MMF21: Klasse fornægter sig ikke

Denial_72A5714
Denial_72A5736
Denial_72A5726
Denial_72A5778
Denial_MG_7728

Trods vanskeligheder i optakten viste Denial of God endnu en gang, at de er et af Danmarks bedste metalbands nogensinde.

Dato
09-07-2021
Trackliste
Hallowmass
Undead Hunger
Feel the Wrath (of the Nocturnal Slayer)
Cycle of the Wolf
Behind The Coffin's Lid
Hour of the Worm
The Book of Oiufael
Robbing the Grave of the Priest
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Forfatter
Karakter
4

Det har været en optakt fyldt med problemer for Denial of God. Først kom coronavirussen og forhindrede bandets planlagte turneer efter hovedværket 'The Hallow Mass'. Så måtte trommeslager Michael "Galheim" Pedersen forlade bandet på grund af en nerveskade. Coronaen sørgede også for en nedlukning af bandets øvelokale. For godt en måned siden måtte en ny andenguitarist forlade bandet. Og på grund af øvelokalenedlukningen har de kun kunnet øve fire gange op til koncerten, der også er trommeslager Arents (Shamash, Ligfaerd) debutkoncert med Denial of God.

Så det er nærmest i sig selv en sejr for bandet, at de står på scenen fredag aften på Metal Magic. Åbneren 'Hallowmass' er dog ikke et sejrsridt. Trommerne virker, som om de kører deres eget løb uden om de andre medlemmer, og overdøver ovenikøbet det meste. Denial of God virker først, som om de ikke rigtig kan finde hinanden, og guitarist Azter laver også et par af den type fejl, der bliver ret tydelige, når man kun har én guitar på scenen. Lige der kan man godt være lidt bekymret for koncerten.

Men under 'Undead Hunger', aftenens anden sang, begynder lydbilledet og bandet at samle sig. Klasse fornægter sig ikke. Og det har Denial of God masser af. I guitarist Azters unikke øre for melodier blandt fræsende black metal-riff. I en catchiness, som er sjælden i genren. I et gennemført sceneshow og en gennemført æstetik på scenen. Og i frontmand Ustumallagam, der som altid lever sig så meget ind i rollen, at man glemmer, at man for et par timer siden har set ham stå og være et helt almindeligt menneske nede på festivalpladsen (han falder kun kortvarigt ud af den, da pyroen mislykkes til 'The Book of Ouifael'). Nå ja, og så har bandet vel nærmest skabt deres egen stil, lyder ikke som nogen andre.

Det er altid et højdepunkt at høre 'Behind the Coffin's Lid' og 'The Book of Ouifael'. Men koncerten føles også lidt kort. Sikkert på grund af corona og bandets problemer op til koncerten. Men det er, som om man lige er kommet i gang. Og man savner 'Black Dethe', 'The Horrors of Satan', 'Klabautermanden' og flere numre fra 'The Hallow Mass'. Selvom det med begrænset spilletid og forholdsvis lange numre på sætlisten også er en urimelig indvending.

Og også en indvending, der siger noget om Denial of Gods høje niveau. At man egentlig bare gerne vil have mere.