Ilter'22
Den fjerde udgave af Ilter, Odenses punk- og hardcorefestival, løb i weekenden af stablen og udover et lækkert program blev der delt ud af hygge og solskin.
Ilter'22 Fredag: Ambitiøs genrespredning
Jeg selv har aldrig været på Ilter. Det ér en fejl, det ved jeg i forvejen. Hvor stor en fejl har jeg dog endnu til gode at opdage denne fredag eftermiddag. Børn har det med at forsinke deres forældre når der er allermindst brug for det, og især hvis man skal ud af døren. Sådan skal det være, børn er ret punk på den måde og det er altså med sparsom tid jeg suser gennem byen og ned til Teater Momentum. Med programmet for 2022 har Ilter sammensat et ambitiøst og omhyggeligt udvalg af bands og subgenrer der både forkæler og udfordrer de fleste. Fra den traditionelle punk og D-beat til blackened hard- og grindcore.
Med armbåndet på går jeg ned til scenen hvor festivalens første navn netop er gået i gang. Odenses egne PSD spiller klassisk streetpunk og det er endnu en sparsom, men forventningsfuld skare, der er til stede på gulvet på dette tidspunkt af dagen. Bandets glade energi smitter og stemningen stiger. Vi er så småt i gang. Med gensynsglæde over at møde en gammel kammerat beslutter jeg mig for at tage en enkelt øl og vi går i baren. Udtrykket “en enkelt øl” viser sig senere ikke at være særligt profetisk fra min side, og kolde øl til 20 kroner stykket er nok også noget man drømmer om på de fleste andre festivaler. Stemningen intensiveres af Aarhusianske Oxx, der river os rundt i deres avantgardistiske blanding af støjrock og metallisk hardcore. Allerede her noterer jeg mig den gode lyd på stedet. Ilter har én scene, og det fantastiske ved det består i muligheden for at komme ud og ryge og drikke i pauserne uden nødvendigvis at gå glip af bands. En mulighed og en tradition, der er populær mens aftensolen skinner ned på Ilter-folket denne aften i Ny Vestergade. Glöm Allt får tændt op under publikum og den karakteristiske og sindssygt fede vokal ringer klart gennem rummet. Salen, der på dette tidspunkt er næsten fyldt, er med fra start og Glöm Allts punkrock får for alvor sat gang i den gode stemning på festivalen.
En svedig flad tallerken
Klokken er slået 20.00 og Czar entrerer scenen. En brutal lydmur af kaotisk hardcore rammer os i brystet. Czar har måske ikke opfundet den, men det er vanvittigt svedig tallerken der bliver smidt i ansigtet på os denne aften. Martin Nielskovs kendte vokal og professionelle fremtoning indtager salen, og aftenens første egentlige moshpits opstår. Der bliver stage divet og jeg selv går derfra med ringen for ørerne og en erkendelse af at have lyttet til alt for lidt Czar. En optimal koncertoplevelse. På dette tidspunkt af aftenen er jeg ved at være sulten og lidt for småberuset til ikke at gå ud i Odense og finde mig noget aftensmad. Jeg går derfor glip af størstedelen af koncerten med Shooting Daggers, og det er et surt æble at bide i, for de er fede, kommer godt ud over scenekanten og det er en rimelig tætpakket sal. Halvt inde i Pupil Slicer er jeg back on track og de forkæler os med deres halvmatematiske deathgrind. Jeg selv kender dem ikke i forvejen, og overrasket bliver jeg blæst bagover. Guitaristen trækker sin performance ud blandt publikum og der er generelt ved at være alvorlig varmt i salen, hvor folk er godt med. Fuld plade. Og fuld plade på lyden som - trods bandets til tider kaotiske stykker - kommer klart og rent ud. Der er god lyd på Ilter. Godt nok er venuet et teater, men uden gode lydmænd havde god lyd ikke nødvendigvis været tilfældet. At der både er tæppe bag scenen samt bag publikum bagerst i salen er også en lille genialitet. Som et friskt indspark og palate cleanser kommer No Turning Back ind og overtager rummet med deres klassiske hardcore. De spiller en god koncert og der bliver slåsset på gulvet. En finsk rosin i pølseenden lyder måske ikke så rart. Men det var det. Rotten Sound, aftenens største navn på visse parametre, leverer præcis hvad man kunne forvente. Erfarne herrer, der spiller godt og tight, og et hidsigt dansegulv i en fyldt sal på Ilter. Jeg selv begynder at erkende, at aftenen er fuldstændig slut for mit vedkommende. Jeg er brugt på den gode måde. Det er tid til at tage hjem.
Ilter'22 Lørdag: Den perfekte start
Ilters første dag var kendetegnet ved fælleskab og sød musik. Den anden dag på festivalen peakede det. Jeg har tømmermænd. Dagen er på en måde forsvundet for mig, og en halv time inden første band går på går det op for mig, at jeg skal til at komme ud af døren. Jeg når det i fin tid og bliver mødt af et festivalområde, der allerede er fyldt med glade mennesker som har taget hul på dag to. En dag, der skulle gå hen og blive endnu vildere og med en del flere deltagere end den forrige.
En perfekt start
Dagen sparkes i gang med københavnske Anti Ritual, der fra start er helt ude over scenekanten og lige i fjæset på det tømmermændsramte Ilter-folk. En god medicin, og kontakten med publikum er etableret fra start. Det er en kraftpræstation fra bandet og forsanger Marco Malcorps, der med sin selvsikre energi og eminente tilstedeværelse på scenen lynhurtigt får gulvet i gang. En fuldkommen energiudladning fra start til slut, og det er den perfekte start på lørdagens program, Anti Ritual får lavet med en fest på det godt fyldte gulv.
Til forskel fra dagen før, og måske også klog af skade, slapper jeg lidt af med øllene. Hvilket passer fint med bandet Omsorg og deres rolige, melankolske og til tider svævende univers. Salen er fyldt og der er en positiv og rolig vibe. Folk står relativt stille mens de iagttager og nyder showet med en øl i hånden. En solid koncert og god oplevelse. Det er tydeligt, at der på dag to er langt flere gæster på festivalen. Der bliver hygget på bænkene udenfor i solskin med øl og røg. Og på første sal handles der i merchboderne. Førstesalen er hyggeligt område med borde, stole og sofaer der er populære i pauserne. Mellem koncerterne står Jacob Bredahl, Danni Storm og Eric Kivlen som DJs for musikken i et af de godt besøgte barområder. Med to barer er der aldrig lang kø trods de mange mennesker. Jeg er temmelig sikkert den eneste på festivalen som ikke kender bandet Telos og deres blackened hardcore i forvejen, og aftenens show med dem slår derfor benene væk under mig. Tungt, grumt og godt. Forsangeren Victor, også kendt fra EYES, er super spændende på scenen og det velspillende band laver simpelthen en magtdemonstration. Der kommer for alvor gang i aftenen og publikums andendags-kvaler ser fra nu af ud til at være glemte. Jeg selv trækker efter koncerten ud og får en pause samt lidt tiltrængt ilt til fordøjelsen af hvad der lagrer sig som en af de bedste oplevelser på årets festival for mig.
Energiudladninger på række
Pausen efterfølges af Speedway, som for undertegnede også er et ubeskrevet blad, og de leverer en sublim koncert med glad og positiv energi som inficerer gulvet. Det er en noget mere sprælsk vibe end den tidligere koncert, og der er godt gang i salen. Slöa Knivar går på kl. 21 og der er fra start ikke mange mennesker foran scenen. Folk er søgt udenfor for at tale sammen og hygge sig i den tidlige sommeraften. Forsanger Patricia, som vi også kender fra Beyond Pink, er kendt for sin optræden og for at give den max gas på scenen, og der går heller ikke mere end et par numre før folk skynder sig at trække ind og fylde salen. Og gas giver de den sammen med det dansende publikum. Om Slöa Knivar egentlig som band ville blive lagt mærke til uden Patricia er et svært spørgsmål, men god er hun og det er klart et af de bedre shows på årets Ilter. De Høje Hæles melodiøse punk rock fremstår umiddelbart retrospektivt i lyden, hvilket er positivt. Man har en følelse af at der er godt med lokale kendere til stede, som sammen med bandet skaber en glad stemning med masser af dans.
Lifesick går på scenen, og vi ser det hidsigste gulv indtil videre. Bandet er fra start i kontakt med publikum igennem en decideret voldsom energiudladning. Det er nu, aftenens første circle pits opstår og der bliver slåsset godt og grundigt. Ilter-folket har på dette tidspunkt fået et antal genstande og koncerten går hen og bliver en af de voldsomste på årets festival. Årets sidste band er legendariske Discharge. Et forventningsfuldt gulv er klar til at tage imod de erfarne herrer, som lynhurtigt får skabt nye circle pits. Salen er fyldt til bristepunktet og Ilter 2022 kulminerer i hidsighed.
Ilter er en eminent god festival, der allerede på fjerde år er en af landets bedste. Det er i hvert fald en af dem, der har den bedste stemning og de rareste mennesker. Man glæder sig allerede til jubilæet næste år.