som den eneste i Sverige, og det kan vise sig at være med god grund.

(lørdag kl. 15:45, 4Sound Stage)




SIXX:A.M.
Mötley Crüe må have læst anmeldelsen i Devilution, da vi havde set dem på Sweden Rock sidste år, og omkring årsskiftet indstillede de klogeligt karrieren. Men Nikki Sixx er ikke klar til at smække døren til tourbussen for sidste gang. I år debuterer han på festivalen med eget band, som består af DJ Ashba (ex-Guns N’ Roses), James Michael og nyankomne Dustin Steinke samt en håndfuld livemusikere.

Attituden og scenetækken sidder på rygraden, og musikken er nærmest provokerende poleret og forudsigelig, som en bevidst modvægt til personaen Nikki Sixx, der i virkeligheden dækker over en mand med fødenavnet Frank Carlton Feranna. Koncerten kan blive mere Frank end Nikki, med mindre et energisk band forstår at løfte opgaven live. 

(torsdag kl. 14:30, Lemmy Stage)




The Temperance Movement
Phil Campbell deler ikke bare navn med Motörheads guitarist, men er også indehaver en en sjældent fed vokal, som ikke bør misses live. The Temperance Movement har kun eksisteret i få år og kan blive en af de helt nærværende og højspændte oplevelser på Sweden Rocks intime 4Sound Stage med deres særegne miks af referencer til Live, AC/DC og Soundgarden i en blues/folkversion, der swinger. De får i hvert fald en helvedes varm anbefaling med herfra!

(fredag kl. 18:45, 4Sound Stage)




Tribulation
De svenske vampyrrockere invaderede talrige årslister ved udgangen af 2015 og lagde med ‘The Children of the Night’ tydelig afstand til resten af feltet i kategorien Årets Album.

Da de varmede op for Ghost i starten af året, gav de ifølge vores anmelder en fandens oplagt og energisk koncert, og nu er op til bandet selv at følge roserne op med handling. Du vil ikke undvære Tribulation, hvis de også denne gang er blodtørstige.

(onsdag kl. 22:30, Rockklassiker Stage)




King Witch
King Witch blev dannet for blot et år siden og har kun ep’en ‘Shoulders of Giants’ i bagkataloget. Omdrejningspunktet er doomet, tung rock med musikalske referencer til Candlemass og Black Sabbath, mens vokalen varetages af Laura Donnelly. Ledes tankerne hen på Leif Edlings (Candlemass) seneste band Avatarium, er sammenligningen ikke helt forkert. Der kunne ligge en god overraskelse gemt her.

(onsdag kl. 17:30, Rockklassiker Stage)




Serpent
Et band, der beskriver sig selv med ordene"Fötterna i Black Sabbath-helvetet, huvudet i Pentagram-himlen och några körsbär på toppen", skal høres, enten fordi ovenstående blanding vil være genial, hvis de kan stå distancen, eller fordi det kan blive en tåkrummende pinlig fadæse. Uanset udfaldet vil det være det værd, men både tidspunkt på dagen og sceneplacering synes at indikere, at vi havner i sidstnævnte scenarium.

(torsdag kl. 18:10, Rockklassiker Stage)