Nye skud i bøssen
Populær
Guitar-gangsterne fra Social Distortion leverede en overraskende energisk koncert.
2. Bad Luck
3. Nickles and Dimes
4. Story of My Life
5. Mommy's Little Monster
6. 1945
7. Machine Gun Blues
8. Making Believe
9. Ball and Chain
10. Gimme the Sweet and Lowdown
11. So Far Away
12. Down Here(With the Rest of Us)
13. Reach for the Sky
14. Prison Bound
15. Dear Lover
Ekstra
16. Don't Drag Me Down
17. California (Hustle and Flow)
18. Can't Take it With You
19. Ring of Fire
Aftenen startede 20.00 sharp da Backyard Babies' frontmand Nicke Borg indtog scenen med sit soloprojekt Homeland. Kun i selskab med en ekstra guitarist, lagde den svenske rock 'n' roller ud med Backyard Babies hittet 'Nomadic', en sang der desværre mistede meget kant i den akustiske version. Nicke Borg er uden tvivl en meget sympatisk musiker, men bag sine akustiske sange viser han sig hverken at være den store sangskriver eller sanger. Aftenens sæt blev sluttet af med Leaving Home (sangen der gav Nicke en andenplads ved årets svenske melodi grandprix!?) inden da takkede han Mike Ness for at han hjulpet ham med nogle alvorlige beslutninger i sit liv. Måske Nicke, som Mike, har lagt sprut og dope på hylden? Det virker i hvert fald til at Nicke Borg har meget mere på hjerte end han får udtrykket igennem sine sange.
Britisk og irriterende
Frank Turner er nok bedst kendt som tidligere sanger i det britiske punkrockband Million Dead. Siden opløsningen i 2005 valgte han at gå solo med en blanding af punk og folk. Den fandenivoldske attitude Turner havde fra Million Dead perioden er desværre blevet skiftet ud med en påtaget og irriterende indstilling, der stod i stærk kontrast til Nicke Borgs show. Musikken er langt fra original eller interessant og det var næppe tilfældigt at køen til baren blev noget længere under dette malplacerede show!
Effektiv kaliber
Klokken 21.45 bragede Muddy Waters' 'Hoochie Coochie Man' ud af højtalerne, Mike Ness og co. indtog langsomt scenen og lagde ud med den instrumentale intro 'Road Zombie' fra deres seneste album 'Hard Times and Nursery Rhymes'. Lyden sad, som altid i Vega, lige i skabet og der blev spillet højt, rigtig højt. Efterfølgende gik Social Distortion direkte over i klassikeren 'Bad Luck', der straks fik gang i publikummet i den næsten udsolgte og sydende koncertsal.
Det nye album fyldte mest i aftenens sætliste, gangstersangen 'Machine Gun Blues' bankede derudaf, og ekstranummeret 'California (Hustle and Flow)' blev leveret i en forrygende udgave med dansende korpiger på scenen. Faktisk fungerede de nye sange glimrende denne aften, til trods for at de på albummet står som noget af det svageste i bandets repertoire. Social Distortion formåede dog alligevel at komme godt rundt fra alle de syv studioalbums det er blevet til i den noget omtumlede karriere. Fra de allerførste punknumre til de mere poppede sange som 'Story of My Life', 'Ball and Chain', og specielt 'Prison Bound', der blev spillet i en nænsom og rørende version, stod som et af aftenens absolutte højdepunkter. Efter syv kvarters intens musik forlod bandet scenen til velfortjente klapsavler for en velspillet koncert.
Mike Ness har efterhånden været stoffri og ædru i et kvart århundrede, men det er tydeligt tiden har tæret hårdt på ham. Den fordrukne og forvirrede dreng, man for 30 år siden fulgte i punkdokumentaren 'Another State of Mind' er for længst forsvundet, men energien - og glæden over at være i live - syntes stadig intakt hos Mike Ness. Energien forløser sig igennem musikken, uden at Ness behøver være smurt ind i sort overtyk eyeliner eller hoppe rundt som en teenager, og alt andet lige, ville det sgu heller ikke klæde en mand der næste år runder de 50!
Note: Skulle man få lyst til at se Mike Ness give den som det tredje medlem af Beavis and Butthead kan hele dokumentaren 'Another State of Mind' fra 1982, ses i sin fulde længde på Youtube.