For høje forventninger

For høje forventninger

Det er svært ikke at se frem til Meshuggah på en scene, men på Copenhell blev det en jævn indsats fra bandet, der sagtens kunne have taget publikum mere med.

Kunstner
Dato
16-06-2012
Distributør
Trackliste
1. Demiurge
2. Pravus
3. Combustion
4. Lethargica
5. Do Not Look Down
6. The Hurt That Finds You First
7. Bleed
8. Rational Gaze
9. New Millennium Cyanide Christ
10. Future Breed Machine
11. Dancers To A Discordant System
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Et af de bands, der altid omtales som inspirationskilde for mange af de nyere metalbands er Meshuggah. Deres teknisk funderede metal, der stiller store krav til såvel musiker som lytter, har været et eftertragtet band i mange år. I år står de så på den store scene på Copenhell. Introduceret af Anders Bøtter med, at de måske med ‘Koloss’ har begået et af årets bedste album var der pres på dem fra start. Kunne de levere og leve op til navn og hype?

Svaret er både ja og nej. Meshuggah gik fornuftigt til stålet og kan, som et af de få bands, retfærdiggøre at guitaristen arbejder med otte strenge uden at det virker prætentiøst. Det er et teknisk højt niveau og det ser ud til, at bandet virkelig arbejder seriøst på scenen. Og folk elsker det. Opbakningen blandt publikum er stor, og der er samlet mange mennesker foran Helviti-scenen.

Lyden er tung og buldrer af stortromme oppe foran, og det inspirerer til spontane mosh pits og circle pits rundt omkring på pladsen. Folket er klar til fest og nyder Meshuggahs sikre leveringer af deres største hits.

Manglende publikumskontakt

Desværre mangler der dog lidt interaktion fra scenekanten. Godt nok forsøger forsangeren Jens Kidman at komme ud til publikum med sin mimik, men det er ikke megen verbal kontakt med publikum. Det er sparsomt og det er først til sidst, at Kidman begynder at snakke lidt. Og det bliver til noget værre rod. Han er træt af, at solen er fremme, men er alligevel glad for, at det ikke regner. Jeg tror godt, jeg forstår hvad han mener. Han ville hellere have spillet mens der var mørkt. Men alligevel. Sætningskonstruktionen var bare dum. Han hylder dog det indlevende publikum og kvitterer for den flotte opbakning.

For Meshuggah var det en fokuseret indsats, hvor formlen ikke blev fraveget en tøddel. For de fremmødte på Copenhell var det en fin mulighed for at stifte bekendtskab med bandet, der har inspireret rigtig mange til selv at lave musik. En god oplevelse uden nævneværdige kedelige udfald eller højdepunkter. De kom, spillede og smuttede så igen.