Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2013: På vej mod nationalt gennembrud?

Populær
Updated
Copenhell 2013: På vej mod nationalt gennembrud?
Copenhell 2013: På vej mod nationalt gennembrud?
Copenhell 2013: På vej mod nationalt gennembrud?
Copenhell 2013: På vej mod nationalt gennembrud?
Copenhell 2013: På vej mod nationalt gennembrud?
Copenhell 2013: På vej mod nationalt gennembrud?
Copenhell 2013: På vej mod nationalt gennembrud?
Copenhell 2013: På vej mod nationalt gennembrud?

Malrun kastede sig hovedkulds og overbevisende ud i en regulær magtdemonstration, der absolut ikke passede til scenestørrelse og spilletidspunkt.

Kunstner
Dato
15-06-2013
Distributør
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
5

Lørdag middag plus det løse føles af indlysende årsager som tidlig morgen, og efter Impalers var det århusianske Malrun, der stod foran den store udfordring at skulle få gang i en fest.

De lod fra start, som om der var fuldstændigt proppet, og måske derfor blev der også hurtigt trukket masser af mennesker til. De kunne bevidne, at Malrun sagtens kunne bære både et bedre tidspunkt og en større scene en anden gang.

Indpakket i en af festivalens allerbedste lydproduktioner og en deraf følgende sublimt tung bund, var det svært ikke at blive blæst fuldstændigt væk af den symfoniske metal, som Malrun nu på to plader har bevist, at de mestrer til fulde. En godt sammensat sætliste med vægt på de umiddelbare hitpotentialefyldte numre fra begge album gav dem den indlysende fordel, at førstegangslyttere kunne være med, og derfor gik åbneren 'Shadowborn', 'Moving into Fear'. "The Iron March' og ikke mindst den formidable 'Bloody Mary' rent hjem, selv hos førstegangslyttere.

Frontmand helt i front

Dertil hører en stram fremførelse suppleret med spilleglæde og en tydelig erfaring i at fylde scenen ud og i øvrigt nå langt ud over kanten. Alle så ud til at være bekendt med deres rolle, og det lignede et band med langt større erfaring end to skiver og en forholdsvis kort eksistens. 

Et af Malruns kendetegn er Jacob Løbners stærke og alsidige vokal, som han længe har høstet stor anerkendelse for. På Pandæmonium-scenen sprang han også ud som en frontmand af meget høj klasse - ja, han sprang i øvrigt også ud blandt publikum, og fik med megafon og pågåenhed vækket de fremmødte som stadig arbejdede med gårsdagens tømmermænd.

Man stod tilbage med en fornemmelse af, at Malrun ikke er så frygteligt langt fra under de rigtige omstændigheder at kunne score Devilutions absolutte topkarakter - noget virkelig stort er under opsejling fra et af landets - i forhold til deres potentiale - mest underkendte bands.