Øl, sol og thrash i Kødbyen
Populær
Under den bagende aftensol dannede Kødbyen rammen for et eksklusivt thrash-brag med en særudgave af den legendariske supergruppe Stormtroopers of Death - eller blot S.O.D.
"Sargent D and the S.O.D."
"Kill Yourself"
"Milano Mosh"
"Speak English or Die"
"United Forces"
"Chromatic Death"
"Pi Alpha Nu"
"Anti-Procrastination Song"
"What's that Noise"
"Freddy Krueger"
"Milk"
"Pre-Menstrual Princess Blues"
"Pussy Whipped"
"Fist Banging Mania"
"No Turning Back"
"Fuck the Middle East"
"Douche Crew"
"Hey Gordy!"
"Ballad of Jimi Hendrix"
(“Diamonds and Rust")
Som afslutning på fredagens sessioner af Copenhagen Beer Celebration havde Mikkeller arrangeret en helt unik og ikke mindst historisk thrash metal-oplevelse for alle interesserede. Og lad det være sagt, det var helt fantastisk. Ikke mindst fordi det foregik under åben himmel i hjertet af Hipsterkøbenhavn, der fra tid til anden har brug for at blive rystet i sin grundvold. Men koncerten, der var en gennemspilning af 1985-pladen ‘Speak English or Die’, var ligeledes både vellydende, velspillet, underholdende og medrivende.
De egentlige medlemmer
... af S.O.D. havde efter sigende billiget denne særlige begivenhed, hvor kun bassist Dan Lilker (Brutal Truth, Nuclear Assault, ex-Anthrax) var til stede. Som substitutter for Scott Ian, Charlie Benante (begge Anthrax) samt Billy Milano (M.O.D.) havde man indkaldt Tobbe Sillman og Adde Mitroulis fra (ex-)General Surgery, Tompa fra At the Gates samt Mikkellers egen Kenneth.
Konstellationen fungerede således, at Kenneth hovedsageligt tog sig af vokalen, og Tompa overtog enkelte gange undervejs. Mens de andre var nogle rutinerede rotter, virkede Kenneth i starten ikke scenevant, men synergien mellem band og publikum syntes at samle ham op, og han voksede imponerende hurtigt med opgaven.
Kort før kl. 21
... forsamledes en pæn hob foran den lille, lave “scene” opsat lige uden for WarPigs vinduer. Udsynet var sparsomt, og de fleste kunne kun ane Lilkers krøllede top. Trods de forventelige tekniske udfordringer gik bandet ufortrødent gik værks, og de både spillede og lød bedre end forventet på forhånd. Publikum fulgte pænt trop, og den på dansk jord til dato velsagtens gennemsnitligt ældste mosh pit lod sig ikke skræmme af asfaltunderlaget, men kastede sig ud i dans, skrig og skrål fra først til sidst. Enkelte måtte da også gå derfra med hudafskrabninger. Det høje humør forblev imidlertid intakt.
Tiden går som bekendt hurtigt, når man hygger sig, og fredag aften i Kødbyen var ingen undtagelse. Om de spillede den 2 sekunder lange ‘Diamonds and Rust’ og dermed spillede den extended version af ‘Speak English Or Die’, skal jeg lade være usagt. Men musikken, omgivelserne, stemningen og energien var tilsammen uforlignelig. Så alt i alt et pisse sjovt og godt arrangement, som forhåbentlig fik sat et varigt aftryk på/i den normale Kødbygængers virkelighed.
Mit kendskab til S.O.D. var på forhånd meget begrænset. Selvom ideen med bandet i udgangspunktet var for sjov og anti-establishment, stod det denne lune forårsaften hurtigt klart, at musikken var støbt i thrashens guldalder, og sange som ‘March of the S.O.D.’, ‘Sargent D and the S.O.D.’, ‘Kill Yourself’ og ‘Pussy Whipped’ gik og er siden gået rent ind hos undertegnede.