Roskilde Festival ’15: Sympatisk sydstatsmetal tabte pusten

Roskilde Festival ’15:  Sympatisk sydstatsmetal tabte pusten

Selv med nogle af 90’ernes bedste numre kunne Corrosion of Conformity ikke vinde over dårlig lyd i et telt, der var for stort for den legendariske gruppe, som mistede modet undervejs.

Dato
04-07-2015
Genre
Trackliste
1. Broken Man
2. King of the Rotten
3. Heaven's Not Overflowing
4. Long Whip/Big America
5. Wiseblood
6. Seven Days
7. Paranoid Opioid
8. 13 Angels
9. Albatross
10. My Grain
11. Goodbye Windows
12. Vote With a Bullet
13. Clean My Wounds
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Det var årets koncertscoop, da det lille spillested Beta i marts kunne præsentere et 90'er-genforenet Corrosion of Conformity med den übercool Pepper Keenan tilbage i spidsen.

Sidst sydstatskvartetten havde den 48-årige guitarist og sanger i front på dansk grund før Beta-koncerten, var da de varmede op for Metallica i Forum i 1996. Gensynet var selvsagt glædeligt, og den legendariske gruppe var såmænd heller ikke blevet mindre energiske eller trætte i lyden, som årene var gået.

At de allerede skulle vente tilbage på årets Roskilde Festival, kom derfor kun som en heftig overraskelse.

Men forskellen var i den grad til at mærke. Flytningen fra Betas intime rammer og forbilledlige lydforhold til Roskildes alt for store Avalon-telt med elendig akustik og tekniske problemer gjorde intet godt for det sympatiske band.

COC og den ukuelige Keenan var dog på fra start og åbnede ud med den svedige ’Broken Man’ fra klassikeren ’Deliverance’, hvorfra halvdelen af sætlisten var hentet.

Desværre viste det sig hurtigt at være op ad bakke for bandet. På en festival, hvor gennemsnitsalderen er 24 år, var Avalon for stort et sats til det nostalgiske gensyn med et metalband, der havde sin storhedstid i midten af 90’erne. De skulle have stået på den mindre Pavilion, hvor lydforholdene også er langt mere optimale end på den her scene, som festivalen introducerede sidste år.

At Pepper Keenans røde og vintageslidte ESP-guitar voldte problemer, så en tekniker måtte stå og fikse den, mens han sang løs, hjalp heller ikke just på situationen. COC kæmpende sig dog bravt igennem start-strabadserne og leverede tidligt i sættet pondus-perlerne ’Heaven's Not Overflowing’ og ’Long Whip/Big America’, så fadøl og fællesang fløj i luften blandt det entusiastiske, men sparsomme publikum.

Entusiasmen var også til at føle på scenen. Der hviler en autentisk aura over COC, så man mærker deres oprigtighed helt ind i knoglerne. Gruppen lever og ånder for livet på landevejen og nyder unægteligt at være på. De vil det her, og de kan det her med nogle af de bedste skæringer, der kom ud af 90’erne.

Den gode Keenan havde dog nok fået et par kolde Tuborg for meget indenbords, så han enkelte gange var ved at snuble over sig selv. Om det var så varmen eller irritationen over guitarproblemerne, må stå hen i det uvisse, men i længden blev både han og den øvrige trio matte i koderne.

Den Black Sabbath-sløve ’13 Angels' tog pusten fra bandet, så efterfølgeren ’Albatross’ kom i en lettere flad version. Energien kom dog tilbage i kroppen, da de største hits ’Vote with a Bullet’ og ’Clean My Wounds’ lukkede af for en times sydstatsmetal, der var mere sympatisk end sydende.