Kistekold kedsommelighed

Kistekold kedsommelighed

Six Feet Under burde have fået horden af ægte old-school dødsmetalfans til at skyde fra samtlige kropsåbninger. Det skete bare ikke. Der skete faktisk ikke rigtig noget.

Spillested
Dato
29-06-2010
Trackliste
The Day The Dead Walked
Silent Violence
Revenge Of The Zombie
Feasting On The Blood Of The Insane
No Warning
Seed Of Filth
When Skin Turns Blue
Tomorrow's Victim
Torn To The Bone
Lycanthropy
The Enemy Inside
Evil Eye
Human Target
Suffering In Ecstasy
Beneath A Black Sky
---
War Is Coming
Shadow Of The Reaper
Ghosts Of The Dead
T.N.T.
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
2

Chris Barnes er en institution i dødsmetal. Men selv ikoner kan skuffe fælt. Vokalmæssigt var der ikke noget at udsætte på den lille mands kælderdybe growls og fyrtårnshøje skrig. Men musikken var jævn, energien nærmest anæmisk og apatisk, og publikum lignede skindøde zombier, der var gået forkert og egentlig mest af alt ledte efter den palliative afdeling på et hospice. Det var trist.

Six Feet Under bragede dog af sted, mens Chris Barnes var fikspunkt og hamrede af sted med sine meterlange dreadlocks og ufrivilligt komiske grisehyl. Dedikationen til genren dødsmetal er total i Six Feet Under, hvorfor der ikke er mange sjælere, ej heller episke numre, der varer mere end seks minutter. Der var derfor plads til rigtig mange sange, og de spillede da også i halvanden time. Højdepunkterne var selvfølgelig 'Lycanthropy' og resten af de mange sange fra debutalbummet 'Haunted', men også åbneren 'The Day The Dead Walked' og 'Seed Of Filth' blev leveret ganske præcist.

Meget symptomatisk forlod publikum stille og roligt salen, og der var omkring 50 mennesker tilbage da bandet gav tre ekstranumre, og krydrede aftenen med AC/DC's "T.N.T." som deres sidste nummer. Meget rammende for det hele var, at da de havde spillet deres første sæt og skulle lukke ned før ekstranumrene, brølede Barnes lige ordene "They think they know who I am, all they know is I love to kill" og der var ingen respons fra publikum. Den manglende respons gjorde mig helt dårlig til mode. Jeg følte mig som ene ægte metalfan blandt historieløse unge, der foregiver en interesse uden at eje indsigt. Chris må også have tænkt sit om de fremmødtes manglende færdigheder. Trist.