Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RMF'13: Harmløs okkultisme

Populær
Updated
RMF'13: Harmløs okkultisme
RMF'13: Harmløs okkultisme
RMF'13: Harmløs okkultisme
RMF'13: Harmløs okkultisme
RMF'13: Harmløs okkultisme
RMF'13: Harmløs okkultisme
RMF'13: Harmløs okkultisme
RMF'13: Harmløs okkultisme

Middelmådige Melechesh spiller stabil black metal, men bevægede sig i Århus rundt på grænsekanten til det komiske. 

Kunstner
Spillested
Dato
12-04-2013
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Assyrisk black metal kalder israelske Melechesh deres stil, der henviser til et mellemøstligt område i oldtiden, helt tilbage til dengang hvor mumier og andre okkulte plager var en del af dagligdagen. Og netop det okkulte er grundlaget for Melecheshs musik, der er præget af hypnotiserende rytmer og riffs, som man nu engang kender fra mellemøstens musik.

I tyve år har frontmand og grundlægger Melechesh Ashmedi stået i spidsen for den her temmelig originale indfaldsvinkel til alternativ black metal, som den israelske gruppe leverede på Royal Metal Fests første dag.

Bandet har med deres baggrund naturligvis skabt sig et kontroversielt image i det stærkt religiøse hjemland og er derfor endt med at have base i Holland.  Der skal som bekendt ikke så meget til på de kanter, og det har givet Melechesh en stor opmærksomhed og popularitet på den internationale scene.

Selvsikker men komisk frontmand

Bare ikke i Århus, og lige præcis her – i Smilets By – var det sgu også noget svært at tage frontmand Melechesh seriøst. Navnet er hebraisk og betyder ”Ildens konge”. Og Ashmedi havde da også en attitude, som var han jødernes konge, der kunne gå på vandet. På den ene side var det skam beundringsværdigt med en selvsikker og overlegen fremtoning, på den anden virkede det lettere komisk, at han førte sig frem, som stod han på et stadion foran 50.000 ellevilde fans. For her var der altså ikke meget mere end knap 100 mennesker.

Man kan dog trods alt ikke tage fra Ashmedi, at han spiller en stabil spade. Men sit sorte bæst af en tolvstrenget guitar blev der fyret flere fængende guitarriffs af, mens resten af bandet supplerede med de tunge ”assyriske” rytmer. Numre som ’Triangular Tattvic Fire’ og ’Rebirth of the Nemesis’ bød også på okkult og standhaftig power. I sidste ende udviklede koncerten sig til en udmærket en af slagsen, der dog var mere harmløs end hårrejsende.