Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hardcore hitparade

Populær
Updated
Hardcore hitparade
Hardcore hitparade
Hardcore hitparade
Hardcore hitparade
Hardcore hitparade

Hvis nogen skulle være i tvivl om hvordan man stagediver, var publikum klar på at give en lektion i selvsamme, da Parkway Drive gæstede Pumpehuset. Parkway Drive har på få år fået en fast, dedikeret fanskare og aftenens energifyldte show vidnede om hvorfor.

Spillested
Dato
23-04-2012
Label
Trackliste
1. Unrest
2. Boneyards
3. Idols and Anchors
4. Anasasis (Xenophontis)
5. Sleepwalker
6. Karma
7. Dead Man's Chest
8. (Unknown) new song
9. Deliver Me
10. Home Is For The Heartless
11. Breaking Point
12. Romance Is Dead
13. Carrion
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Aftenen i Pumpehuset bød på 4 bands med australske Parkway Drive som headliner, og det er endnu ikke lykkedes dem at skuffe et dansk publikum. På Roskilde Festival 2011 gav de et energisk show i et godt fyldt Odeon-telt, på trods af, at den ene guitarist sad i kørestol med et brækket ben, mens den anden guitarists ditto var svært forstuvet.

Første act var Confession (AUS), der måske nok leverede, men fremstod ustabile og ikke spillede så tight som man kunne ønske sig. Confession havde gode intentioner, fine breakdowns når de fungerede og tilsyneladende en fest på scenen, men overbevisende var de ikke.

Miss May I (US), der efterfulgte Confession, har godt nok haft et nummer med på soundtracket til Saw VI, men så blev det heller ikke farligere. Til gengæld kom de ud over scenekanten med fuld hammer og fik gang i både moshpit og stagediving. Miss May I nåede at fyre 6 velkomponerede numre af og de fik sparket gang i Pumpehuset med deres energiske fremtoning.

Mange havde tilsyneladende glædet sig til sidste support, The Ghost Inside og det skulle vise sig at være med god grund. Hvad Miss May I og Confession ikke havde fået antændt helt ude i krogene af Pumpehuset fik The Ghost Inside sat ild til, og deres performance resulterede i en fest, hvor ingen syntes at stå stille, hverken blandt publikum eller på scenen. The Ghost Inside leverede en komprimeret tsunami af metalcore og hvis publikum ikke var klar til Parkway Drive, blev de det her.

Er vi i gang?

Parkway Drives crew lagde ud med et pinagtigt langt line check, tenderende til en egentlig lydprøve. Måske forståeligt, da lyden under supporten ikke var helt skarp, men langt nok til at virke som overkill, og det tog toppen af suset som The Ghost Inside havde efterladt. Da de så endelig startede var det til gengæld med et absolut velvalgt intronummer: Nemlig tempofyldte ’Unrest’ fra det seneste album 'Deep Blue'. Koncerten var præget af hits, og det er jo også så nemt når man kun har 3 fuldlængdealbum på CV’et og en lille ny på vej i 2012 (releasedato ukendt). Parkway Drive vandt i 2010 en ARIA-pris (Australian Recording Industry Association Music Awards) for albummet Deep Blue i kategorien ”Best Hard Rock/Heavy Metal Album” og er i år nomineret til ”Best Live Band” (Metal Hammer Awards), sammen med bl. a. Rammstein, Behemoth, Metallica og Machine Head.

Materialet var velkendt blandt den pulserende masse foran scenen, og det var svært at få pusten mellem de velkendte groovy riffs og afsindigt skarpe breakdowns, der er Parkway Drives absolutte varemærke. Scenen emmede af højspænding og det er tydeligt, at Parkway Drives fem medlemmer nyder at spille live. Ben Gordon havde sit at se til bag trommerne, mens Luke Kilpatrick og Jeff Ling gav en opvisning i gedigent samspil på begge guitarer. Med tight basspil af Jia O’Connor er det synd at de med to kompetente guitarister ikke tager flere chancer på solo-siden. Winston McCalls growl og skrig var som altid solide.

En lille pil nedad skyldes fraværet af bangeren ’Deadweight’. Men hvad fa’en – vi fik så meget andet. Parkway Drive spillede så fejlfrit at det lige så godt kunne have været playback, hvis det ikke var for McCalls smalltalk mellem numrene, så der er efterladt plads til improvisation (og guitarsoloer!) når Parkway Drive forhåbentlig snart vender tilbage til Danmark. Det blev ikke til en pris for mandagens koncert, men energisk, underholdende og velspillet var det.