RF 26: Da vi alle hang sammen i et kort øjeblik
Fredag eftermiddag på den lille udendørs Eos-scene, i storm og lejlighedvise smådrypperier fra oven, skabte The Savage Rose et lille øjeblik af magi.
Første gang, The Savage Rose stillede sig på en scene på Roskilde Festival, var i 1974. Fire år før denne signatur overhovedet blev født. Det er en solid karriere at kigge tilbage på, og havde bandet været til salg dengang verden sidst stod i brand med varm krig i Vietnam og kold krig i Europa, så havde The Savage Rose sandsynligvis fået sig en international karriere, der ville have kunnet måle sig med de legender, der stadig høres og dyrkes af mange millioner mennesker verden over den dag i dag.
Men The Savage Rose har beholdt deres integritet, holdt fast i idealerne og aldrig nogensinde været til salg. Selvom der er udskiftet på alle poster i bandet siden dengang i 1974, så er det desværre stadig en verden, der står i brand, som Annisette, eneste originale medlem, koncert efter koncert desværre stadig står på scenen og taler om. Som dengang hun i 1981 med maven fuld af det barn, der i mellemtiden er blevet voksent og medlem af bandet, tog til Palæstina for at møde de mennesker, den rædselsfulde krig og besættelse rammer. Det skrev hun heldigvis en sang om, som vi mange år senere kan synge med på.
Kærlighed uden had
Palæstina er (igen i år) et varmt emne på festivalen. Og masser af bands har de politiske paroler med sig på scenerne, der prydes af palæstinensiske flag. Der er slagråb, bandeord ... men også en forfærdelig masse had. Der hades på regeringer, grupperinger, Israel i særdeleshed, Trump i almindelighed. Og så har vi The Savage Rose, hvor snart 78-årige Annisette stod strunk og i betragteligt bedre form end hovedparten af os, der stod på græsset, og delte kærlighed ud. 
Annisette, der godt nok tidligere har omtalt Trump i mindre smukke vendinger, valgte denne dag på Eos at bringe os budskabet om kærlighed, frihed og retfærdighed. Ikke på bekostning af noget eller nogen, ikke med en understrøm af had. Snarere var det en tristhed over og en enorm kærlighed til verden, der lå som en lille bæk under koncerten, der var et overflødighedshorn fra det tidlige til det senere i karrieren.
Stik imod al sædvane, så havde de ikke deres store hit, 'Wild Child' fra pladen af samme navn, på sætlisten – også selvom vi nok var flere, der stod og ventede på den under den 75 minutter lange koncert. Til gengæld fik vi en vidunderligt sart version af 'Screams of Captured Birds' fra samme plade – og på en måde, der for alvor cementerede, at selvom stemmen er ved at være lidt slidt, og sangene måske skal stemmes lidt ned, så mestrer Annisette fortsat primalskriget, der kan skære sig ind i sjælen på mennesker og få tårekanalerne til at flyde over. Det gjorde tårekanalerne i øvrigt sådan lidt on-off gennem hele koncerten hos mange af os. Kameraernes panorering ud over publikum viste lige der på storskærmen, hvilken effekt The Savage Rose har på mennesker – stadigvæk. Når integriteten er i behold, så slår musikken dybt.
Mesterlige arrangementer
Annisette er en naturkraft på en scene, og også denne eftermiddag sænkede hun et øjeblik mikrofonen og sang Eos-scenen op ved egen kraft. Bakket op af et fænomenalt orkester var hun godt hjulpet. Mesterligt prikkende hammond-flydere snoede sig ud over pladsen, mens Anders Holm på trommer var den lette motor i musikken. Det var en singulært stor fornøjelse at tune øret lidt ind på det, der foregik bag trommesættet. Og selvom de nuværende musikere ikke har skrevet en eneste linje af den musik, der blev spillet denne eftermiddag, så havde de i den grad sat et aftryk på arrangementerne.
For det er det, man kan med rockmusik, der spilles ved håndkraft. Man kan gøre det kortere, længere, større, sartere, som man synes, og selv de sarte øjeblikke fik lov til at vokse sig store og smukke, så arrangementerne føltes store, vidunderligt bombastiske og larger than life. Med horn i alle former, Hammonds og keys, der bare byggede og byggede, til vi alle sammen så skyggen af, hvordan det måtte have været at sidde på græsset i 1974 og høre The Savage Rose. 
Ikke alle sange var lige kendte, ikke alle kendte alle sange, men alle var der for at opleve den urkraft, det er at se et band og en sanger, der igennem så mange år har sat barren for dansk rockmusik, og som stadig, efter denne skribents ringe mening, sætter barren. Annisette er, trods den hæse stemme, blandt de allerbedste rocksangere, dette land har at byde på. Der var ikke helt så meget kraft på stemmen, som der var engang. Den er ikke helt så lys og klar, som den var engang. Der er naturligt numre, som aldrig mere bliver spillet live. 60 års rocksang har sat sine spor, men det var mit klare indtryk, at sætlisten var nøje kurateret, så vi ikke skulle stå i akavede situationer, som desværre lidt for ofte opstår med aldrende musikere, og hvor sangeren ikke længere kan synge sin egen musik. Her kunne alle alt, og hvor det kneb med kraften, havde koret blidt en hånd i ryggen på Annisette, der dog ikke på nogen måder stak op for bollemælk. Dansende som en furie med de bare tæer og en imponerende fysisk formåen, som hun var.
En afslutning i tårer
Helt balstyrisk, fænomenalt smuk blev koncertens afslutning, hvor verdens vigtigste anti-krigssang blev spillet og sunget så smukt og med så meget følelse, at det meste af publikum stod med tårer i øjnene, mens vi med vores festivalhæse stemmer og klumpen i halsen forsøgte at synge med så godt vi kunne, mens tårerne løb ned ad kinderne. 'Kringsatt av fiender' er en sang, som jeg har hørt i utallige variationer gennem hele min barndom, sammen med min nu afdøde mor, til fredsdemonstrationer, til anti-krigsprotester, og altid altid altid har den sang rørt mig. Med alle følelser i kog blev afslutningen på koncerten så smuk, at jeg stadig snøftede, da vi kom frem til Maruja, der havde et helt andet og mere hårdtslående show i vente på Fauna. Hvis jeg aldrig kommer til at høre The Savage Rose igen, så står denne koncert som et monument i rækken af de mange gange, jeg trods alt har været så heldig at høre dem.
Kærlighed, frihed, retfærdighed!