Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Unge kræfter over erfaring

Updated
Maceration1200_72A0933
Maceration1200_72A0983
Maceration1200_72A1091
Maceration1200_72A1038
Killing1200_72A0859
Killing1200_72A0734
CrownTheBeast1200_72A0484
CrownTheBeast1200_72A0454

Selvom Maceration gør comeback, så var det de unge kræfter i Killing og Crown the Beast, der løb med opmærksomheden fredag aften i Aalborg.

Kunstner
Titel
+ Killing + Crown The Beast
Dato
24-03-2023
Trackliste
1. Silent Lay the Gentle Lamb
2. Transmogrified
3. Epiphany of the Past
4. The Mind Rampant
5. Lost in Depravity
6. Pain and Pleasure Incarnate
7. Engulfed in Agony
8. Monolith of the Cursed
9. Tender Wings of Innocence
10. The Forgotten
11. Time Flies
12. It Never Ends...
13. A Serenade of Agony
14. Godly Beings
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
3

Der var både nyt og gammelt, da Studenterhuset i Aalborg fredag aften åbnede dørene for tung musik. De unge kræfter lagde hårdt ud med en omgang gedigent dødsmetal fra Crown The Beast. Det fynske band udsendte i efteråret debutpladen ’Spawn of Tomorrow’, og den var der naturligvis et solidt fokus på. Det gode riff i åbningsnummert ’Angels of Mercury’ kom vellydende ud i salen, mens den mere midtempo ’Gates of Knowing’ viser, at Crown the Beast også kan være melodiske. Da de var færdige, havde de spillet 7 af 8 numre fra pladen og publikum lod til at være godt tilfredse med indsatsen.

Midtempo kan man ikke ligefrem klandre Killing for. De gik på scenen og satte med det samme fart på. Gashåndtaget blev drejet helt i bund og så skulle Aalborg have en solid dosis thrash fra Djursland. Kvartetten kværnede deres vaskeægte thrashmetal i godt 45 minutter, og ’War!’ blev introduceret med, at det hele jo ikke kan handle om ild og slanger, så der kommer også en sang om krig. På ’Legion of Hate’ kom vi med dem ud at køre motorcykel, og så hoppede publikum med bandet til hjemstavnen da de spillede ’Straight out of Kattegat’ fra debutpladen ’Face the Madness’. 

Killing havde dog også nyt med og fremførte derfor nummeret ’The Sewer of People’, og til sidst hoppede guitaristen ned blandt publikum for at hidse disse yderligere op. Forsanger og bassist Rasmus Spelberg sluttede koncerten af med at sige ”Fan’me tak skal I have”, og sendte således tankerne i retningen af Dahlgårds Tivoli. Sådan er det også lidt med Killing. Underholdende thrash-metal, hvor trommeslager Jesper Skousen under hele koncerten skiftede mellem at ligne én, der lige havde vundet i den store tombola eller ville udslette hele verdenen. En energibombe, der i den grad passer til Killings musikalske udtryk.

Helt så vilde er Maceration ikke. Det er old school dødsmetal fra dengang farfar var ung. Det hedengangne projekt mellem Jakob Schultz og Jacob Hansen fra Invocator blev gravet op sidste år og deres første plade i 30 år, ’It Never Ends…’ så dagens lys i november måned. De har spillet rundt om i landet og nu var tiden så kommet til Aalborg. Koncerten startede med to numre fra den legendariske ’A Serenade of Agony’ fra 1992 og vekslede derefter mellem nyt og gammelt materiale.

Forsanger Jan Bergmann Jepsen, der tager sig af koncerterne, hvor Dan Swanö står for brølet på plade, erklærede tørt, at han ikke er chauffør i aften, hvorfor der måtte skåles i øl. Selvom skægget efterhånden er blevet gråt, så skal det ikke hedde sig…

Og således knoklede Maceration på trods fremskreden alder og klokkeslæt. For publikum havde så småt set nok og udvandrede desværre undervejs. Lyden fra halvfemserne var ikke helt nok til at holde alle interesserede. Men dem, der var unge dengang, de blev i salen. Det var helt tydeligt at se, at gennemsnitsalderen blandt de trofaste var dem, der havde hørt Maceration der i halvfemserne, da dødsmetal blev en ting på den danske scene. Dengang man sang med på omkvædet til ’Pain and Pleasure Incarnate’ og slet ikke havde tænkt på sange som ’Engulfed in Agony’. 

Nu er Maceration igen en ting. Jakob Schultz har allieret sig med dygtige musikere. De kommer til at skulle kæmpe for publikummet igen. Fredag aften i Aalborg viste med al tydelighed, at de unge og nye bands havde et bedre tag i de fremmødte end hovednavnet. Kender man Schultz godt nok, så opgiver han og Maceration næppe uden kamp. Forhåbentlig. For arven i dansk dødsmetal fortjener at leve videre og blive hyldet for den bevægelse, de var med til at sætte i gang der i starten af halvfemserne.