Roskilde '18: "Godt nok til folk"
Populær
Med smil, charme og en positiv attitude klarede Amalie Bruun og hendes orkester sig gennem tekniske problemer under konceptkoncerten ‘Folkesange’, der bød på forhistorisk musik og Myrkurs egne kompositioner – i forbedret udgave.
2. Jeg er guden, i er tjenerne
3. Dronning Ellesiv
4. Harpens kraft
5. House Carpenter
5. Varulven
7. Flickan
8. Ulvesang
9. Crowm
10. Bläck
11. Den lille piges død
Til lyden af line check blev et forhåbningsfuldt publikum lukket ind i Glorias intime rammer, der centrerede sig om en stemningsfuld og smukt dekoreret scene. Natten forinden spillede Myrkur koncert på Pavilion, men med et nyt backingband skulle Amalie Bruun nu opføre et akustisk sæt under navnet ‘Folkesange’.
Navnet for konceptet skulle dog vise sig at være en anelse misvisende, da flere af Bruuns Myrkur-sange blev opført, et af dem endda som åbningsnummer – ‘Skøgen skulle dø’ fra debutalbummet ‘M’.
Konceptforvirringen til trods kunne koncerten næppe have fået en smukkere start; Bruuns elegante og tryllebindende stemme blev akkompagneret af to norske korpiger, og til takten af forsigtigt klaverspil bevægede vokaltrioen sig ud i forførende melodier, der fremkaldte gåsehud hos publikum.
Magien blev desværre brudt, da nummeret var slut, med beklagelser over monitorlyden.Den blev forsøgt genskabt under ‘Jeg er guden, i er tjenerne’. Og magiens genkomst ville da også være hændt, hvis problemet ikke var opstået igen efter dette nummer. “Man får jo ingen lydprøve, når man er på festival”, undskyldte Bruun sig med. Men med sin efterhånden mangeårige musikkarriere burde hun altså vide bedre og have styr på sit udstyr; hvis alle andre festivaloptrædende artister kan klare sig kun med line check, burde hun også kunne.
Når det så er sagt, var Bruun og hendes musikere, herunder Christopher Juul fra Heilung, enormt afslappede i situationen, og i stedet for at lade sig stresse tog de situationen med et smil: “Vi plejer at joke med, at alt er godt nok til folk!” Attituden smittede af på publikum, og en hyggelig og uformel atmosfære blev hurtigt skabt. Koncerten blev dermed hurtigt uhøjtidelig, og særligt Bruuns åbne og smilende personlighed,som man på ingen måder associerer med Myrkur, klædte koncerten godt.
Danske, norske, svenske og britiske folkesange af varierende karakter udgjorde hovedparten af sætlisten, og på trods af at størstedelen af publikum næppe kendte dem, var opmærksomheden ikke desto mindre fastlåst på scenen, og musikken blev gang på gang modtaget med stort bifald – og da turen kom til ‘Ulvesang’ fra den svenske filmatisering af 'Ronja Røverdatter', var det et højdepunkt.
Foruden showets to første sange opførte Bruun og hendes orkester yderligere to Myrkur-sange, ‘Crown’ og ‘Den lille piges død’, hvoraf den sidste også blev koncertens sidste. Man kan diskutere, hvorvidt disse numre passend ind i folkesangkonteksten, men de akustiske versioner viste om ikke andet, hvor dygtig en komponist Amalie Bruun er. Hendes sange er svært indtagende og emmer af en elegance, meget få kunstnere kan prale af.