Diamanthovedet har stadig skarphed
Populær
Gode gamle Diamond Head overrasker heldigvis en smule positivt på bandets første album i ni år.
2. Shout At The Devil
3. Set My Soul On Fire
4. See You Rise
5. All The Reasons You Live
6. Wizard Sleeve
7. Our Time Is Now
8. Speed
9. Blood On My Hands
10. Diamonds
11. Silence
Diamond Head har på mange måder igennem mange år været kendt som et band, der på trods af stort potentiale og megen velvilje aldrig rigtig fik noget ud af karrieren. Bandet har karakter af et kultband og vil nok altid forblive mest være kendt for at have haft Lars Ulrich som største fan og i forlængelse heraf at have oplevet, at flere af bandets sange er indspillet og udgivet af Metallica i coverversioner.
Det er nok tvivlsomt, om Diamond Heads kun syvende album siden bandets begyndelse i 1976 vil ændre meget på bandets status i for rockmusikkens historie. Men albummet, der bærer bandets navn, er nu slet ikke helt tosset.
Eneste tilbageværende originale medlem af Diamond Head er riff-mester Brian Tatler, der i sin tid fik varmet godt op under de unge knægte i Metallica med riffet til ’Am I Evil?’. I nutiden kan han heldigvis endnu en gang ryste nogle særdeles gedigne riffs ud af ærmet.
Dette beviser han til fulde især i albummets første sange. Der lægges ud med ’Bones’, der er en ”rigtig” Diamond Head-sang, med råt riff, tunge markeringer, klassisk metal-guitarsolo og en veloplagt high pitchet vokal i omkvædet.
Dansk forsanger
Sangen er samtidig albumdebut for bandets ”nye” sanger. Rasmus Bom Andersen er, som navnet antyder, dansker. Han flyttede til London i 2005 og har siden 2014 været forsanger i Diamond Head. Andersen gør det ganske flot på albummet. Hans stemme er måske en anelse for nydelig, så det kunne nok have været bedre med lidt mere ”kant” på sangen. Men på den anden side så har bandets tidligere sangere – den oprindelige forsanger Sean Harris og efterfølgeren i perioden 2003 til 2014 Nick Tart – også altid sunget med en temmelig ren vokal. Så det er bestemt en godkendt præstation, som debutanten leverer på ’Diamond Head’.
Albummets gode start følges flot op med endnu et par gedigne NWOBHM-sange i form af ’Shout at the Devil’ og ’See You Rise’.
Desværre holder albummet ikke samme høje niveau hele vejen hjem. Der er for mange sange på albummet, som mest virker som fyld. Sange som ’Wizard Sleeve’, ’Speed’ og ’Diamonds’ har ganske vist de gode riff og guitarsoli, men de mangler den gode melodi og det omkvæd inde bag guitarhøvleriet.
De hurtige sange fungerer som udgangspunkt bedst på ’Diamond Head’, men den lidt langsommere og lidt tungere ’Blood on My Hands’ er dog ikke helt dum. Ja, den ville garanteret være rigtig god med Ozzy på sang. Den emmer ligesom lidt af Black Sabbath.
Endnu en 'Kashmir'
Albummet afsluttes med endnu en omgang af ”Vi vil lave den nye Kashmir” i form af den meget Led Zeppelin- og "østerlandsk"-inspirerede ’Silence’. Den er slet ikke forfærdelig. Og Diamond Head har jo tidligere forsøgt sig med svigtende held inden for den progressive rock. Sangen passer bare ikke særligt godt til resten af albummet.
Diamond Head er altså bare bedst, når bandet bliver tro mod dets traditionelle metalbaggrund.
Diamond Heads nye album vil sikkert ikke skaffe mange nye fans, men det er bestemt et ganske udmærket album, der viser bandets fortsatte eksistensberettigelse og givetvis vil skaffe det job på de mange europæiske metalfestivaler, som dyrker den traditionelle heavy metal.