RF '19: Kompromisløs torsdagsthrash

_R7A7853 copy

Testament er stadig værdige kandidater til thrash-tronen. Det viste de, da de lokkede et fyldt Arena-telt lige lukt i deres hule hånd.

Kunstner
Dato
04-07-2019
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Karakter
4

Testament går på scenen lige på og hårdt. Under bandets første nummer er der manglende guitarlyd, og trommeslageren begår rytmisk mord på en ellers hårdtslående intro. Måske er der problemer med monitors eller manglende guitarlyd. Heldigt er det ikke. Kort frygter man samme guitarudeblivelse som til Slayer på samme scene i 2016. Bandet fortsætter dog ufortrødent. Omkring to minutter efter brager Testament derudad og kigger sig ikke tilbage. Thrash af den gamle skole er på scenen, og smaddertoget har forladt perronen.

Bandet stormer frem på de første numre; ikke noget snik-snak, ingen opfordrende syng med-passager og minimale pauser imellem. Testament ved, at de med deres stensolide thrash allerede har pøblen i deres hule hånd. Det er ikke drevet af manglende crowdtække eller arrogance, for under ’More Than Meets the Eye’ får de gang i Arena og dem blandt publikum, som måske stadig står og polerer rusten fra i går af.

Man kan mistro bandet for at tage et klichéfyldt showtrick i brug, da frontmand Chuck Billy romantisk beretter om deres tidligere møde med festivalen, men det går da rent ind hos de fremmødte. Det lader til, at alle under det mægtige telt, der omfavner Arena-scenen, æder det råt. Midt i showet vælger de garvede amerikanere at spille ’The Preacher’, som lander lige, hvor den skal. Folk er varmet op og klar til at synge med på de ikoniske klassikere.

’Over the Wall’ er også et godt eksempel på, hvordan dette band har spillet sammen længe. Koreografien er på plads, og guitarsoloens symbiose med trommerne er strammere end de fleste danske højrefløjspartiers udlændingepolitik. I samme åndedræt er det værd at nævne trommeslager Gene Hoglan; trommespillet er yderst tiltalende og kreativt. Hoglan er ikke bleg for fills og grooves i en genre, der ellers normalt har trommerne lagt fladt for de uendelige guitarsoloer.

Bandet bruger hen mod slutningen af showet et øjeblik på atter at erklære deres kærlighed til Danmark. ”USA loves Denmark” er en garanteret crowd-pleaser og virker lige så godt, som det gjorde for gårsdagens amerikanske thrashband, Power Trip. Testament vælger at runde hyldesten af med endnu en klassiker: ’Practice What You Preach’.

Testament afslutter, som de startede. Uden så meget pis, kompromisløs thrash af den gamle skole, hvor genrens legender herskede. Intet nyt under solen (eller skyerne), intet bibelsk, intet smart, bare solid thrash på en torsdag eftermiddag på Roskilde Festival.