Punktlig, præcis og upersonlig

Punktlig, præcis og upersonlig

Flere af de bange anelser man måtte have overfor amerikansk metalcore på en onsdag blev desværre realiseret, men heldigvis også nogle af forhåbningerne.

Kunstner
Titel
Hell on Earth Tour
Spillested
Dato
07-09-2011
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

"Hell On Earth Tour" ramte The Rock en onsdag med en lang række bands, hvoraf denne anmeldelse hovedsageligt vil beskæftige sig med det sidste, da Unearth klart var det mest metalliske af dem jeg nåede at høre, og også det bedste.

Unearth har eksisteret i nogen tid nu, uden sådan helt at være nået til tops, selvom Massachusetts-bandet er kommet godt deropad. Tydeligt var det på den ikke overvældende publikumsskare, at det i høj grad var dét band, de havde ventet på, for temperaturen foran scenen steg adskillige grader ift. de foregående bands Bane og Evergreen Terrace, der en bestået liveindsats til trods, ikke rigtig formåede at nå de bagerste rækker.

Ikke uforglemmelig

Unearth leverede musikken meget punktligt og præcist med et professionelt doceret engagement der gjorde koncerten seværdig, men heller ikke mere end det. Og numrene var et bredt udsnit af gamle hits såsom 'Zombie Autopilot' og nye såsom 'Shadows in the Light', og dem kunne man ikke sætte en finger på. Det var hér, at Unearth leverede det man kunne have håbet på.

På den anden side krængede musikerne bestemt ikke sig selv ud, og man kan forestille sig at det noget beskedne tilskuerfremmøde, ikke fik det bedste frem i dem, og dét bringer os over til de bange anelser.

Netop når fremmødet er ringe, og bandet stadig taler til tilskuerne som om der var en masse, bliver det indstuderede tydeligt, og derved virker det ikke særlig autentisk. Her tænkes især på koncertklicheer, såsom opfordring til circle pit og deslige, hvilket virker noget påtaget, når der er så få tilstede, at cirklen ikke kan blive en cirkel, og måske derfor heller ikke kan holde sig selv i live ret længe.

Nåmen, det kan være at det er for idealistisk at forvente det sublime hver eneste gang et hårdtarbejdende band som Unearth optræder - det skal jo også have lov at kalde noget for en hverdag. Og koncerten var da hæderlig, selvom det  ikke bliver én, man vil huske til sin dødsdag.