Tre velspillende enheder
Populær
Alle tre bands spillede godt sammen og leverede et show, som de mange fremmødte sent vil glemme. En herlig fredag aften på Studenterhuset i Aalborg.
Fredag aften betød nok for rigtig mange danskere, at fokus var på skæbnekampen for det danske fodboldlandshold, der skulle vinde hjemme mod Italien for stadig at have en minimal chance for at kvalificere sig til VM i Brasilien næste sommer. Da denne anmelder meldte sin ankomst på Studenterhuset først på aftenen for at lave et interview var foyeren da også allerede markant mere pakket end normalt. Storskærmen var rullet ned og flere sad i landsholdstrøjer. Scenen var sat til mere og andet end bare metalmusik på Studenterhuset denne aften.
Heldigvis var det dog ikke alle i Aalborg, der tænkte mest på Parken og Nicklas Bendtners comeback i landsholdstrøjen. For inde i salen gjorde sønderjyske Aphyxion sig klar til at sparke liv i Studenterhuset med deres gedigne melodiske dødsmetal. Forsanger Michael Vahl spurter rundt som en anden Frank Mullen junior og vifter med armene, hvilket også er en god beskrivelse af Apyhxions lyd. Den lander lidt mellem landsmændene i Illdisposed med deres melodiske dødsmetal og Suffocations mere brutale variant af samme genre. De unge bandmedlemmer har efterhånden nogle år på bagen og det begynder at lyde rigtig godt i samspillet, hvorfor vi stadig har det bedste til gode med Aphyxion. Den halve time, de havde på scenen gik næsten for hurtigt og ingen bemærkede, at det var mens Aphyxion spillede, at Italien kvalte det sidste håb for roligans og disses ønsker om en tur til Brasilien næste år.
Sceneskiftet fra dødsmetal til thrash skete så, da lokale Essence gik på scenen til en lille times metal i overhalingsbanen. Også Essence er bare blevet bedre og bedre i løbet af de sidste år. Samspillet mellem de to guitarister, Mark og Lasse har aldrig været bedre og rytmekernen i bas og trommer har også fundet sin plads i bandet. Det lyder simpelthen bare godt. Det var specielt vellykket under 'For the Fallen', hvor guitarparløbet mellem Mark og Lasse slog gnister. Ligesom under Aphyxions koncert var der en rigtig god energi på scenen, der i den grad smittede af på publikum. Der var mosh-pits og mange, lange lokker, der fik sig en blafretur oppe foran scenekanten. For de lokale var mødt op denne fredag aften. Det var ikke kun i caféen og foyeren, at der var fyldt med folk, der godt kunne tænke sig at hygge sig med fadøl og kultur. Salen var også godt fyldt.
Det blev der sat en tyk streg under da Mercenary gik på som sidste band. Man fristes til at sige, at det var 'business as usual' med Mercenary. De har et meget højt niveau og svigter meget sjældent. Guitararbejdet fra Martin Buus var, som sædvanlig, i særklasse fantastisk. Her sad samtlige soli lige i skabet og han er unægtelig en af de bedste guitarister indenfor dansk musik. Ikke bare den tunge genre.
René Pedersen på vokal og bas havde også en god aften. Masser af bekendte blandt publikum, der var mødt op for at hylde de lokale helte og venner, hvilket gav hele aftenen en behagelig og positiv atmosfære. Der var smil overalt. Så da René på sit perfekte rigsdansk annoncerede en sang fra deres plade fra 2008, eksploderede publikum i ekstase over at høre nogle af klassikerne fra 'Architect of Lies', som omtalte plade hedder. Der blev også her lavet mosh-pits, crowd-surfet og der blev sågar lavet en 'Wall of Death' i Aalborg denne aften. Lækkert.
Det hele bæres trygt i hus af velspillende Jakob Mølbjerg på den anden guitar og Peter Mathiesen på trommer, der med nærmest stoisk ro fører bandet igennem sangene på kedlerne. Nede blandt publikum stod der desuden en af de bedste dommere til at vurdere en Mercenary-koncert. Henrik "Kral" Andersen, der stiftede Mercenary for cirka 21 år siden. Han stoppede i 2006, men ses faktisk altid til Mercenary-koncerterne når de spiller hjemme i Aalborg. Denne fredag var ikke anderledes. René dedikerede da også sidste sang til netop "Kral", der gav horn og smil op til scenen, hvorefter Mercenary så kunne lukke Studenterhuset ned efter tre vellykkede koncerter fra tre velspillende orkestre, der alle er i virkelig god form og alles formkurver er opadgående.
Når man kan fornemme den trend hos samtlige bands og publikum var mødt op med godt humør, så er det svært at finde noget at surmule over. Man kunne da godt have tænkt sig, at Studenterhuset var pakket til randen, men det er så også det eneste, der ikke var helt perfekt. Dem, der ikke var tilstede må bare ærgre sig over, at de ikke fik denne aften med. Fremmødet var ganske acceptabelt og rigtig mange af såvel gæster og spillende musikere blev efterfølgende set i Jomfru Ane Gade til fællessang m.m. på Rock Caféen, hvor fra vi dog her på redaktionen holder os for gode til at rapportere fra. For hvad der sker på Rock Caféen, det bliver på Rock Caféen. Forhåbentlig. Ellers er det bare med at komme ned til lægen og få en bredspektret djævel, der kan luge godt ud forneden!
Nedenfor er setlister fra alle tre bands.
Aphyxion:
Trangress
The New Breed
Awoken
The Deterioration
Despicable
Carnage Rising
Essence:
Final Eclipse
For The Fallen
Darkness Returns
Blood Culture
Lost In Violence
Shades Of Black
Solitude
Fractured Dimension
Mercenary:
A New Dawn
Soul Decision
Welcome The Sickness
Through The Eyes Of The Devil
Embrace The Nothing
Generation Hate
Through Our Darkest Days
Endless Fall
Black Brigade
--
11 Dreams