En våd aftens momentum
At frisere et attention span. At attestere en aggression. Det var kontrasternes aften på Teater Momentum i fredags.
Det er et regnvådt Odense, man sniger sig igennem denne fredag aften. Lyssignalerne spejler sig i asfalten, og kun lyden af spredte busser minder en om, at der findes mennesker i landets tredjestørste by. Som kontrast træder man ind på et farverigt, roligt Teater Momentum, går op i foyeren, og mødes af et endnu sparsomt publikum.
De lokale gutter i Mite er ved at gøre sig klar til at åbne aftenen, og da scenen udgøres af gulvet i den intime overetage er der potentielt lagt op til en omgang gymnastik.
"Hvis du ikke kommer på skadestuen hvad bruger du så dine skattekroner på?"
Mite er et den slags bands der de seneste par år er undergået en forvandling. Ud over lidt udskiftning i personalegruppen, er de gået fra et stykke fint men dog uanselig hardcore, til noget af det hårdeste, mest energiske i syddanmark og Odense netop nu. Debutpladen 'Relentless' fejrede vi her på Devilution, og det er naturligvis materiale fra dette aggressive udspil, vi får smidt i hovedet denne aften. Forsanger Peter Sandvig er fra start helt ude i hovedet på os, og den sædvanlige håndfuld er hurtigt i gang med en workout.
De fleste af os er kedelige nok til at stå stille, men alle er med, og Teater Momentums overetage er perfekt til genren. Det burde man gøre noget mere. I Odense kan kun Svendsgade konkurrere med den størrelse og potentielle energi, og apropos Svendsgade er det fedt at se de sædvanlige og kendte “Svendsgade-ansigter” give den gas – dem kan man regne med. Peter Sandvig taler mellem numrene, og vi er alle enige i at man skal være rummelig nok til at give plads og behandle hinanden ordentligt – samt at være ikke-rummelige nok til, at man kan fucke ud af døren, hvis man ikke har det sådan. Alle bliver, og alle bliver også løsnet op, som sættet spilles igennem. En ganske udmærket koncert, med et Mite, der før har været bedre, men som samtidig viser at de bliver enormt spændende at følge. At bandet før har været bedre end netop denne aften, betyder ikke, at det ikke er aftenens bedste energi. Det er det. Gutterne i Mite har virkelig fat i noget. På programmet ér det også det lettest tilgængelige, og det kan folk sagtens have brug for en fredag aften.
Et velfriseret attention span
Også derfor er der gang i baren i pausen mellem Mite og aftenens større navn Oxx, der så småt gør klar til at overtage den soniske opmærksomhed. Bandets fjerde udspil ‘The Primordial Blues’ fik, med rette, gode ord med på vejen her på bladet, og det bliver spændende at se i hvor høj grad publikum fanger den. Oxx er nok ikke for alle, men alle er dog tændte, da de går i gang, og især trommeslager Martin Aagård fanger denne skribents opmærksomhed. Det er superfedt at se og høre på, og lige så fedt er det også at se bandets samspil og koncentrerede opmærksomhed på hinanden. En naturlig følge af musikkens på hinanden følgende elementer, der på sin vis kan afkræve koncentration fra lytteren; men samtidig hele tiden skifter og stryger et attention span med hårene. Man keder sig aldrig, og hele tiden bliver man ført nye steder hen – eller tilbage og igen i en ny retning. Det er endog meget tydeligt, at vi har at gøre med dygtige musikere, og det faktum er produktet, vi har indløst billet til netop nu på Teater Momentum.
Gulvet har ikke samme energi som under den første koncert, hvilket man ikke må forvente. Det er to forskellige kunstarter og selvom vi alle er med, og der er høj energi, tager en enkelt gut dog førertrøjen i hengivelse og danser uafbrudt med mindre og mindre tøj på som koncerten skrider frem. En anden fyr giver pludselig sit besyv med på det klaver, der står bagerst i lokalet, det er ret fedt og desværre ikke noget, de fleste lægger mærke til.
Oxx er på en måde anti-avantgarde i deres avantgardisme. Det er ret fedt, og tager man sit Oxx, som man normalt tager sin jazz, er det lige ud af landevejen. En af dem du elsker at køre på, i din egen tillukkede verden, mens tankerne flyver på et en gang bevidst og ubevidst plan af tænkte samt sete lysbilleder. Speederen er absolut i bund under Oxx’ koncert, men det åbner sig aldrig helt op. Det er måske meningen.
