Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

OM24: En allestedsnærværende tristesse under smilet

Updated
Blazing1EternityOM24

Som et frisk kvalitativt pust og med et sensitivt mørke gav Blazing Eternity en af årets bedste koncerter på Odense Metalfest 2024.

Spillested
Dato
26-10-2024
Trackliste
One Thousand Lights
The Ghosts of Another Broken Life
Of Times and Unknown Waters
Your Mountains Will Drown Again
The Bells
Concluding The Dive of Centuries
A Certain End of Everything
Forfatter
Karakter
4

Den lille sal er næsten fyldt. Folk stimler stadig til, og kontrasten mellem tyske Risk It! og den oplevelse, vi nu står og venter på, kan næsten ikke være større. Tyskerne er netop trådt af Store Scene, og store mængder af folk bevæger sig forbi os ud mod barerne og udendørsområdet. Ikke et ondt ord om Risk It!, men det er som om, at os, som står her, ved bedre. Lidt som om, at vi er nogle andre, men det kan vi jo ikke gøre ved.

Er det på sin plads at skrive, at denne skribent dette år har haft for travlt med angstsygdom og nyt hus til ordentligt at få lyttet til Blazing Eternitys nye album, eller er det for røbende og personligt? I hvert fald er det sandt, og selvom ‘A Certain End Of Everything’ som en selvfølge er blevet lyttet til, samt at konklusionen som hos så mange andre lyttere også her har været, at det er et af årets helt store albums, så er det med bagkataloget og “gamle dage” i erindringens rygsæk, jeg stiller mig ind til Lille Scene, netop idet mørket begynder at sænke sig.

Vi har 18 timers metalfestival bag os og to bands tilbage, hvor Blazing Eternity udgør det ene, og det er som om vi har trængt til det. Trængt til roen, det alvorstunge, den delikate tristesse samt den indvendige rejse – og da introen til ‘One Thousand Lights’ fra den nye plade løber os i møde er det da også det indadvendte kram og hilsenen vi bliver givet og tager imod i mødet. Paraderne sænkes ligesom, og det er lynhurtigt klart — måske også for dem i publikum, som eventuelt ikke i forvejen kender Blazing Eternity — at vi her ikke har at gøre med det eksplosive udadvendte, men det eksklusive indadvendte. En rar kontrast, at den for mange allestedsnærværende tristesse bliver givet plads, bliver givet kulør og med sensitiv metalkunst kaster et romantisk blik på sjælelige baggrundstapeter.

Med ‘The Ghost of Another Broken Life’ og ‘Of Times and Unknown Waters’ er scenen for alvor sat, og Peter Mesnickow og co. spiller intenst og godt. Roligt, koncentreret og relativt stillestående — udover Mesnickow, som fagter og formidler på skøn vis. Det skal ikke være anderledes, musikken er netop midlet og billetten til rejsen; et roligt, ægte og stillestående sceneshow, som er perfekt og autentisk, og som naturligvis forplanter sig ned til de rejsende i publikum, der nikker med eller roligt bevæger overkroppen med lukkede øjne. Et rart sted at være. Når musik har den effekt, er det oftest gedigent og ærligt.

BlazingEternityOM24

Jeg er på dagen af sted med min ven, som aldrig har lyttet til Blazing Eternity. Hverken live eller på plade. Jeg kigger over på ham. Han har store øjne og har tydeligvis en god oplevelse. Vi smiler, og han tager min telefon ud af hånden på mig, og skriver med store bogstaver: “TYNGDE”. Jeg er enig og nikker anerkendende tilbage. Det er fuldstændig rigtigt, det er det vi oplever.

Til gengæld er det ikke altid det, som vi hører denne aften, for lyden på Lille Scene er ikke god. Den kan gå an, men den er ikke god. Desværre er det en tendens på Musikhuset Posten, og os der kommer dér ved, at specifikt den lille sal oftest har en relativt dårlig lyd. Det kan måske undre, for lydmændene er trods alt lønnede, men ambitionerne er ikke større, og det må vi så rumme, selvom musik vel mest af alt handler om lyd. Altså er det hverken Odense Metalfests eller bandets skyld — bandet spiller fremragende, det er en fremragende koncert, og placeringen på Lille Scene er lige i øjet. Gulvet er næsten fyldt, og trods seks lettere klemte musikere på scenen er det optimalt for oplevelsen, der er kompakt og nær. Vi får de store følelser og den primale energi lige i hovedet. Og ud af hovedet. Og lige i brystet. Og som jeg står der tænker jeg, at det er et smukt soundtrack på den moderne mand, med krig og vuggestuer, kærlighed og stress, doseret med en altid underliggende tristesse under glæden.

— Eller også føler jég mig bare ramt. Det er fremragende.

Blazing1EternityOM24