RF 24: En elev med styr på pensum
English Teacher havde styr på deres musikalske bagland til en interessant koncert, der lovede meget og leverede det meste.
English Teacher er ikke overraskende fra England. Leeds for at være mere præcise. Og selvom de er ganske unge, har de styr på deres musikalske rødder i det univers af guitarbåren alt-rock, som de gav en opvisning i på et stuvende fuldt Gloria midt på eftermiddagen på Roskilde Festivals sidstedag. Om det var den tunge regn, der truede med at gøre alt og alle våde på et splitsekund, der trak folket indendøre er svært at vurdere, men alle lod til at have en fest, og nogen bedre festivaldebut kan man næppe håbe på som band.
Musikken er skæv, minimalistisk og stram som elastikken i mine efterhånden lidt for små løbetights. Lyden er særegent engelsk og enhver med det mindste kendskab til den engelske rockscene kan høre det på miles afstand. English Teacher vekslede mellem det blide, det hårde, det skæve, det stramme og de helt vidunderlige øjeblikke, hvor cello’en (jep – sådan en var der også med) fik sin retmæssige plads i musikken, og havde nogen tabt en nål, var det uden tvivl blevet hørt. Det var så fint og skrøbeligt, som små sæbebobler af lyd, der blev sendt afsted ned over hovederne på publikum. Og når stive festivalgængere holder mund så kan man altså et eller andet.
De 70’er-blæste build-ups, deres tydelige referencer til den engelske rockscene fra dengang, Led Zeppelin var unge, og deres respektfulde nik til den musik, de er rundet af, uden at det kammer over i kopivarer eller nervøs ærefrygt, kan et eller andet. Om det kan blive ved med at kunne det, må tiden vise. Bandet sendte deres første fuldlængde på gaden i foråret, og selvom det lyder, som om de kan komme langt, er der også enkelte faldgruber indbygget i deres musik, som også viste sig til denne koncert.
Forsangerens vokal var ikke 100 % i skabet 100 % af tiden. Det kan skyldes nerver og manglende live-erfaring, men den var ind imellem off på en måde, der mindede lidt om efterskoleelevers ihærdige, men stort set fejlslagne forsøg på at spille rockmusik. Det var ikke meget, og det var ikke tit, men når det var, var det uheldigt. I koncertens start var der ikke ret meget kontakt med publikum, men det ligger indbygget i stilen, at musikken på en eller anden måde bliver lidt distanceret fra udøverne.
Der var også antræk til nogle temmeligt kedelige passager, hvor vi med det samme mærkede, at publikums koncentration faldt. Det er jo det, der sker. Man skal være på dupperne på en festival, og selvom de stille numre faldt i god jord og blev modtaget med stor jubel, så var i de kedelige numre, vi mistede fokus. For lidt substans i riffene kombineret med nogle ret langvarige repetitioner er ikke er nogen god kombination.
Det er et band, som man roligt kan forvente sig noget af, hvis man er til alternativ rock iblandet cello-sæbebobler. Det bliver kun interessant at følge dem fremover.