Hvad er der med mandage?
Populær
Absu bød op til fremragende metalmusik på The Rock, men igen var fremmødet begrænset.
An Involution of Thorns
Descent to Acheron
Intro
Apzu
Night Fire Canonization
The Thrice is Greatest to Ninnigal
Nunbershegunu
Swords and Leather
intro
Manannan
Girra's Temple
Intelligence Towards the Crown
Highland Tyrant Attack
Newer Blow Out The Eastern Candle
The Coming of War
Tara
Der var måske kun dukket tyve personer op, da Zoroaster gik på scenen for at fyre sin tunge, tunge sludge-doom af. Det var musik til at male dystre billeder på den indre skærm i et tempo tæt på ”flatline”. På den måde var trioen perfekt som åbner, da musikken var introvert, og dermed ikke afhængig af en masse skrigende og headbangende fans. Lyden var tung, tyk og mudret på den fede måde. Bassist og forsanger Brent havde sin mikrofon så absurd lavt, at han så helt pukkelrygget ud. Måske var det for at kunne have frit udsyn til de lange slides, frem og tilbage, han lavede på gribebrættet. Bassen lignede nærmest en lang fallos, som blev grundigt ”wanket”.
(Zoroaster: 4)
Det var blevet tid til læder og nitter, da australsk/britiske Razor of Occam gik på scenen. Old-school thrash metal i et vanvittigt tempo fremført med godt med attitude. Der var lækre speed-tremolo-picking leads, som dog i længden havde samme tendens til at være ensformige som bandets sange. Alligevel var det ganske medrivende og absolut en grundig headbanging værd.
(Razor of Occam: 3)
Festens fuser
Selvom The Rock ikke var pakket – der var vel ca. 60 personer, da der var flest – så rykkede publikum ganske tæt på, når noget var interessant. Det var svenske Pantheon I åbenbart ikke i den brede opfattelse. Og det var da også lidet fængende black metal, som forsøgt at skille sig lidt ud ved at droppe keyboardet og i stedet have en kvindelig cellist med.
Sceneshowsmæssigt gjorde hun dog mere gavn, når hun bangede med sit lange sorte garn og spillede op til den lille hob af fyre, der foretrak at nyde musikken med udsigt til hende. Forsanger/guitarist Kvebek (ex-1349) beklagede sig over folks alhoholvaner, da han mente, at vi godt kunne skåle lidt mere, selvom det var mandag. Han formåede ikke at få peppet folk til fest, og hans forsøg var næsten lige så fesne, som ’Enter Sandman’ riffet, der blev luftet som gimmick i en af bandets sange. I forhold til bandets black metal var det ganske malplaceret.
(Pantheon I: 2)
Succesfyldt første møde med Danmark
Absu fra Texas var aftenens absolutte hovednavn, og det begrænsede fremmøde virkede alligevel som en pæn crowd, der havde glædet sig til at se bandet, der spillede for første gang i Danmark. Og selvom vokalen imponerende nok blev fremført fra frontmand Proscriptor i trommestolen, samtidig med et ihærdigt og tight tempo, var der nok at se på for de folk, som holdt pause i headbangingen. Masser af udtryk og grimasser fra Aethyris og langhåret banging fra de andre på strenge.
Tempo- og variationsmæssigt var det så småt henne i Razor of Occam-stilen, men Absu syntes bare ikke ensformige. Der var hele tiden et fremragende riff at nyde, og det var nok til, at deres black thrash skilte sig ud fra sang til sang. Det blev dog alligevel til lidt tungere materiale mod sættets slutning og den fremragende ’The Coming of War’. Skulle der klages over noget kunne det være Proscriptors insisteren på også mellem numrene at beholde sin raspende stemme, når numre skulle præsenteres eller publikum hyldes. En ganske lille detalje i et ganske komplet show med hæderlig lyd.