Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kød og karthrashfel metal

Updated
killing_facethemadness

Djursland-thrasherne Killings debut er et solidt og oldschool album, som får ekstra pluspoint for den rå og blodtørstige stemning, men knap så mange for de lige vel generiske riffs.

Kunstner
Titel
Face the Madness
Dato
13-08-2021
Distributør
Genre
Trackliste
1. Kill Everyone
2. Before Violence Strikes
3. Don’t Get Mad, Get Evil
4. See You In Hell
5. Legion Of Hate
6. Straight Out Of Kattegat
7. One Last Victim
8. 1942
9. Killed In Action
Karakter
3

Så sidder man her igen. Med et ungt og lovende dansk thrashband i højttalerne. Hvad sker der? Tidligere på året var det københavnske Terminalist, der bragede igennem med en teknisk thrashplade på højt niveau. Stort set i den modsatte side af grøften, tværs over Kattegat, dukker Killing nu op til overfladen med en sympatisk drejet debut.

Med modsatte grøft menes, at kvartetten fra Djursland bestemt hverken forsøger at opfinde den dybe tallerken eller skille sig ud på den thrash-tekniske side. Her er det stemningen og attituden, der er i højsædet, og der er dømt oldschool med riffs, punket og rå produktion signeret Jacob Bredahl, og ikke mindst et cover, som drengene fra Heavy Agger helt sikkert ville have købt pladen for, hvis den var udkommet i 80’erne.

Det er den ikke, heller ikke selvom den lander et sted mellem 80’ernes første bølge af thrash og tyskerthrashen lidt senere. Nej, på bagsiden af 'Face The Madness' er der på godt og ondt trykt årstallet 2021. Godt fordi hvor er det fedt, at der stadig er thrash-hjerter, der banker ude i landet stadigvæk, skidt fordi, hvor skal man eddermame have alle riffene i skabet, når man spiller thrash som Killing gør.

Og det har de kun delvist. Riffene i skabet. Til gengæld har de tonsvis af charme til at opveje det, og det er især en fryd at lægge hærgede ører til Jesper Skousens kød og kartofler-trommer, der aldrig har hørt skyggen af et click track samt Rasmus Soelbergs energiske vokal, som han tvinger ud et sted mellem Tom Araya og Mille Petrozza. Dét er Killings forcer.

Men det er fandeme også en force at åbne pladen med 'Kill Everyone', et mashup af 'Angel Of Death' – komplet med Arayask skrig – og 'Metal Militia'; to minutter og et afsluttende host fra Soelberg, og så er vi i gang. Og hvorfor så ikke bare fortsætte med 'Before Violence Strikes', hvis riffs er vintage Mustaine, og kører videre over i Exodus’ske ‘Don’t Get Mad, Get Evil’. Men når man starter sådan, er det til gengæld også umuligt at undgå, at det går ned ad bakke igen.

Således kniber det da også med at holde musikken på kogepunktet i alle pladens minutter. Hvis 'Straight Out Of Kattegat' åbner som jydernes svar på 'Seasons In The Abyss', så er afsluttende 'Killed In Action' deres 'Killed By Death' eller 'Orgasmatron'. Det er også pladens langsomste og tungeste nummer, og det klæder Killing at skifte gear, så det hele ikke bliver klassisk thrash-ABC.

Det er et perfekt punktum for en lovende debut, som også vidner om, at gutterne kan mere, end de ellers giver udtryk for på 'Face The Madness'. Om ikke andet et godt bud på årets danske traditionelle thrash-album.