Norsk dødbringende våben

Populær
Norsk dødbringende våben

Taake startede deres europaturne ud med en rå omgang black metal på The Rock, men musikalsk mord i Satans navn blev det nu aldrig til.

Kunstner
Spillested
Dato
16-10-2011
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Taake sparkede fredag aften deres Europatour i gang på The Rock, de norske landsmænd fra Byfrost stod for supporten, og tak for det.

Den energiske trio leverede en brutal omgang blacktrash, hvor de fleste numre kom fra deres seneste skive 'Off Death'. Byfrost skriver på deres website, at det er umuligt ikke at headbange, når de først går i gang på scenen. Der er noget om snakken, for musikken er ydest medrivende, og de tre nordmænd forsøgte virkelig at sparke gang i publikum med utallige opfordringer om at gå amok. Men aftenens fremmøde i den gamle fangekælder var nu noget lunken, og man anede nogle lettere skuffende blikke i øjnene på trioen. Alligevel gjorde de i hvert fald sit for at fyre den af, og det gjorde de sgu ret godt.

Klar til kamp


Væsentligt flere mennesker havde fundet op foran scenen, da Taakes intro bragede ud af højtalerne. Forventningen var tydeligvis stor. Taakes koncerter er kendte for at være lige så ustabile som bandets lineup. Frontmanden Høst, galskabens overgalning, er notorisk fandenivoldsk. Flere gange er koncerter blevet aflyst på grund af Høsts trang til vold ofte har sendt ham i spjældet.

Ind på scenen kommer de fem fra bandet, alle iført drabelig corpsepaint og omvendte kors, så de ligner nogen der lige er steget op fra helvede. Der bliver lagt sikkert ud med 'Fra vadested til vaandesmed', fra deres senste opus 'Norgres Vaaben'. Det er true norwegian black metal i bogstavligste forstand. Hvor flere andre bands som Satyricon, Immortal og Dimmu Borgir har udviklet sig og lagt stilen om, dvæler Taake stadig i den onde og oprindelig form for svartmetal. Lyrikken er selvfølgelig norsk og nationalistisk, musikken er black metal anno 1993, ik' så meget pis, bare lige på og hårdt.

Det viser sig denne aften er være Taakes svaghed. Der er ikke meget variation i musikken, selv om bandet kommer godt rundt i bagkataloget, føles det som om de kun har lavet et langt album på 17 år. Nu lefler Høst og Taake bestemt heller ikke for nogen, hvis folk falder fra har vi ramt det rigtige, som den voldelig sanger engang har formuleret det.

Efter en lille time med konstant smæk på, forlader de scenen. De vender ikke tilbage. Det var det, tilbage til helvede. Bestemt en overbevisende omgang rå black metal, men alligevel står man lidt tilbage, og aldrig helt følte sig musikalsk voldtaget af de norske galninge.