Midt i en agurketid
Populær
Der var stram punk, smadret noiserock og hidsig grind, da KB18 bød på en af agurketidens få hårdtslående koncerter herhjemme.
Det kan godt være, at de danske festivaler foregår hele sommersæsonen igennem, men efter Copenhell, Roskilde og Copenhagen Jazz Festival har trukket de store publikumstal, tynder det noget ud med koncertaktiviteterne i hovedstadsområdet. Mens andre er søgt mod Metal Magic eller Wacken for at få et metalfix, har udvalget i København været mere sparsomt. Men på en onsdag aften midt i agurketiden kunne betonblokken KB18 heldigvis byde på punk-extravaganza med de gendannede screamohelte Majority Rule som aftenens hovednavn.
Havhymner og d-beat
Vi skulle dog først vugges igennem af den danske metalgruppe TRWLR, der sent i 2016 udgav en ode til havet i form at debutalbummet ’Vastare Mare’, som vi tog godt imod her på sitet. Bandet virkede tændte, og der skulle ikke gå mange sekunder fra koncertstart, før frontmand Lasse Malm havde indtaget gulvet foran scenen og vandrede energisk frem og tilbage mellem publikum. Der blev dog sat en stopper for fremdriften, da den ene guitarist havde besvær med sin forstærker (eller var det en løs streng?), hvorfor der gik en rum tid, før andet nummer, ’Legacy’, blev skudt i gang.
Forhindringerne til trods var muskken slet ikke ueffen. TRWLR bliver beskrevet som black metal, hvilket også understøttes af den sorte klatmaling i medlemmernes ansigter, men jeg hører det mere som post-metal, hvor de gyngende grooves opvejes af et atmosfærisk og tungt lydbillede. Det var meget headbangervenligt – måske lidt for venligt sine steder – og numrene fungerede bedst, når reverbsovsen og de tremolopickede guitarfigurer fik modspil af rytmisk afveksling i form af enten blastbeats eller en solid bund af sekstendedelsdobbeltpedal i længere forløb.
Mere koncist var Tvivlers sæt af dansksproget, melodisk hardcore, der blev leveret uden omsvøb. ”Har I det godt?” spurgte frontmand Thomas Burø flere gange, og selvom responsen ikke var så vild hos det fåtallige publikum, lod bandet sig ikke påvirke meget af det og tonsede igennem numre som ’Salt’ og ’Nænsom’ fra deres serie af 'Negativ Psykologi'-ep'er, der har sikret dem et følge i undergrunden og et spot på sidste års Roskilde Festival. Og mens deres d-beat-stykker sad umanerligt stramt, havde Burøs lyse vokal og de udkrængende tekster svært ved at trænge igennem lydmuren, hvilket trak brodden af helhedsindstrykket.
Når supporten overskygger
Helt igennem overbevisende var til gengæld Baltimore-bandet Multicult, hvis maskinelle og math-inspirerede noiserock har udfoldet sig på fire plader med den seneste, ’Position Remote’, fra 2016. Overraskende nok er gruppens turné med Majority Rule deres første besøg i Europa, hvorfor vi så et både tændt og taknemmeligt band. Trioen var enormt sammenspillet, og det viste sig særligt i trommeslagerens spil, hvor hvert hårde anslag lå med millisekundpræcision i de synkoperede og detaljerede grooves, hvilket gav rytmikken et præg af trommemaskine, der ledte tankerne hen på Steve Albinis 80’er-gruppe Big Black. Det maskinelle drive klædte noiserocken, der blev mere beskidt af Rebecca Burchettes baslyd, der ville gøre selv Lemmy stolt. At hun med sikker attitude også insisterede på at spille powerakkorder på bassen, gav kun den buldrende bund mere vælde, mens forsanger og guitarist Nick Skrobisz gav rytmisk modspil.
Hvor Multicults sæt vægtede intrikat sammenspil og rytmiske detaljer, var aftenens hovednavn Majority Rule væsentligt mere hidsigt med aggressiv hardcore tilsat ekstreme grindpassager. Virginia-gruppen var oprindeligt aktive i årene fra 1996 til 2004, hvor de skubbede til punkens grænser med en række korte udgivelser og en enkelt split og blandt andet spillede på den hedengangne Fredericia Hardcore Festival tilbage i 2002. Flere af de fremmødte, inklusive en af dette sites medskribenter, var til benævnte koncert, hvor han fortalte, at han som ung med en spirende metalinteresse drog til festivalen for at få sit teenagehjerte revet ud af Majority Rule. Det skal forstås som en god ting.
Uden selv at have set gruppen før er det svært at vurdere, om intensitetsniveauet har forandret sig, men gruppens fyrre minutter korte sæt manglede hverken musikalsk energi eller brutalitet. I foroverbøjede positurer skreg guitarist Matt Michel sine lunger ud, mens bassist Kevin Lamiells dybe brøl gav modvægt over den bestandigt tonsende kaotiske musik. Bedst var det, når bandet spillede på kontrasterne som i ’At 3 am’ (vel nok det tætteste, gruppen er kommet på et hit), hvor spændingsopbygningen udnyttes til fuld effekt, men det føltes aldrig helt som en triumf af en tilbagevenden. Selvom flertallet sandsynligvis var kommet for aftenens hovednavn, var det i sidste ende Multicult, der løb med opmærksomheden.
Billede 1: Majority Rule
Billede 2: Multicult
Billede 3: Tvivler
Billede 4: TRWLR