Morgendagens arvtager
Populær
Det massivt hypede New Jersey-band har været uheldige med lyden de seneste gange de har forsøgt at præsentere ’Pain Remains’ i Danmark – mandag aften fik vi alt hvad vi håbede på og mere til.
Of the Abyss
…And I Return to Nothingness
Sun//Eater
Cursed to Die
Immortal
Into the Earth
To the Hellfire
Pain Remains I: Dancing Like Flames
Pain Remains II: After All I’ve Done, I’ll Disappear
Pain Remains III: In a Sea of Fire
Det er fjerde gang amerikanske Lorna Shore gæster Danmark. Kometen, der stadig flyver højt på den metalliske nattehimmel, kunne første gang opleves på Voxhall, som opvarmning for Decapitated. Sidenhen i Pumpehuset, på Roskilde Festival i sommers og nu som headliner på deres ’Pain Remains’-tour. Fire gang i løbet af fire år, og danskerne har endnu ikke fået nok af kvintetten – hvilket et fuldstændigt pakket Amager Bio og en hurtigt udsolgt koncert understregede.
Naturligvis var det ikke kun deathcore-mastodonten alene, der havde skabt opmærksomhed og billetsalg. Med opvarmning fra Distant, Ingested og ikke mindst Rivers of Nihil præsenterede Amager Bio mandag aften en bred pallette af død. Deathcore, mere klassisk død og dødsmetal i den progressive ende. Det hele sat i sublime rammer for et diverst publikum, der gerne vil have en visuel og lydmæssig god oplevelse.
Det sidste har været en mangelvare de gange Lorna Shore har gæstet landet. Koncerten i Pumpehuset var kritisabel (på mange niveauer), mens man skulle stå det rigtige sted under årets besøg på Roskilde Festival for at få glæde af bandets kompositioner. Amager Bio derimod leverede nærmest fra ’Welcome Back, O’Sleeping Dreamer’ indledte kvintettens koncert.
Alsidigheden på tværs af genrer
Med mandagens band-pakke var der rig mulighed for at opleve en bred vifte af genrer. Selvom det hele handler om pladeselskaber, manager og ikke mindst penge var det en fremragende kombination af kunstnere. Ditto et vidnesbyrd om Lorna Shores signifikante aftryk på den ekstrem-orienterede del af det metalliske univers – og visa versa naturligvis. Hvor ville Lorna Shore være, hvis ikke det var for Dimmu Borgir?
For fire år siden var det Decapitated, der hev Lorna Shore frem og med på tour. Mandag aften fik vi Ingested og ikke mindst Rivers of Nihil som opvarmning.
Der hersker ingen tvivl om, at kvintetten fra New Jersey har skubbet til en genre, skabt appel blandt masserne gennem teknisk dygtigt håndarbejde. Vi så et ekstremt alsidigt publikum mandag aften, bestående af et utal af subgenrer. Tæt samlet foran scenen som resultat af den brede opmærksomhed bandet har skabt – alt sammen startet af 2021-EP’en ’…And I Return to Nothingness’.
Når man oplever Will Ramos i front er der ingen tvivl om, at manden med de vanvittige vokal-kompetencer har haft stor betydning for bandets position i dag. Uden at negligere Adam De Miccos eminente sans for sangskrivning og kompetencer på guitaren, eller bandets tidligere udgivelser, var det Ramos’ grise-snorten på ’To The Hellfire’, der i sin tid for alvor satte bandet på verdenskortet. Nu er det et mindre nedslag i et svulstigt katalog af kompositioner, men stadig et nummer og ikke mindst en afslutning, der får telefonerne op af lommen på publikum. De 15 sekunders brutalitet blev foreviget af hele bioen.
Den ensidige fremtid
Vi fik hele EP’en, inklusiv det fantastiske titelnummer. Vi fik sågar ’Immortal’ fra 2020-udgivelsen af samme titel – og så fik vi naturligvis en stor del af ’Pain Remains’. Det hele sat på en scene, med en lyd og et visuelt show, der næsten ikke kunne være bedre. Med gåsehud og fællessang afsluttede kvintetten royalt med trilogien, der var et levende vidnesbyrd om bandets succes.
En time og et kvarters tour de force og skoling i Lorna Shore. Hæmskoen er naturligvis, at enhver kan se igennem illusionen. Det var en flot koncert – ligesom De Micco er en kompositorisk troldmand, men helt grundlæggende spillede kvintetten det samme nummer elleve gange, med lige præcist den nødvendige spids variation. Spørgsmål er, hvor længe bandet kan fortsætte på den måde?
Denne aften var ensidigheden i bandets kompositioner ikke en udfordring. Bandet leverede alt det vi havde håbet på. Publikum fik moshet sig svedige før regnen ventede udenfor, og selvom man mærkede mandagen, lugtede og smagte koncerten i høj grad af weekend.
Det sagt, var det ikke kun en flot og velspillet koncert. Det var også en smagsprøve på, hvad vi kan forvente de kommende år. Et band der, hvis alt går vel, kommer til at stå side om side med de andre store inden for de dødsrelaterede. Et af de, der fortsat skal trække nyt blod til – og som skal tage over, når Behemoth ikke længere gider. Et af de bands vi kan forvente lukker de spændende festival-scener i fremtiden.