RMF'13: Menneskefjendsk triumf
Populær
Cattle Decapitation indfriede forventningerne og serverede 40 minutters intensiv og ekstrem, velspillet dødsgrind.
Den californiske kvartet har luret femten år i undergrunden, men trådte i seriøs karakter med sidste års ubetingede mesterværk ’Monolith of Inhumanity’. Et album, der leverede noget af det mest ekstreme og velspillede grindcore i lang tid.
Så forventningerne til Cattles Decapitations koncert tidligt lørdag aften var selvsagt store. Ikke mindst til frontmand Travis Ryan: Kunne han nu fremmane samme syge skrig, hyl og growl live, som han formår på plade?
Dertil havde bandet ikke spillet på dansk grund i over et halvt årti, hvilket ikke gjorde begejstringen mindre, da de indtog scenen. En stor skare af festivalens publikummer var til stede, og det var der næppe nogen, som fortrød bagefter.
For Cattle Decapitation og Travis Ryan indfriede i den grad enhver forventning og serverede 40 minutters opvisning i brutalt døds-grind.
Musikalsk festfyrværkeri
Åbneren ’The Carbon Stampede’ fra ’Monolith of Inhumanity’ indledte koncerten, der langsomt lagde op til et ekstremmusikalsk festfyrværkeri. David McGraw pumpede løs bag trommerne, mens guitaristen Josh Elmore og bassisten Derek Engemann stod koncentreret på hver sin side af scenen. Som et sygt dyr væltede Travis Ryan rundt i midten, mens han growlende, gryntende og grotesk vred sin makabre vokal ud af halsen.
’A Living Breathing Piece of Defecating Meat’ blev blæst af sted med samme voldsomme energi, som man føler på pladen, og flere publikummer skrålede med på nummerets fængende omkvæd. Og netop ’Monolith of Inhumanity’ var naturligvis i centrum for koncerten. Sidste år gav Cattle Decapitation flere koncerter, hvor de fremførte hele skiven, så det kom ikke som en overraskelse, at Århus denne lørdag aften fik de fleste numre fra mesterværket.
Magtdemonstration
’Forced Gender Reassignment’ kom som en eksplosiv magtdemonstration, hvor passagerne med de tunge guitarrytmer, der sammen med McGraws hurtige blastbeats og Ryans dybe growl imponerede med et voldeligt musikalsk overskud.
Travis Ryans verdenssyn og menneskefjendske tekster blev fyret af med ’Gristle Licker’, der med sit ekstreme tempo nok engang understregede, hvor velspillende og tight kvartetten er.
Bedst blev det på ’Life Stalker’, hvor Ryan vekslede mellem growl og sin bizarre Gollum-agtige måde at synge på, inden nakkehårene dystert rejste sig, da nummeret gik over i det tranceagtige mellemstykke.
Unik frontmand
Med det hvide vendt ud af øjnene, tungen skævt hængende ud af munden, og med sveden løbende ned af ansigtet, virkede der ikke til at herske tvivl om, at Travis Ryan seriøst gav alt hvad han havde i sig. Og frontmandens talent blev banket fast med syvtommersøm, da koncerten nærmede sig enden og stod på ’Kingdom of Tyrants’, der blev formidabelt fremført.
Ærgerligt nok var det overstået temmelig hurtigt, men det var indiskutabelt nok de bedste 40 minutters koncert, som Royal Metal Fest kunne byde på i år.
Forhåbentligt går der bare ikke en håndfuld år igen, inden kvartetten returnerer til dansk grund.