VMF19: Det perfekte manuskript

_XTD9483
_XTJ1805
_XTD9203
_XTD9566
_XTJ1897
_XTJ1934
_XTJ1967
_XTD9535

Skyhøje forventninger forhindrede ikke Primordial i at fremmane det katartiske musikalske klimaks, de stod på jysk jord for at udføre lørdag aften i Viborg.

Kunstner
Spillested
Dato
02-03-2019
Trackliste
1. Where Greater Men Have Fallen
2. To Hell or the Hangman
3. Gallows Hymn
4. No Grave Deep Enough
5. Upon Our Spiritual Deathbed
6. Lain with the Wolf
7. No Nation on this Earth
8. Stolen Years
9. Gods to the Godless
10. As Rome Burns
11. The Coffin Ships
12. Empire Falls
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
5

Scenen er badet i mosgrønt lys, og tågen hænger tung og uigennemtrængelig over scenen. Man føler sig hensat til de første strofer af et Seamus Heaney-digt. Fem personer indtager podiet, anført af en vanvittigt udseende mand, klædt i laser og pjalter, indsmurt i skidt og med en afskåret løkke hængende om halsen.

”We are Primordial from the Republic of Ireland! Are you with us?!?”, råber galningen af sine lungers fulde kraft.

Brølet fra den fyldte sal brager tilbage. Forestillingen kan begynde.

Den tungt galopperende ’Where Greater Men Have Fallen’ blæser ud fra scenen, hvor forsanger A.A. Nemtheangas vokal klinger præcis så forrevet og storladen, som man kunne have håbet. Frustrationerne over menneskehedens ignorance gennem historien, over de mange uretfærdigheder, der er blevet begået i Guders og kongers navne, og smerten, som bandets hjemland har været udsat for i århundreder, bliver sunget og skreget ud i ’To Hell or the Hangman’ og ’Gallows Hymn’; sidstnævnte fra gruppens foreløbige hovedværk ’To the Nameless Dead’, der var det bedst repræsenterede album på aftenens sætliste.

Primordial er en unik størrelse. Blandingen af storladen heavy metal, black metal og keltisk inspireret hjemstavnsmusik formår at tiltale skarer af fans, der ikke nødvendigvis kan se det charmerende i ovenstående genrer, når de bliver udøvet hver for sig. Og dermed forstår Primordial at samle tilhængere af utallige subgenrer, der normalt ville kigge skævt til og grine overbærende ad hinanden. Det gør den irske kvintet til noget unikt.

Mens de fire musikere er koncentrerede konstanter, der leverer den tonstunge underlægning, er Nemtheanga det teatralske, bevægelige element, der har publikum for øje og holder deres øjne og ører fanget hvert eneste sekund. Gennem fællesklappene i ’No Grave Deep Enough’ og den nyere ’Upon Our Spiritual Deathbed’ kommanderer forsangeren med sine tilhørere. Han har dem i sin hule hånd og kræver fuldstændig indlevelse. Og får det. Han bevæger sig konstant mellem manisk, sortmetallisk aggressivitet og den vennesæle, humoristiske charme, som irere er kendt for. Således i introduktionen til førstesinglen ’Stolen Years’ fra bandets seneste plade, ’Exile Amongst the Ruins’:

”We have some more songs. Wanna hear them? Well, it’s a Saturday night in Viborg, what else are you gonna do?”

Og han har ret. Udenfor er der mørkt, koldt, øde og blæsende. Herinde er vi alle samlet. Om Primordial. Som en enhed. Der brøler, som med en stemme. En stemme, der vil lade slaverne vide, at Rom brænder. ’As Rome Burns’ ligner aftenens klimaks, som fortsætter på de yderste nagler over i den smertende ’The Coffin Ships’, inden overmetalliske ’Empire Falls’ lukker aftenen af i et klimaks, festivalarrangørerne ikke kunne have planlagt bedre.

Primordial var den samlende oplevelse. Det var bandet, alle ville se. Og Primordial gav sig tid. En lang og veltilrettelagt sætliste kulminerede gennem halvanden times koncert. Den store oplevelse var komplet, fremført af festivalens mest gennemførte orkester i samarbejde med det ditto mest medlevende og entusiastiske publikum, weekenden bød på. Det her skulle være oplevelsen i Viborg. Og det blev det.