Savn, fornøjelse og dårlige vaner
Populær
Kellermensch gentog succesen fra november og sendte publikum i en emotionel ekstase, da de påny beviste, at de er et af Danmarks bedste rockbands.
Det var bedre i gamle dage.
Den tanke har de fleste vel tænkt i løbet af de seneste års Covid19-dominans. Det var bedre dengang, der ikke var restriktioner. Dengang et begrænset antal gæster ikke skulle sidde ned og opleve en koncert. Var det ikke? Fredagens Kellermensch-koncert i Store Vega var en unik mulighed for at sammenligne de to ender af skalaen. Det der var, som nu er igen, og det vi måtte nøjes med i næsten to år.
I november sidste år spillede sekstetten en flot, udsolgt dobbelt-koncert i Vega. Et vidnesbyrde om, at kunst overlever selv de værste udfordringer – og fjollede kulturministre. Ditto et fremragende eksempel på at en siddende koncert ikke nødvendigvis er det værste, der kan ske, er bandet det rigtige. Det sagt, er der ingen tvivl om, at fredagens koncert var bedre. Ikke kun fordi bandet ikke var tyndslidte som følge af to koncerter i streg, men fordi Vegas historiske sal emmede af live-energi. En sydende elektricitet, der bar bandet og publikum ind og ud af en intens koncertoplevelse, en energi der ikke var lige så tydeligt til stede i november.
Det VAR bedre i gamle dage.
Med én koncert i stedet for to var der mere plads til livet. Til at føle hinanden, til at lugte den der prut som en eller anden blandt publikum nødvendigvis skulle dele. Plads til at opleve Sebastian Wolff indlede koncerten alene og sårbar, på samme måde som i november, men denne gang igennem ham fyrens mobiltelefon. Ja, der var endda plads til et nyt, flot nummer, ‘Another Drink’, der tog publikum med storm – med undtagelse af den gruppe af fyre, der havde travlt med at diskutere hovednavnets lokale fodboldhold.
Nogle ting var ikke bedre i gamle dage.
For det skete ikke i november. Folk sad spændt på deres plads, med følelserne uden på tøjet og havde pakket alle de dårlige vaner væk. Det er naturligvis fåtallet, men man mindes den ro og ophøjede forståelse af opførelse, de bænkede koncerter medførte.
Sammenholdet mod verden
Det var de fås uvaner, hoveddelen af publikum var til stede i nuet, levede i musikken og de mange følelser, der denne aften fik et ekstra skub, båret af et sammenhold. Os, Kellermensch og Ring Them Bells mod den usynlige fjende. Fællesskabet sejrede, og vi festede, som var der intet i morgen, til et soundtrack præget af mørke, kærlighed og forløsning. De seneste år indkapslet i en setliste. 
Der er ingen som Kellermensch i Danmark. Der er i det hele taget ingen bands i Danmark, der blot ligner sekstetten. Det er et unikt musikalsk univers båret af iderigdom og sans for sangskrivning. Der er en samhørighed og unik klang over bandets musik. Om det så er numre som den smukke ’30 Silver Coins’, den bombastiske ‘Pain Of Salvation’ eller den drevne ‘The Day You Walked’, er man aldrig i tvivl om afsenderen. Denne aften står Kellermensch som en endnu større stjerne på den danske rock-scene. En af de største, hvis ikke største.
Det var en intens tour de force; ét langt sensuelt high. En symbiose mellem band og publikum. Et metaforisk forløsningsknald mellem to parter, der har savnet hinanden alt for længe, afsluttet i en rungende orgasme af en ekstatisk trio-afslutning. ‘Bad Sign’, ‘Army Ants’, ‘Moribund Town’ fungerede som den afsluttende motor, der skød band og publikum i armene på hinanden. Det var en kombination af en savnet tryghed og et kaotisk virvar. Et øjebliksbillede på den forløsning det var for alle i Vega.
Aftenens musikalske overflødighedshorn
En hovedret mindes typisk mere positiv, har forretten også været en fornøjelse, og Ring Them Bells var en stor fornøjelse. Der er intet at sige til, at det danske band har været på alles læber den seneste tid: deres del af aftenens festligheder såede kimen til det festfyrværkeri, der var i vente. 
Med et fokus på bandets seneste, anden udgivelse, blev vi ledt igennem kvartettens musikalske univers, der nok har en psykedelisk forankring, men forgrener sig ud i grungen, noise-rock, hard rock med mere. På papiret et virvar, i musikalsk form et overflødighedshorn af muligheder og levende kompositioner, tilsvarende den oplevelse publikum fik. Vega er skabt til den type koncert, til at absorbere og give de støjende kompositioner en endnu mere bombastisk lyd, en lyd der kun giver værdi til Ring Them Bells.
Bandet ejede den ikoniske scene fra det øjeblik forsanger Johannes Nidam med stoiske skridt indtog scenen, tog mikrofonen under kærlig behandling og bød publikum ind i bandets kulørte og støjfyldte univers med ‘Ringo’. Et nummer der tog favntag om hele Vega og først gav slip, da koncerten emmede ud. Det var på én gang en nutidig oplevelse, der ditto skabte et snigende savn af en anden tid. Et savn man efterhånden skal være omkring de 40 år for at forstå. Ring Them Bells forstår og havde succes med at minde os om, at den magi stadig eksisterer.
Det var en indlevende og medrivende opvarmning. En sublim start på aftenens arrangement.