RF 24: Godt potentiale, men virkelig kedeligt
Ragana var en lige lovligt søvndyssende start på eksperimentet på Avalon
Den canadiske duo Ragana skulle starte konceptet på Avalon, hvor fem bands skulle optræde ude fra midten af teltet, i stedet for oppe på scenen. Publikum stod derfor rundt om scenen, og bandsene kunne vende alle veje ud mod publikum, eller ind mod sig selv.
Ragana holdt sig til den sidste løsning, og det skal man nu ikke fortænke dem i. For sceneopsætningen passede godt til deres introverte, doom-blackede post-metal og var måske den udslagsgivende faktor, der ikke gjorde koncerten helt forfærdelig kedelig.
Duoen bestod af guitar, trommer og backing track, og undervejs skiftede de to medlemmer instrumenter. Det var ikke noget jeg umiddelbart bed mærke i, gjorde nogen særlig forskel på showet eller sangene, men det har de sikkert deres egne grunde til.
Begges vokal var krængende og sindsoprivende, og musikkens udtryk smukt og rædselsvækkende, men man kom ikke langt ind i sættet før, at det simpelthen blev kedeligt. Der manglede variation, og det smukke var ikke smukt nok, eller det tunge tungt nok, til at holde ens opmærksomhed. Det sidste nummer, ’You Take Nothing’, havde dog et mere fængende, melodisk tema og doomet drive, men det var ikke nok til at trække koncerten op til noget ægte mindeværdigt.
Bandet var også meget afhængige af deres backingtrack. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men de havde i den forbindelse truffet nogle underlige valg. Bassen lå naturligvis på tracket, men mange af sangenes melodiske temaer lå også i backingtracket, hvortil at liveguitaren var helt smadret og fuzzet ud. Det lød sejt nok i sig selv, men det druknede i det mere tydelige backingtrack, og derfor virkede det distancerende.
Scenen, der var trukket ud på midten, understøttede fint Raganas introverte musik, som har potentialet til at være spændende, og give lytteren en god mulighed for at fordybe sig i et smukt og forstyrrende lydunivers – men det de viste på Roskilde var desværre bare virkelig kedeligt.