MMF XIV: Sadistisk semiskuffelse

Sadistic Intent 1
Sadistic Intent 2
Sadistic Intent 3
Sadistic Intent 4

Dødsthrasherne Sadistic Intent har været ustoppelige ved tidligere besøg i Danmark. Men fredag på Metal Magic ramte enten de eller anmelderen ikke helt dagen som tidligere.

Dato
08-07-2022
Koncertarrangør
Fotograf
Jacobh Hansen
Forfatter
Karakter
3

Hvad gør en koncert, man har glædet sig til, til en skuffelse? Det spurgte jeg mig selv om, mens jeg så Sadistic Intent tidligt fredag aften på årets Metal Magic Festival.

LA-dødsthrasherne er højt respekterede i mange undergrundsmiljøer, selvom (eller fordi) det endnu ikke er lykkedes dem at udgive en fuldlængde, men kun en stribe småudgivelser og en opsamling; et oplagt kultnavn. Ikke mindst fordi hovedkræfterne og brødre Bay (bas og vokal) og Rick Cortez driver pladebutikken Dark Realm Records.

Har man set dem live (eller deres udgivelser, for den sags skyld), forstår man, hvorfor der står medlemmer af Nifelheim nede på forreste række og headbanger lystigt på Metal Magic. Ved begge deres tidligere besøg har den amerikanske kvartet været suveræne.

Men i dag rammer de eller jeg den ikke helt. Måske er det, fordi de spiller på udendørscenen, men i virkeligheden gør sig bedre på den mindre indendørsscene, hvor deres intensitet rigtig kan komme til deres ret? Måske er det mig selv, der ikke kan hive mig op efter lige at have spist aftensmad? Måske er det, fordi bandet er langt mindre udadvendte og smilende på scenen, end de har været tidligere, en af deres store forcer som liveband, og at publikumskontakten lider under det? Måske er koncerten lige lang nok til, at materialet, der er vældig godt, men ikke særlig varieret, kan bære det? Måske skal der mere til at imponere mig end de første gange. De kan næppe være trætte allerede på turnéens anden dag, men der er ikke helt samme overskud og spilleglæde som ved tidligere besøg, eller sådan virker det i hvert fald på mig.

Sadistic Intent gør deres ting, de spiller godt, rasende, frådende førstebølgedødsmetal, fra da genren trak lidt mere på thrash og små moves fra den klassiske metal, som en slags blanding af Possessed og tidlig Slayer, med voldsomt energiniveau. Men Sadistic Intent vælter mig ikke bagover som tidligere, det føles ikke specielt at være vidne til som før.