RMF 2010: Jysk død og komatøs stemning
Populær
Dawn of Demise leverede varen på vanlig vis med jysk lune og tung tråd.
Normalt er jeg begejstret for det danske svar på Suffocation. Vanvittig tung og brutal dødsmetal, serveret med en vis portion charme, selvironi og jysk lune. Men denne gang syntes jeg bare det blev for nemt, og navlepilleriet blev, bogstavelig talt, lidt for påtaget. Den efterhånden velafprøvede gimmick med "øl, fisse og hornmusik"-attitude og "ikke tagen sig selv for seriøst"-fremgangsmåde er da dejlig afvæbnende og kan fremtvinge et roligt smil hos tilskuerne.
Men sommetider ville man ønske at Dawn of Demise smed deres "ham den store, bamsede nabo, der hjælper med haveaffaldet"-holdning til Silkeborg, brændte broerne og smadrede publikum med den ondeste times dødsmetal, der er set siden Suffocation slog Aalborg ihjel på 1000Fryd tilbage i november måned 1995. Dengang var der ikke plads til tant og fjas. Der blev hugget igennem. Det kan Dawn of Demise også. De har materialet, de har menneskerne og de har evnerne. De skal bare turde være arrogante nok til at turde smide det ondeste hegn lige i fjæset på publikum, trække pigtråden ud af kropsåbningerne på dem og gnide salt i sårene bagefter.
Bare til en afveksling. For ellers er det svært at sætte en finger på Dawn of Demises udmærkede musik. Deres seneste plade viser dette, og materialet herfra gjorde sig såmænd også ganske godt på Voxhalls scene. Det er bare for pænt. Mere blod og vold, tak!