Satyricons selvvalgte svanesang
PopulærSatyr og Frost lukkede på fornem vis et fantastisk kapitel i bandets karriere.
The Wolfpack
Now, Diabolical
Forhekset
Black Crow On A Tombstone
Delirium
Supersonic Journey
My Skin Is Cold
The Sign Of The Trident
The Pentagram Burns
--
K.I.N.G.
Fuel For Hatred
--
Mother North
Med tre anmelderroste plader i ryggen, talrige koncerter ligeså og en kæmpe fanskare, kunne Satyricon tirsdag aften indtage Train i Århus og afslutte det kapitel der har givet os 'Volcano', 'Now, Diabolical' og senest 'The Age of Nero'. En trilogi af velskrevne sange og udført endnu bedre live.
På en aften hvor Rammstein spillede "tanz metal" i hovedstaden var de rigtige metalhoveder mødt op til et brag af en Satyricon koncert på Jyllands (måske) fedeste spillested, Train i Århus. Man kan sige at Satyricon er lidt lige som en pizza: selv når den er halvskidt, så er den ret god! Iscenesat af hr. Frost på trommer og frontmand Hr. Satyr lykkedes det Satyricon at imponere undertegnede i en grad jeg ikke har set i årevis. For det første var bandet røvtight, dernæst har de et bagkatalog som meget få bands i genren kan præstere og sidst men ikke mindst så forstår Satyr at underholde og skabe kontakt til publikum. Han er showmand #1 i branchen ligegyldigt hvem man sætter ham op imod.
Listen af fede numre er længere end bandets aktuelle setliste denne aften, men blandt højdepunkterne bør nævnes 'Diabolical, Now', 'Fuel for Hatred', 'King' og undertegnedes personlige favorit på Train: 'The Sign of the Trident'. Sidstnævnte blev af Satyr forklaret som bandets ækvivalent til 'Black Sabbath' af samme og 'Iron Maiden' af samme, bare med den forskel at deres havde været 15-16 år undervejs. Under dette nummer trak Satyr også guitaren over skulderen og fyrede en solo af til stor fryd for det (størrelsesmæssigt lidt skuffende) fremmødte publikum.
Fra første til sidste nummer var det gang i bandet og i publikum, hvilket ligesom kendetegner et stort band. Og som med alle andre majestætiske orkestre, så var der ingen der gik hjem før vi havde fået hittet, i dette tilfælde 'Mother North'. Satyricon kom, Satyricon så og Satyricon sejrede!
Og det var så det. Satyricon har turneret verden tynd med de tre plader og tager nu en pause. Der skal lades op, findes ny kunstnerisk virkelyst og inspirationerne bliver nok igen fundet i de flotte, norske fjelde. Vi siger tak til Satyr og co. for en række fantastiske koncerter og plader, og glæder os til hvad fremtiden bringer for Satyricon. Aftenens koncert i Århus var en fin afslutning, en fejring af et kæmpe gennembrud for bandet og en hyldest til den sorte musik fra Norge. Hil!
Læs anmeldelser af aftenens opvarmningsnavne hér:
Posthum