"Post" på både velkendt og ny manér
Populær
2 gange instrumental musik og en så en hysterisk black-agtig vokal var hvad post-rock/metal-slaget mellem Russian Circles, Deafheaven og IIIrd Alternative bød os en god aften på KB18.
Nogle gange behøver man blot kaste et blik på scenen inden den bliver fyldt med musikere, for at gætte sig til, hvad for en slags musik ørerne kort efter skal udsættes for. På KB18s scenegulv stod adskillige kabinetter og forstærkere fra Orange, Sunn og sågar en rør-comboforstærker fra Big Tone. Hertil et væld af pedaleffekter.
Ikke ualmindeligt i post-"whatever"-delen af rockmusik og det, som er hårdere. De store lydlandskaber, som ofte skabes kræver sine pedaler og en "varm" lyd for i længden at kunne have en tilpas farvning af musikken, så de drømmende passager ikke ender som en tyk, ensartet dissonant hyldest til en musikstil, som ofte kan lyde lidt ens.
Derfor er post-rock/metal ofte en genre som kan dele vandene og som kan beskyldes for at lyde ens. Men der var bands på scenen denne aften, som ville det anderledes.
Godt nok var der i IIIrd Alternatives musik drysset elementer, som kunne være lånt fra såvel Cult of Luna som Neurosis. Men det instrumentale band med hele tre guitarister havde også i sine mere hårdt-rockende stykker noget, som kunne minde lidt om en frisk version af Karma to Burns psykedeliske og stenede toner.
Præcision til tå-spidserne
Det danske band gjorde en god figur, hvor det trods guitarangrebet var utroligt fedt, at bassen fik så meget plads og en fyldig tung lyd i mixet. Musikken blev spillet med "tå-fin" balance, da guitaristen i midten havde smidt sko og sokker for bedre at kunne indstille pedalernes drejeknapper til vellyd med spidsen af storetåen.
Når bandet rigtigt gik til yderligheder med sin lyd, så var der indimellem nogle passager, hvor bassen ikke rigtig kunne finde sit ståsted og ikke umiddelbart valgte ørebehagende toner, som kunne flette guitaristernes vidt forskellige spil sammen. Men det skal da også være det eneste negative om et velspillet show med fin tyngde og musikalske finesser i.
Tilknappet og manisk
Sceneskiftet til amerikanske Deafheaven tog lidt tid - det var ikke fordi, der nu som eneste gang denne aften skulle en vokalmikrofon på scenen. Det havde mere sit fodslag i, at der skulle et nyt trommesæt på scenen.
Deafheaven var visuelt en sær størrelse. De fem medlemmers tøj på på overkroppen fordelte sig på tre sorte t-shirts og så to herrer i nystrøgede skjorter knappet helt stramt til. Dertil pæne frisurer med rigeligt fedtstof i. Den ene af disse "mama's boys" var bassisten, som godt nok lavede et af mest indadvendte optrædener set i længere tid. Han så nærmest ud til at kede sig.
Det indadvendte var dog en fælles faktor for bandet, hvis ikke det var for forsangerens maniske skulen, der blev forvandlet til en imponerende hidsighed, når vokalen, som mindede om black metal, fik lov at gjalde fra ham. Øjnene poppede næsten ud af ansigtet på ham.
Også Deafheaven ramte en lyd som man måske nok syntes at have hørt fra andre i samme stil. De storladne, men også aggressive udladninger, lå nemlig i en glimrende forlængelse af bedrifter fra bands som Wolves in the Throne Room og Altar of Plagues.
Som ved opvarmningen så var lyden igen god, og publikum på det ganske fint besøgte KB18 var rykket helt tæt til scenen, og kunne overvære et velspillende band, som dog tidligt i sættet måtte holde en ufrivillige pause, da den ene guitarist måtte sætte en ny streng til erstatning for en knækket. Men derfra var det en god opvarmning til Russian Circles.
Værd at vente på
Spørgsmålet kunne ellers opstå om folk så forblev varme... For det skulle tage næsten 40 minutter før Russian Circles endelig var klar. Og da de endelige var klar klokken midnat, så skulle showet åbenbart starte med en tom scene og intromusik på anlægget.
Men så gik det ellers også løs, og bandet som beskrives som instrumental post-rock/metal fik hurtigt gjort den udsendte anmelder til skamme. For post-rock/metal kan åbenbart godt lyde på en helt anden måde end den kendes fra Neurosis og Cult of Luna - i modsætning til den ret fordomsfulde holdning, som anmelderen ellers har haft overfor stilen, som han godt nok som regel nyder i stor stil til koncerter.
Russian Circles var et uhyre spændende møde, som det var svært at få et glimt af, hvis man ikke fik tilkæmpet sig en plads ved scenekanten eller kunne bryste sig af en god højde. For KB18 havde lukket de ivrige publikummer ind, så folk stod tæt indenfor de første to søjlerækker fra scenen og først derefter med lidt større afstand. Og med en scene med en højde som en ølkasse gav det ikke meget udsyn til trioen i det lavloftede rum.
Den amerikanske trio fik utroligt meget ud af sin lyd. Selvom IIIrd Alternative bestemt havde vist berettigelsen til at have hele tre guitarister, så var det alligevel som om, at Russian Circles virkeligt blærede sig: "Se hvor meget vi kan med så lidt!"
Perfekte tunge brudstykker
Bandets musik var dynamisk og medlevende, og man nød tålmodigt de mere stille og svævende passager, mens man ventede på overraskelserne fra de voldsomt tunge afbræk, som virkelig var den perfekte topping på den velspillede musik.
Det var fedt at høre et band, som befandt sig indenfor et velkendt udtryk, få et så personlig resultat ud af det. Og at det kunne fungere så aldeles glimrende uden en vokal til lige at binde passagerne sammen via vers og omkvæd.
Det var en god torsdag aften i kødbyen, hvor hvert band imponerede på hver sin vis.
Karakterer:
IIIrd Alternative: 4
Deafheaven: 4
Russian Circles: 4 (desværre har vi ikke fotos af dette band - red.)