Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fisse! Fisse! Fisse!

Populær
Updated
Fisse! Fisse! Fisse!
Fisse! Fisse! Fisse!
Fisse! Fisse! Fisse!
Fisse! Fisse! Fisse!
Fisse! Fisse! Fisse!
Fisse! Fisse! Fisse!
Fisse! Fisse! Fisse!
Fisse! Fisse! Fisse!

Spontan jubelfest og fisse-fællessang. Sabaton lagde vejen forbi Vega!

Kunstner
Spillested
Dato
25-11-2014
Distributør
Trackliste
1. Ghost Division
2. To Hell and Back
3. Carolus Rex (svensk version)
4. 40:1
5. Gott Mit Uns (svensk version)
6. Soldier of 3 Armies
7. The Art of War
8. 7734
9. A Lifetime of War (svensk version)
10. Attero Dominatus
11. Resist and Bite
12. Uprising
13. Night Witches
14. Swedish Pagans
15. Primo Victoria
16. Metal Crüe
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

"Fisse! Fisse! Fisse!", råbte over tusinde mennesker gentagne gange igennem to timer tirsdag aften på Vega.

Og det var ikke, fordi det københavnske spillested lagde bygninger til mudderbrydning eller en konference for traktor-entusiaster.

Næ, Vega havde såmænd bare besøg af de populære power metal-helte fra Sverige, Sabaton!

Bandet, metalfolket enten hader eller elsker. Undertegnede hører nu hverken til den ene eller anden kategori, men pligten skal jo passes, selvom min tilstedeværelse cirka svarer til at sende en veganer i en pølsevogn – i selskab med over tusinde mennesker af det modsatte sind, der har en fest.

For trods Sabatons ordinære power metal og en frontmand, der ikke just synger særligt godt, så kan de noget på en scene med at få publikummet med sig, de der svenskere.

Som én kommenterede billedet: vi lagde ud på vores Facebookside fra koncerten: ”Gøgl, men der er satme gang i den live, den ros skal de ha.'”

Bemærkningen opsummerer egentlig meget fint oplevelsen af et band, der på charmerende vis heller ikke tager sig selv mere højtideligt, end det er nødvendigt. Som det lød efter et par numre: ”Jeg taler engelsk til jer i aften”, proklamerede Joakim Brodén og fortsatte: ”For sidst vi har her, spurgte jeg én blandt publikum, hvordan man sagde tak på dansk, og til det svarede han fisse!”

Så var stilen ligesom lagt, og gnisten tændt op i det danske publikum, der, så snart de så deres snit til det mellem numrene, straks brød ud i fisse-fællessang. Til stor morskab for forsamlingen.

Man kan indvende, at det så fremstår lettere ironisk, at bandet har behov for at tale engelsk til sit danske publikum, når nu de vælger at fremføre tre af deres engelsksprogede sange på det svenske modersmål. Men det fungerede nu ganske fint på svensk, hvor især det fede nummer ’A Lifetime of War’ gik rent ind – ikke mindst på grund af en virkelig velspillet solo fuld af sjæl.

Foran sad en fyr i kørestol, der fik lov til at vælge mellem tre numre, og valget faldt på en hårdfør version af ’Uprising’ til stor jubel for det øvrige publikum. Dog ingenting sammenlignet med den jubel, der udbrød til ’Primo Victoria’, der forvandlede Vega til en decideret hoppeborg.

Sådan fik publikum i den grad, hvad de var kommet efter. Og mere til, da hittet ’Swedish Pagans’ blev spillet, skønt den ikke stod på aftenens sætliste, som den allestedsnærværende Joakin Brodén bemærkede.

Meget sigende for Sabatons koncert, der virkede som en spontant jubelfest med højt til loftet, hvor ekkoet af fisse rungede hele aftenen.