RF 25: TikTok-metal
Knocked Loose slog sig løs i en time på Roskilde Festival, hvor de både skabte de største moshpits, de tungeste toner og formentlig flest riffs på kortest tid.
2. Don't Reach for Me
3. Mistakes Like Fractures
4. Belleville
5. Deadringer
6. Piece by Piece
7. Where Light Divides the Holler
8. God Knows
9. Moss Covers All
10. Sit & Mourn
11. Suffocate
12. Billy No Mates
13. Counting Worms
14. Deep in the Willow
15. Everything Is Quiet Now
Jeg er for gammel til Knocked Loose. Det er metal til vor tids opmærksomhedsforstyrrede ungdom. De har 3 minutters numre, men der er 5-10 forskellige passager i hver af dem, og ingen af dem varer længere end 5-10 sekunder ad gangen. Men selvom jeg er en gammel nar, så kan jeg godt se, hvornår et band kan stykke en koncert sammen, som får publikum med. Og det gjorde Knocked Loose sent torsdag aften på Roskilde.
“We're the heaviest band on this festival!”, proklamerede frontskriger Bryan Garris tidligt i koncerten, og han havde nok ret med de djent-riffs, Knocked Loose lagde for dagen. Der var både fans og vildfarne festivalgængere i alle aldre, som hver og en blev hængende gennem hele koncerten, og man forstod hvorfor.
“Hvor mange forskellige core kan man klemme ned i samme cocktail”?, synes Knocked Loose at have tænkt, da de startede. Kvintettens to første plader er vel nok lidt for traditionelt metalcore, bundet op på Pantera- og Slayer-riffs og Korn-breakdowns. Det fik vi også lidt af denne aften. Men de har fundet deres egen stil på deres seneste album, ‘You Won't Go Before You're Supposed To’ - det er det, jeg vil kalde TikTok-metal, og det var det, det på Eos-scenen her til aften ikke virkede spor bedaget, som mange af de metalting, Roskilde hiver frem, eller kan gøre.
Vi skulle ikke mere end et par numre ind i koncerten, før der i ‘Belleville’ var åbnet 2 circlepits på den godt besøgte plads foran Eos, og sådan fortsatte det resten af koncerten. Det mosh- og metalhungrende publikum tog godt imod de uerfarne nytilkomne, og Orange Feeling var nok her snarere Code Orange Feeling. Ud over Garris’ indpisken var guitarist Isaac Hale også godt fremme som instigator, der holdt publikum kørende - noget forvirrende i kjole og med Paul Stanley-guitar. Men sådan Kentucky-røddernes univers åbenbart bare, all over the place, everything all the time. Som i 'Deadringer', der gik fra det førnævnte Slayer-riff til, at Garris instruerede publikum i at lave bølgen??
Knocked Loose behøvede ikke have spillet en hel time - de får pakket idéer nok ned i en halv times musik, så det føles som det dobbelte, men alligevel blev det aldrig rigtigt kedeligt. Det skulle da lige være, da de midtvejs smed en semiballade, ‘Sit & Mourn’, men de kom hurtigt videre og sluttede med det, Garris ville have, skulle være verdens største moshpit i ‘Everything Is Quiet Now'. Det var det muligvis ikke, men det var nok den største på Roskilde.
TikTok-metal for the win.