Solid integritet
Royal Thunder spiller rockmusik af den gamle, klassiske skole. Tirsdag aften i Pumpehuset var det lige akkurat nok til at holde et beskedent publikum varmt i vinterkulden.
Det kan undre en, at Royal Thunder til at begynde med udgav deres plader på det mellemstore selskab Relapse Records, og at de med udgivelsen af deres tredje studiealbum, dette års 'Wick', skiftede til det større Spinefarm Records. Der er selvfølgelig ikke det rockband, som kæmper for at nå ud til et større publikum, der ikke med kyshånd tager dette skridt op. At Spinfarm i forlængelse af udgivelsen af 'Wick' ikke har sørget for at få Royal Thunder smækket op som opvarmning for nogle af selskabets større bands, undrer dog. Royal Thunder spiller klassisk rockmusik, der balancerer et sted mellem at være godt håndværk og uddateret, og de skal formentlig gerne præsenteres for en, før man tager dem til sig. Selv husker jeg tydeligt, da jeg gennem en ven blev præsenteret for sangen 'Sleping Witch' fra bandets debutplade, 'CVI' (2012). Siden da har de været en underdog, som jeg egentlig altid nyder at sætte på stereoen.
Royal Thunder viste sig denne aften endnu engang at være et rockband, der tydeligvis elsker at give koncerter. Det bør kun være endnu et incitament for Spinefarm, at de skal sørge for at få kvartetten fra Georgia, Atlanta på landevejen med et af selskabets mange større navne. Royal Thunder leverer kort sagt tilsyneladende altid gode koncerter. Således også i Pumpehuset. Det ene øjeblik spiller de rock af den gamle skole med masser af genkendelig integritet, mens de det næste øjeblik bliver overhalet indenom og nærmest synes at være 40 år for sent på den. At et større pladeselskab med respekt for og kendskab til rockhistorien har set en mulig kasseindtjening i Royal Thunder, giver under alle omstændigheder rigtig fin mening, thi Royal Thunder har numre på deres cv, der noget nær forbilledligt går i fodsporene på rockmusikkens storhedsperiode i slut-60'erne. Det var således ikke de gode rocknumre, man savnede denne aften.
Samtidig kan det næppe komme som nogen større overraskelse, at bandets forsøg på at revitalisere ånden fra især Janis Joplin i Royal Thunders tilfælde netop ikke når ud til et bredere publikum. At Royal Thunders materiale er for konventionelt, og bandet i sig selv for ydmyge og usensationelle til at nå ud til det brede publikum, har man ofte tænkt på, når man tidligere har oplevet dem live eller lyttet til en af deres tre ellers gedigne rockplader. Selvom bandet under denne koncert i Pumpehuset leverede noget nær indbegrebet af den lødige rockpræstation, savnede man, kvaliteten til trods, noget mere bid eller at blive taget med bukserne nede om anklerne. Man savnede kort sagt muligheden for at dykke dybere og bedre leve sig ind i numrene frem for blot at nyde det gode håndværk.
Derudover savnede aftenens klassiske rockkoncert flere publikummer til at bidrage til en klassisk rockfest. Man kan undre sig over, at det for et amerikansk band med et nu større selskab i ryggen angiveligt er så dyrt at tage på turné rundt omkring i Europa, at Royal Thunder og deres ene roadie ligefrem måtte eftersøge et gulv at sove på. Det fik man dog bekræftet ved at tage et kig på bandets merchandisestand, hvor et papskilt fortalte aftenens publikummer, at det netop var det, bandet var på udkig efter. Om en af koncertens publikummer rent faktisk gav bandet overnatning, meldte aftenen ingenting om. Havde koncertbilletten ikke kostet 160 kr., havde sandsynligheden for at finde overnatning dog sandsynligvis været større. Fornemmelsen var godt nok på forhånd, at Royal Thunder havde overvundet nogle danske rockhoveder, da de på Loppen i 2013 var opvarmningsnavn for deres landsmænd i Baroness. Tilsyneladende dog ikke nok til, at man giver 160 kr. for at se dem. Igen, havde bandet først været rundt om Europa som opvarming for Bullet For My Valentine eller August Burns Red, for blot at nævne to større navne på Spinefarm, inden de kom herover som hovednavn, havde det givet mere mening.
Men igen, Royal Thunder er et af de bands, der tydeligvis elsker at spille deres gode rockmusik, også uanset antallet af publikummer. Så vi, der trodsede vinterkulden og mørket, fik skam en god koncert ud af det. Hverken mere eller mindre.