Copenhell 26: Øjeblikkets fryd, fremtidens headliner
Papa Roach leverede den helt forrygende og formidable fest på Copenhells hovedscene Helviti.
Dér var den så… festen!
Den store, frydefulde og samlende fest på Copenhells hovedscene, Helviti.
Det var amerikanske Papa Roach, der besørgede den tidligt torsdag aften, hvor bandets indpiskende og pragtfuldt positive frontmand Jacoby Shaddix spredte de mest ægte og dybt givende vibrationer på årets festival. I alle fald så langt.
Det emmede af ekstraordinær feststemning lige fra starten i den perfekt leverede åbner ‘Even If It Kills Me’, der indeholder essensen af bandets autentiske rap-rytmik, dets præcise hooklines, inderligheden i tekst linjerne, og med et nærmest Pantera-tungt power groove-stykke.
Lyden sad lige lukt i skabet, kraftfuld og aldeles eminent, og Shaddix fangede hele pladsen foran sig med sin udadvendte og varmt omfavnende dialog. En helt igennem formidabel frontmand.
“Open up those moshpits!” skreg han gentagende, og dem blev der i dén grad åbnet for.
Papa Roachs strøm af sprudlende og velspillede sange blev leveret med det største overskud, og gav ikke rum for nogen nævneværdig niveausænkning på noget tidspunkt i løbet af sættets cirka 75 minutter.
Fabelagtigt og forrygende i numre som ‘California Love’ og ‘BRAINDEAD’ (hvor Jacoby Shaddix’ søn gæsterappede), og hele vejen frem til klassikeren ‘Between Angels and Insect’, og den “nu-metal time machine”, som Jacoby Shaddix introducerede i bandets covermedley-hyldest til deres gamle kollegaer i Korn, Limp Bizkit, The Deftones og System of A Down.
Papa Roachs afsluttende signatursang ‘Last Resort’ var den naturligt sidste energiudladning. I denne omgang.
Bandet strålede, og pladsen friturekogte i mere end én forstand, men lige så vigtigt som øjeblikkets absolutte nydelse kunne man notere sig, at Papa Roach netop nu havde spillet sig ind som et muligt headliner-emne på fremtidens Copenhell. Nok så vigtigt i disse år, hvor de gamle legender falder fra, og rekrutteringen ikke altid har stået glasklar.
De leverede virkelig, Papa Roach, det gjorde de.