Rutineret indsats uden svinkeærinder

Rutineret indsats uden svinkeærinder

Tom Araya trodsede vokalproblemer og en stiv nakke og gennemførte et godkendt Slayer-show.

Kunstner
Dato
16-06-2010
Trackliste
01. World Painted Blood
02. Jihad
03. War Ensemble
04. Hate Worldwide
05. Dead skin Mask
06. Angel of Death
07. Beauty through order
08. Disciple
09. Mandatory Suicide
10. Chemical Warfare
11. South of Heaven
12. Raining Blood
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Efter Anthrax og Megadeth var der ligesom varmet godt op under publikum og solen gik så småt om bag scenen for at gå ned. Man kan vel næppe få et mere passende band til at synge solen ned end Slayer. Mægtige Slayer.

Optakten til denne koncert med Slayer var dog en anelse utryg. Først en aflysning i Bochum, Tyskland, og dernæst en noget broget optræden på Sweden Rock pga. Tom Arayas problemer med stemmen. Læg hertil, at han lige er kommet tilbage efter en rygoperation og forventningerne til det helt vilde raseri var ret afdæmpede.

Araya overraskede dog positivt. Bevares, non-stop headbanging fra hans side er nu en saga blot, men stemmen var tilbage. Han fik snerret sig gennem noget af deres bedste materiale, og timen fløj nærmest af sted. Kerry Kings gedeskæg synes nu længere end Langelinie og det blafrede potent i de polske sidevinde, mens King selv bankede derudaf på guitar og med dertilhørende headbanging. For selvom Araya er blevet en smule vingeskudt med alderen, så tordner King og Hanneman stadig med knivskarpe riffs og god sceneoptræden.

Men mens Slayer trumfede Megadeth i energi til og fra scenen og publikum, så manglede også de at gøre opmærksom på, at vi var vidne til noget historisk og specielt. "The Big Four" blev ikke nævnt med et ord. Slayer tog også blot dagen i Warszawa som endnu et gig i rækken af mange. Det var skuffende, og at Araya ikke én eneste gang nævnte noget i sine små taler mellem sangene, var faktisk lidt af et antiklimaks. Det havde været så nemt at sætte trumf på overfor et taknemmeligt publikum.

Slayer slipper dog fra det, for energien under 'War Ensemble', 'Dead Skin Mask', Mandatory Suicide' og 'Raining Blood' bliver ikke mere elektrisk. Slayer havde ligesom de tre andre valgt at hive de store skud frem fra gemmerne, og blev behørigt belønnet fra publikum med taktfaste klapsalver, knyttede næver og gentagne brøl. Bestemt godkendt.