Fire kopier og en ægte original

Der var herlig gang i løjerne, da Deep Purple (næsten) gæstede Fredericia.

Devilution beskæftiger sig sædvanligvis ikke med coverbands, men lad dette være undtagelsen, da Purpendicular på den netop afsluttede turne har været forstærket med et enkelt originalt medlem fra det band, som gruppen har gjort sig til kopister af.

Purpendicular er et internationalt Deep Purple-coverband. Bandet består af ireren Robby Thomas Walsh på sang, de to tyskere Frank Panê  på guitar og Malte Frederik Burkert på bas, italieneren Corrado Solarino på keyboards og så endelig den netop ankomne slovak Maco Richto på trommer.

Men på den seneste turne var det altså Deep Purples egen trommeslager Ian Paice, der sad bag tønderne. Og da Ian Paice jo samtidig er det eneste originale medlem, der er tilbage i den nuværende version af Deep Purple, så var det jo næsten som om ...

Det er forunderligt, så godt Deep Purple har taget mod bandet Purpendicular. Det er ikke første gang, at Ian Paice har turneret med dem, og Roger Glover og Steve Morse har også givet gæsteoptrædener med bandet. Men der er heller ikke den mindste tvivl om, at Purpendicular er et band i verdensklasse, når det gælder om at fortolke Deep Purple.

Og ja, der er faktisk tale om fortolkning. Godt nok bliver sangene spillet meget tro i henhold til originalerne, men der bliver plads til små variationer.

Perioden uden Gillan dækkes også

Det dejlige ved Purpendiculars Deep Purple-repertoire er også, at der bliver plads til klassiske sange fra perioder, hvor Ian Gillan ikke har stået bag mikrofonen, eller sange, som han ikke længere føler for at synge. Til koncerten i Fredericia blev det bl.a. til ’Mistreated’ og ’Burn’ fra David Coverdale/Glenn Hughes-perioden samt en fremragende version af ’Child in Time’, som Deep Purple ikke har spillet de seneste mange år.

I den forbindelse kunne man såmænd godt ønske sig, at Purpendicular ville spille endnu flere sange fra Coverdale-perioden som ’Stormbringer’, ’Lady Double Dealer’ eller ’You Keep on Moving’.

Men det var nu en perlerække af klassikere, som publikum blev forkælet med i Fredericia i form af bl.a. ’When a Blind Man Cries’, ’Black Night’, ’No One Came’, ’Speed King’, ’Space Truckin'’, ’Perfect Strangers’ og selvfølgelig ’Highway Star’ og ’Smoke on the Water’.

Samtidig fik bandet også lige smidt nogle lunser fra andre klassikere ind over. Der var således småstykker af Rainbows ’Long Live Rock’n’Roll’, The Doors' ’Roadhouse Blues’ og ZZ Tops ’Tush’.

Ian Paice – en institution i hard rockens trommehistorie

Det er forunderligt at betragte Ian Paice, når han spiller. Hans dedikation til musikken er uden sidestykke. Manden må have spillet ’Smoke on the Water’ flere gange, end vi andre har haft sex. Alligevel lyser koncentrationen ud af ham, når han spiller den, såvel som de andre sange.

At se ham så intens til en reel "øveaften" i Fredericia burde være tvangshjemmearbejde for enhver håbefuld trommeslager.

Mere end kopi

Det skal lige indskydes, at Purpendicular vil mere end være coverband. Bandet har lige udgivet et album ’This is the Thing’ og i bedste Deep Purple ”vi er ikke for store til at have det sjovt”-stil, så medvirker såvel Ian Paice, Roger Glover, Don Airey og Steve Morse på albummet. Til koncerten spillede Purpendicular da også en enkelt sang fra albummet.

Lidt eftertænksomhed

Vi må nok til at indse, at de gamle hard rock-bands bliver ikke hos os for altid, og om få år er det de første stadig eksisterende metalbands, der må køre vogne i laden. Men der er nok alligevel ikke grund til overvældende gråd i den anledning. Nye bands vil dukke op, og de gamle bands' musik vil leve videre gennem nye live- og albumopførelser. Lige såvel som den klassiske musik og jazzen lever videre gennem nye opførelser, må vi gøre os klart, at Deep Purple, Black Sabbath og Led Zeppelins musik – og efterfølgende Iron Maiden, Judas Priest, Metallica med fleres musik skal leve videre gennem nye bands' fortolkninger. Det kan ikke være anderledes – og det er vel også ok, at den musik, som vi elsker, på den måde kan videreføres til nye generationer.

Surt opstød

Koncerten med Purpendicular i Fredericia var fremragende. Eneste anke skal lyde mod det trælse publikumssegment, der kun lejlighedsvis kommer hjemmefra til koncerter og samtidig derfor mener, at det alene er en lejlighed til at hælde en mangfoldighed af bajere i svælget samtidig med, at højden på ligusteren og bredden af traileren skal diskuteres så højlydt med sidemanden, at hverken band eller dedikerede rockfans kan koncentrere sig om koncerten.  Bliv dog hjemme næste gang – der er altid noget i fjernsynet netop for jer!

Summa summarum: Det var en rigtig, rigtig god koncert med Purpendicular og Ian Paice. Men da det trods alt ”kun” var et forstærket coverband, giver vi ikke yderligere karakterer.