Nous sommes tous mal disposés

Populær
Nous sommes tous mal disposés

Illdisposed fejrede sølvbryllup og ny plade på et veloplagt og varmt Voxhall, hvor publikum også fik Lasse Bak på guitar. Fed fredagskoncert.

Kunstner
Titel
+ Bæst
Spillested
Dato
03-06-2016
Trackliste
1. I Believe In Me
2. In Light Of The Moon
3. Your Darkest Son
4. The Way We Choose
5. Weak Is Your God
6. Dark
7. Throw Your Bolts
8. A Child Is Missing
9. Again
10. Richard Scarry
11. Reversed

12. Psychic Cyclus
13. Depersonalisation
14. Submit
15. Now We're History
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
5

Illdisposed har vi just anmeldt på plade med deres nye 'Grey Sky Over Black Town', og det var derfor heller ingen overraskelse, at der naturligvis ville være smidt nogle skæringer fra den plade på sætlisten. De startede med tæppet trukket for, mens Depeche Mode-sange varmede op, og så satte de ellers i med åbningssangen 'I Believe in Me' fra '1-800-Vindication', hvorefter de smed et par af de nye numre ind.

Bo Summer er i vanlig jysk lune, hvor underspillet humor krydres med små indebrændte stikpiller til ven og fjende. Præcis som vi har lært at kende ham og Illdisposed gennem 25 år. Denne aften var der dog noget at fejre på hjemmebanen. Det aarhusianske band har som sagt jubilæum, og det valgte forsangeren og stifteren af bandet til at hædre sin makker gennem 17 år. Jacob Batten, der har skrevet sange til bandet i lige så lang tid, og som åbenbart også står for designs af trøjer, som ofte er i national særklasse, fans' bestillinger på hjemmesiden og meget andet. Han fik et behørigt og velfortjent bifald fra publikum, hvis kærlighed til bandet og dets medlemmer var til at føle på denne aften.

Der blev hoppet fra scenen adskillige gange undervejs og svinget garn både på og foran scenen, som det kun kan gøres til en Illdisposed-koncert, hvor det er det loyale publikum, der fester med bandet. For det var som at være til en familiesammenkomst. Publikum kunne sangene bedre end bandet selv, hvilket Bo Summer da også indrømmede, når han skulle synge en af de sjældenheder, som de havde hevet frem af gemmerne til dagens anledning. Befriende ærligt og afvæbnende over for et overbærende publikum, der bare gerne ville feste med Illdisposed.

Festet blev der. Illdisposed leverede en helt igennem professionel og indlevende optræden, hvor man under ekstranumrene også fik hevet koryfæet Lasse Bak med på guitar til sangen 'Submit'. Der var ikke et øje tørt. For lige så mange gange, Bo Summer har stået på scenen og givet Lasse Bak en knastør sviner, lige så vigtig har han været for bandet, hvilket de alle ved. Gæsteoptrædenen var da også et af højdepunkterne. Både Lasse selv og Ken Holst, som han stod og hamrede riffs sammen med, så ud til at nyde øjeblikket.

Da han gik af scenen igen, blev han så afløst af en god portion af de fremmødte publikummer. En enkelt insisterende fan havde gennem koncerten flere gange været på scenen, headbanget og blevet tålt af bandet. Til sidst mente de dog, at så kunne alle andre da også lige så godt komme derop, så til 'Now We Are History' blev scenen fyldt op med publikummer, der i den grad festede med bandet og fik lukket koncerten flot ned. Det kunne nærmest ikke blive bedre.

Men alligevel kan denne anmelder ikke lade være med at komme med en lille krølle på halen. Som de, der har læst vores anmeldelse af pladen, ved, så har vi et mindre horn i siden på de spillesteder, der udstiller sig selv ved at overse Illdisposed. Det er sigende, at Illdisposed kun spiller tre koncerter i forbindelse med lanceringen af en ny plade, førend de vender snuden mod Tyskland, hvor man åbenbart er mere åbne og glade for bandet, end vi selv er her i Danmark.

Bo Summer stod med trøjen 'Je Suis Illdisposed' på scenen, og det fik mig til at tænke på, om Illdisposed virkelig stadig er metalverdenens enfant terrible på en misforståelse, der har fået sit eget liv gennem snart 20 år. Hvilket har betydet, at forsigtige og letpåvirkelige spillesteder stadig ikke mener, at det er comme il faut at booke Illdisposed. Aftenens helt igennem fede koncert gør det blot endnu mere uforståeligt. For det eneste, man risikerer ved at booke Illdisposed, er en kæmpe fest, hvor fadølsanlægget bliver masseret i takt med, at folks nakker bliver ditto foran scenen, når lydanlægget leverer tonerne til det bedste danske dødsmetal, vi har og har haft. En fest, der fortjener at komme ud til andre steder end blot Posten, Voxhall og Beta.

Nuvel, de mange fremmødte, der næsten fyldte Voxhall til bristepunktet, fik et brag af en koncert. Det er skammeligt, at ikke flere danskere får lov at opleve det hen over sommeren. For vi er alle Illdisposed. De er rygraden i den danske dødsmetal. Uden dem havde scenen været mærkbart fattigere.

Denne aften havde de Bæst med som support. De gjorde en god figur og havde endda nye numre med til publikum. Så nyt var det, at en sang endnu ikke havde fået en titel. Den fik impulsivt arbejdstitlen 'Maria Magdalena'. Impulsivt er også stadig et af de adjektiver, man kan smide efter Bæst. Deres dødsmetal er frisk, og mens det ikke er så lang tid siden, vi så dem i Voxhalls nabobygning Atlas, så er det tydeligt, at Bæst er ved at få ben at gå på. Forhåbentlig knokler de videre.