Copenhell '22: På guidet tour med LOK

lok

LOK gav en glimrende, men ufarlig intimkoncert foran et lille, dedikeret publikum, der, trætte efter Metallica, gav de sidste kræfter til et af sluthalvfemsernes store navne på den nordiske hardcore.

Kunstner
Dato
15-06-2022
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

Sidst vi så LOK live på dansk jord, var på Roskilde Festival i det satans år 2000, hvor det jo desværre ikke var bindegal svensk hardcore, der løb med overskrifterne. Og da de gik i opløsning i 2002 efter at have "fuldført deres mission", havde vi heldigvis et halvt LOK i form af Lillasyster, med den karismatiske forsanger Martin Vesterstrand i front. Også det band fik jeg set et par gange i 00'erne, hvor det ikke blev mindre bindegalt. Så med mindeværdige koncerter med hr. Vesterstrand og Co. i hukommelsen, var forventningerne selvsagt høje til gensynet med LOK.

LOK er jo ligesom alle os andre blevet ældre, mere grå, lidt rundere og lidt pænere klædt på. Skaren af publikummer til første nummer bar præg af, at Metallica endnu ikke var færdige ovre på Helveti, men det generede nu ikke LOK synderligt.

De lagde stærkt ud med feststarteren Lokpest, der, ganske som forventeligt, fik sat gang i et lille og dedikeret moshpit, der koncerten igennem dansede og hoppede og råbte på svensk foran scenen. Lyden var faktisk helt ok fra starten af koncerten, om end den dog blev hørbart bedre efter de første par numre. Vesterstrand tog sig tid til at sludre lidt mellem numrene, og det hele var temmelig hyggeligt. Nu har jeg ikke behov for at få endeløse banaliteter serveret af has-been-rebeller a la Suicidal Tendencies, men der må være en mellemvej mellem at være et levende meme, og så at trække alle tænder ud på sin egen musik. Koncerten var sært forudsigelig og vi vidste alle sammen præcist, hvad der skulle ske og hvornår, hvilket jo i og for sig er et godt udgangspunkt for et moshpit fri for skader og blå mærker. Publikum dansede med hinanden snarere end mod hinanden, stemningen var god, og LOK leverede et udmærket sæt til deres eksisterende fans. Om de også fik nye fans, er nok mere tvivlsomt.

Vesterstrand tog os på en komfortabel guidet tour gennem 'Lokpest' over 'Skrubbsår', 'Barnbok', 'Hem til gården' og naturligvis 'LOK står när de andre faller' som den oplagte lukker. Det var veleksekveret, velbalanceret og en kæmpe fornøjelse for os, der kender bagkataloget ud og ind. Men hvis man var kommet for at se hardcore med noget på hjerte, så gik man nok lidt skuffet derfra. Det ændrer dog ikke på, at LOK leverede nøjagtigt det, vi var kommet for at se og derfra hvor jeg stod, havde vi den vildeste fest.