Mørk og melodisk svenskermesse

Populær
Mørk og melodisk svenskermesse

Foran et næsten udsolgt Lille Vega, leverede Katatonia den gode koncert uden de helt store armbevægelser.

Kunstner
Spillested
Dato
16-12-2011
Distributør
Trackliste
1. sæt

Last Fair Deal Gone Down:

2. sæt

12. Forsaker
13. Liberation
14. For My Demons
15. The Longest Year
16. Wait Outside
17. My Twin
18. Ghost of the sun
19. I Break
20. Evidence
21. July
22. Day and then the Shade
23. Leaders
24. Without God/Murder
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3
Monster Magnet skruede tiden femten år tilbage i Lille Vega for en måneds tid siden - kom sommeren 2012 og Metallica kigger tilbage på "The Black Album" - og denne aften, også i Lille Vega, fejrede svenske Katatonia så 20 års jubilæum som band ved blandt andet at spille deres ti år gamle album, 'Last Fair Deal Gone Down' i sin helhed. Et koncept Katatonia i øvrigt prøvede af i London tilbage i maj måned, og som de fem herrer fra Stockholm altså har valgt at runde året 2011 af med i form af fire koncerter i henholdsvis Finland, Sverige, Norge og denne aften afslutningsvis Danmark.

I Lille Vega førte dén idé en energisk og velspillet om end noget ensartet to timer og et kvarter lang koncert med sig.

Et megasolidt album

Måske hentet fra en af sangtitlerne hos 30'ernes blueskonge, Robert Johnson, 'Last Fair Deal Gone Down' har på sin egen måde egentlig også en god portion blues over sig: Melankolien, frustrationen, det evige sorte opgør med kærligheden, én selv og livet i al almindelighed - de lyriske temaer har hos Katatonia altid syntes lige så sorte, som aftalen, det rygtes, at Johnson måtte indgå med djævelen, for at han kunne blive en mester af bluesen.

Anno 2011 skulle det desuden vise sig at Katatonia spiller 'Last Fair Deal Gone Down' i et anderledes tempo, end det, man ellers kender fra pladen. Det gik langsommere, hele pladen igennem, og selvom det ikke nødvendigvis gjorde materialet dårligere eller bedre, var det noget, man alligevel lige skulle vænne sig til. Måske de rent faktisk ér glade for blues-musikken i Katatonia?

En solid præstation

Pladen var kun den anden udgivelse, hvor på Jonas Renkse udelukkende fungerede som forsanger, ligesom det samtidig var den anden plade, hvor der udelukkende figurerede rene vokaler på uden snerten af growl. Med udgivelsen forinden, 'Tonight's Decision' (1999) lagde Renkse trommerne fra sig for at forbedre sin vokal, og man skal da også lede længe efter en forsanger, der styrer den melankolske stemning bedre end ham. Hans særegne monotone og livstrætte vokal er helt speciel inden for metalkonventionerne, og i liveregi præsterede han denne aften at levere skidtet imponerende, uden forbehold. Der er ret mange effekter på vokalen på pladen, men også de fungerede optimalt.

Der sker meget rent musikalsk, når Katatonia spiller live. Til trods for at de fleste af deres kompositioner er mere eller mindre simple, nedbarberede prog-enheder, der handler mere om stemning og den gode melodi end ekvilibrisme, så formår de at smide en imponerende musikalsk livekant ind i billedet. Det hele bliver temmelig monoton i længden, og man skal ikke have forventninger om den brede musikalske palet, hvis man skal stå over to timer med Katatonia ud.

Rent karismatisk er der desuden ikke alverden at komme efter. Renkse gemmer sig bag sit sorte hår og sit mikrofonstativ, og deri ligger faktisk noget dragende, men Anders Nyström er anonym på sin guitar og Daniel Liljekvist gør ligeledes ikke stort væsen af sig bag sine tønder. Heldigvis råder begge disse gamle Katatonia-medlemmer bod på det med sublim og karismatisk livelyd, defineret af mange års liverutine, og det er vel også mere dén side af ens rockgener, man er kommet for at få tilfredsstillet - altså den, der handler om den fede lyd og den gode sang.

Andet sæt overraskelser 

I løbet af et fantastisk andet sæt med sange fra bagkatalogets manege, dukkede 'The Longest Year', 'Ghost of the Sun' og 'I Break' op som tre af sættets mere imponerende. Hvis Katatonia virkelig forstår sig på noget, så er det at lægge en pulserende stemning, der går lige i ens knogler og får næven til at rejse sig i fortrøstende begejstring. Det er dragende musik, Katatonia spiller. På trods af eller måske netop på grund af mørket, de omfavner, er det nemt at blive fanget og mentalt opstemt af deres univers. Den lidt mere perifert-udgivne 'Wait Outside' fra 'Black Sessions'-kompilationen (2005) havde sammen imponerende virkning og 'Day and the Shade', sad præcis hvor den skulle.

I andet sæt gik det dog også op for én, hvad det var, man havde savnet i første sæt. For selv om der herfra udelukkende skal lyde én stor hyldest til tilbageskuende konceptkoncerter, hvor der fokuseres på et helt album, så går luften ligesom også ud af ballonen en lille smule, når man kender til halvdelen af sætlisten til at begynde med, allerede inden koncerten er begyndt. Det er tilfældet, når man skriver så ensformige kompositioner, som dem, Katatonia vælger. Overraskelsens glæde var derfor forfriskende i løbet af andet sæt.

Til trods for disse "men'er", så viste Katatonia sig heldigvis endnu en gang at være et ret forrygende liveband med masser af melodisk vægt i sit univers af iørehængende mørkt bluesmetal.