Metal Magic IX - en guide

For niende år i træk er der Metal Magic Festival i Fredericia. Endnu en gang er der lagt op til en festival med nyt og gammelt, sikkert og overraskende. Devilution giver tips til programmet.

De gamle og genopståede
Metal Magic Festival har nærmest gjort det til sit varemærke at præsentere navne fra firserne og halvfemserne, som efter års opløsning er blevet gendannet. Vanen tro byder MMF IX da også på en række navne inden for den kategori.

Exumer: Tyske Exumer blev dannet i 1985. Stilen er umiskendeligt thrash. Bandet udgav to plader inden opløsningen i 1991. Men i 2008 vendte bandet så tilbage med de to oprindelige medlemmer sanger Mem Von Stein og guitarist Ray Mensh. De to har fået følgeskab af nyere medlemmer T. Schiavo på Bas, Matthias Kassner på trommer og Marc Bräutigam på guitar.

Siden gendannelsen i 2008 har Exumer udgivet albummet ’Fire & Damnation’ i 2012 og den netop udgivne og ganske gode ’The Raging Tides’, der er udkommet på Metal Blade Records. Det bliver tysk og thrashende.

Exumer spiller torsdag kl. 20.30.



Manilla Road: Bandets rødder går helt tilbage til 1977 i byen Wichita i staten Kansas i USA, hvor guitarist Mark Shelton dannede bandet. Manilla Road spillede oprindeligt en blanding af traditionel heavy metal og power metal men på senere udgivelser inden en længere pause i 90’erne var bandet begyndt at spille en mere thrashy form for metal. Manilla Road havde sin storhedstid i midtfirserne med albums som ’Crystal Logic’, 'The Deluge' og ’Open the Gates’, som er episk kultmetal fra øverste undergrundshylde og burde tiltale fans af tidlig Manowar, Cirith Ungol, Virgin Steele og Brocas Helm. Efter 1992 lå bandet mere eller mindre underdrejet, indtil det dukkede op igen i 2001. Bandet har udgivet en række album efter gendannelsen. Senest er udkommet den ganske fine ’The Blessed Curse’ i 2015. Mark Shelton er eneste originale medlem i bandet.

Manilla Road spiller fredag kl. 19.30.



Iron Angel: Det tyske speed metal-band Iron Angel blev dannet helt tilbage i 1983. I midtfirserne udgav Iron Angel to plader, inden bandet blev opløst i perioden 1987 til 2000. Fra 2000 til 2007 var Iron Angel igen aktive inden endnu en længere inaktiv periode indtil seneste gendannelse i 2014. Eneste originale medlem er forsangeren Dirk Schröder. Vi kan forvente os en god gedigen omgang tysker-speed, når Iron Angel gæster Fredericia. Og det er tysker-speed med historie, for hovedværket 'Hellish Crossfire' inspirerede den norske black metal-scene med dens diabolske riff og heftige hastighed.

Iron Angel spiller lørdag kl. 17.50.



In the Woods...: Det norske avantgarde metal band-udgav tre egentlige album i 1990’erne, heriblandt hovedværket 'Omnio', inden de blev opløst i 2000. In the Woods blev gendannet i 2014 med tre oprindelige medlemmer: Christian "X" Botteri – guitar, Christopher "C:M." Botteri – bas og Anders Kobro – trommer. De tre har fået følgeskab af Corey Sletteberg på guitar og den engelske multiinstrumentalist James Fogarty på vokal m.v.

In the Woods... musik er en eksperimenterende dragende og episk avantgardistisk form for metal med udspring i black metal, men efterhånden meget langt væk derfra. Der er et nyt album på vej senere på året.

Der er ingen tvivl om, at In the Woods... kan blive et af de helt store øjeblikke på årets MMF, hvis det nye line up med ny vokalist fungerer.

In the Woods... spiller lørdag kl. 19.50.



De fire hovednavne
Nu kan man altid diskutere, hvem der er hovednavnet, når der er tale om en festival. Det er jo ikke nødvendigvis lige netop de bands, der spiller sidst de respektive dage, der også samlet set er hovednavnene. På dette års MMF vil mange nok mene, at In The Woods bestemt er at henregne til et af hovednavnene, selv om bandet ikke afslutter lørdagen på den store udendørsscene. Men her vil vi præsentere de tre bands, der afslutter på udendørsscenen torsdag, fredag og lørdag, og det band, der lukker indendørsscenen fredag.

Denial of God: Syddanmarks suveræne black metal-konger fejrer 25-årsjubilæum. Og at lade det ske i Fredericia på MMF 16 er naturligvis helt oplagt. Bandet har lagt vejen forbi stedet mange gange og har en stor fanskare blandt festivalpublikummet. Bandet vil spille sange fra hele karrieren. Men lad os endelig håbe, at der bliver plads til en lang række af sangene fra bandets flotte seneste udspil ’Death and the Beyond’ fra 2012 og måske også en forsmag eller to fra bandets kommende album. Rygter vil vide, at der er købt mere fyrværkeri og gjort ekstra ud af bandets i forvejen effektive sceneshow.

Denial of God spiller torsdag kl. 22.25.



Denner/Shermann: Det er lidt af et scoop, at MMF har fået lejlighed til at præsentere Michael Denner og Hank Shermann med et af bandets allerførste liveoptrædener. Det bør naturligvis være alle læserne bekendt, at Denner og Shermann har deres fortid i ikoniske Mercyful Fate, ligesom de begge efterfølgende har spillet i en lang række betydende bandsammenhænge. Lad det være sagt med det samme: Man kan godt høre, de har spillet i Mercyful Fate.

Denner/Shermann blev dannet i 2014, og ud over de to guitarister består bandet af Marc Grabowski på bas, Snowy Shaw på trommer og sangeren Sean Peck. Bandet har udgivet den fine ep ’Satan's Tomb’ og den spritnye debutfuldlængde ’Masters of Evil’. Ud over eget materiale kunne man jo håbe på, at der også bliver plads til et par Mercyful Fate-sange i sættet, når Denner/Shermann fyrer den af i Fredericia.

Denner/Shermann spiller fredag kl. 22.25.



Uli Jon Roth: Det er noget af en ældre guitarstjerne, der lukker udendørsscenen på årets MMF. Uli John Roth var leadguitarist i det store tyske stadionrockband Scorpions fra 1973, hvor han afløste Micheal Schenker, og indtil 1977, hvor han blev afløst af Scorpions nuværende leadguitarist Mathias Jabbs.

Det var et andet Scorpions, som Roth var med i end det, som man forbinder bandet med nu. Det var ikke de melodiøse, korte, heavy guitarriff a la ’Rock You Like A Hurricane’, der var guitarstilen i Scorpions, mens han var leadguitarist. Bandet var endnu ikke helt slået igennem, og stilen var mere blues- og progressivt orienteret. Scorpions var nærmest en slags tysk Deep Purple i midten af 70erne inden gennembruddet i slutningen af årtiet med en mere amerikansk lyd.

Men der var guld på de fire studieplader og en enkelt liveplade, som han nåede at spille med på sammen med Scorpions - og det mener Denner og Shermann vist også. Roth har efterfølgende haft en lang karriere som solist, hvor han har spillet i mange sammenhænge og inden for mange stilarter. Men når han kigger forbi MMF IX er det med Scorpions-sange i sætlisten på en turne, der sker i forlængelse af dobbeltalbummet ’Scorpions Rivisited’ der udkom sidste år.

Uli Jon Roth spiller lørdag kl. 22.25.



Deströyer 666: De australske veteraner inden for black thrash med masser af klassisk 80’er-metal er efterhånden lidt af en institution i undergrunden. Bandet, som er anført af K.K. Warslut, der er eneste konstante medlem i bandet, udgav tidligere på året den meget roste ’Wildfire’, der måske savnede lidt af vildskaben fra tidligere udgivelser. Men live er bandet et frådende monster, og der vil de nye numre med stor sandsynlighed få den vildskab, albummet lidt savner.

Deströyer 666 spiller fredag (egentlig lørdag) kl. 00.10.



De unge og upcoming
Men det er ikke kun gendannelser og hovednavne, festivalen kan byde på. Som altid har Metal Magic fingrene godt nede i undergrunden med relativt nye og små, spændende bands på vej frem. På den måde er der også noget eksklusivt over festivalen, der tit viser bands, man sjældent ser på disse breddegrader.

Slægt: Slægt er selvfølgelig et band, som man har kunnet se relativt ofte. Men roserne er fortjent regnet ned over unge danske Slægt, som skandaløst nok (okay, skandale i miniformat, men …) ikke var booket af Copenhell i år. Bandet startede med en meget rå black metal, men har på den seneste udgivelse, ep’en ’Beautiful and the Damned’, blandet black metallen med en mere NWOBHM-inspireret tilgang. Slægt er et af de bedste danske bands p.t., og der er mødepligt på Metal Magic.

Slægt spiller torsdag kl. 17.50



Vircolac: Irske Vircolac har måske nok kun udgivet to demobånd, men de har vist et usædvanligt lovende band i den mere atmosfæriske ende af death metal, langt fra hovedløs buldren, men til gengæld med masser af ond atmosfære i stil med de tidlige bands på Peaceville Records, men med en egen lyd.



Toledo Steel: Briterne har taget navn efter den spanske by, der siden 500 f.v.t. har været det europæiske centrum for produktion af sværd med stål af høj kvalitet, og briternes NWOBHM-revivalmetal er da også knivskarp og meget, meget metallisk. Musikalske klichéer, javist, men sikke de kan få noget ud af den form.

Toledo Steel spiller fredag kl. 16.10.



Zom: Endnu et irsk band, der har markeret sig i undergrunden med en atmosfærefyldt dødsmetal med ambiente passager, der skaber et morbidt og perverst lydbillede. Men på trods af disse passager er det nu dødsmetallen, der er i højsædet. Her hentes inspiration fra de gamle guder som Hellhammer og Blasphemy og kan også minde om nyere bands som Grave Miasma eller Malthusian i en mere groovy udgave.

Zom spiller fredag kl. 17.00.



Magister Templi: Nordmændene spiller i klassisk metalstil med doomy elementer og en sanger fra en af de mere excentriske klasser i Dio-skolen.  De er et perfekt eksempel på, hvordan man kan spille klassisk metal i 2016 uden at lyde bedaget eller forældet.

Magister Templi spiller lørdag kl. 19.00.



Nachash: Et forholdsvis nyt band, der spiller forholdsvis tidligt på dagen. Men norske Nachash er et godt undergrundstip med deres ualmindeligt old school take på black metal med inspiration fra genrens dæmonfædre, Master’s Hammer og Hellhammer i en lyd, der går væk fra det diskantede og tynde og er fyldig og tung med en stenet vibe. Med kun en demo i bagagen er bandet ikke klar til de store scener endnu. Men de er et band, som kan nå langt på længere sigt.

Nachash spiller fredag kl. 13.40.