Kannibalen fungerede på ny

Populær
Kannibalen fungerede på ny

Anmeldelsen ligner måske til forveksling Kents anmeldelse af samme pakke dagen efter, men forskellen ligger måske i udgangspunket: Den udsendte anmelder hylder godt nok dødsmetal, men ejer intet med Cannibal Corpse.

Titel
+ Devildriver + The Black Dahlia Murder + Hour of Penance
Spillested
Dato
15-02-2013
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Denne anmelder har set Cannibal Corpse adskillige gange, men har ofte måttet ty til et forsøg på en objektiv anmeldelse ud fra, hvordan masserne tog imod bandet. Af den årsag, at den velspillede dødsmetal alligevel blev lidt triviel i længden. Denne gang blev anderledes, for selvom nærmest intet var ændret, så ramte de amerikanske dødsmetalgiganter bedre plet i den helt personlige vurdering. Men mere om det senere i anmeldelsen.

Besøget i Amager Bio blev lagt tidligt, så italienske Hour of Penance ikke blev misset. De imponerede ved et tidligere besøg på Loppen, hvor bandet opvarmede for Origin, hvis ekvilibristiske bassist ikke var ene om overnaturlige evner på bassen. Men siden dengang har Hour of Penance skruet lidt ned for det tekniske ræs - især på bassen, der nu blev spillet med vanligt fingerspil, begrænset tapping og intet slapping. Eller også har de overhørt Scott fra Dawn of Demise, da han en gang sagde til denne anmelder: "Man slapper ikke i dødsmetal".

Men selvom der altså ikke skulle savles over basteknik, så sprudlede italienernes dødsmetal fra scenekanten, selvom salen endnu ikke var fyldt op ved dette tidlige tidspunkt. Det er sandt, som Kent skriver i sin anmeldelse, at de låner fra genrens giganter, men i denne anmelders øren imponerede de med herlig grum vokal, interessante riffs med en del tekniske detaljer, og fordi de kunne lave hurtige gennemblastende sange, så det stadig var interessant at høre som førstegangslytter.

Festen indledes

At det var fredag aften og tid til fest kom tydeligt til udtryk med The Black Dahlia Murder, der ikke behøvede mange sekunder af åbningsnummeret, før man fornemmede en meget mere løssluppen, øllet stemning blandt publikum. Gulvet foran scenen var skam også blevet benyttet til "dans" under Hour of Penances brutale dødsmetal, men det lod til, at The Black Dahlia Murders mere melodiske tag på genren - endda tangerende 'core til tider, om der så skal stå "metal" eller "death" foran - var mere direkte dansabelt.

Bandet spillede et ganske fornuftigt sæt med godt med aktivitet på scenen, og hvis det ikke var for det blik, der blev udveklset mellem guitaristen med den sort/hvide Ibanez og bassisten, så havde man ikke bemærket, at der var en lille svipser i starten af et af numrene - måske med en undtagelse for de største fans af bandet.

En fint blandet pakke

Og således var pakken også godt sammensat. Der var nemlig ret fornuftig spilletid til alle - kun det italienske band, var egentlige opvarmere, selvom deres næsten 30 minutter også var en hæderlig længde. Og amerikanske Devildriver med karismatiske Dez i front var meget sandsynligt årsagen til indløst billet hos flere af Amager Bios gæster. Og de fik da heldigvis også lov til at levere et langt og godt sæt.

Dez styrede slagets gang med ferm hånd, og han var utroligt god til at gejle publikum op til fest, uanset om det var i de mindre kendte numre eller større hits som 'I Could Care Less' og 'Clouds over California'. Bandet var velspillende og tight og spillede med stort overskud - der var ikke noget at sige til, at der bag Dez' forvoksede "Elvis"-mikrofon med indbygget rødt lys gemte sig et stort smil. Det smittede, og det stod lysende klart, at en gentagelse af denne tur en dag godt kunne have DevilDriver øverst på plakaten.

Forfinet og dog uændret

Endnu havde Cannibal Corpse dog også et lod i konkurrencen om at være aftenens bedste band. Selvom der blandt publikum bestemt var folk, der havde nogle af de andre bands højest på prioriteringslisten, så var de fleste kommet for at høre Cannibal Corpse. Havde man set dem før, var alt mere eller mindre som det plejede.

Men måske havde bandet lige strammet sig lidt an i forhold til den koncerthistorik med bandet, som anmelderen har været udsat for tidligere, ligesom den favorable placering i ugen gjorde sit: der er immervæk mere fest over fredag aften end en tirsdag aften på The Rock. Bandet kan spille, det er et fact, og det blev også fremvist denne aften, hvor lyden samtidig var rigtig god ved alle bands.

Alex Websters hænder på bassen er altid en fornøjelse at overvære - han kunne stadig spille præcist og hurtigt - og så er der den voldsomme headbanging fra frontmand Corpsegrinder; og det er stadig imponerende, selvom han af og til udfører sit andet trademark i modtakt til musikken. Ligeledes er tromme- og guitarspil også en fryd at være vidne til. Vokalen ... Corpsegrinders primære trademark. Den fylder imponerende i lydbilledet, men det må siges at høre til smag og behag, om man kan lide den rungende vokal, der lyder lidt, som om der pustes og prustes ind i mikrofonen. Afgjort kraftfuldt og dominerende, men for personen ved tasterne her, må der godt være mere bund og gurglen i - gerne a la David Vincent (Morbid Angel) eller eksempliceret hos italienerne tidligere på aftenen.

Showmæssigt var bandet på - bevares, der var begrænset med nye tricks - men der var et godt flow i sættet, og det var først, da publikum var blevet kørt tilstrækkeligt rundt i manegen, at bandet vendte tilbage til gamle vaner med lange drikkepauser med ryggen mod publikum. Og her havde publikum måske også brug for et pusterum, så det gik bestemt an.

Sagde han virkelig det?!

Introduktionerne til sangene var ca. som de plejede, hvilket Kent også er inde på i anmeldelsen fra Aarhus. Men én vigtig ting var anderledes, og det kan diskuteres, om det var til det bedre, men når det nu har været Corpsegrinders catch-frase i så mange år, så er det nu ret skidt. Manden sagde "keep supporting metal". Ikke "keep supporting death metal!", som det plejer at være!

Det må nok ses i erkendelse af, at tour-pakken var en vældig succes, og for at Cannibal Corpse skal kunne blive ved med at lokke nye fans til, så må der også trækkes på nogle af de andre ting, der rykker inden for metal. Et smart taktisk træk, men vi skal sgu nok støtte metallen uanset hvad - vi skal bare have "keep supporting death metal" tilbage i Corsegrinders mund. Det er lige så vigtigt, som at 'Hammer Smashed Face' er med i sættet!

Karakterer:

Hour of Penance: 4 ( " target="_blank">video)
The Black Dahlia Murder: 4 ( " target="_blank">video)
Devildriver: 5 ( " target="_blank">video)
Cannibal Corpse: 4,5