SB '17: Vikingeskibet lægger til kaj
Ex-festivalarrangør Michael Trengert blev hyldet af Amon Amarth med vikingeperler fra svundne tider. Og bandets vikingeskab ender sine dage som bar på Summer Breeze.
2. Free Will Sacrifice
3. With Oden On Our Side
4. Valhall Awaits Me
5. The Last With Pagan Blood
6. For The Stabwounds In Our Backs
7. Thousand Years Of Oppression
8. Gods Of War Arise
9. Versus The World
10. Asator
11. Under The Northern Star
12. The Fate Of Norns
13. Varyags Of Miklagaard
14. Live For The Kill
15. Victorious March
Ofte er det tilfældigheder, der gør nogle koncerter mere mindeværdige end andre. Man læser en programbeskrivelse, der lyder lidt for kæk, og giver det en chance, fordi man ikke har andet på programmet, og pludselig åbner der sig nye døre ind i ens musikalske bevidsthed, som man aldrig troede fandtes.
Helt der er vi trods alt ikke, men ikke desto mindre stod vi tre mand til Uada-koncert et par timer før og erfarede, at vores ven på grund af bedre netforbindelse havde modtaget info om, at Powerwolf ville spille om et øjeblik. Et hurtigt smut forbi infopointet senere kunne jeg konstatere, at Summer Breeze havde inkluderet flere overraskelser på opvarmningsdagen, som først blev offentliggjort, når man kom til festivalen. Vomitory og In Extremo var således allerede fortid, men til gengæld ville Amon Amarth give et ekstra-sæt på næststørste scene, T-Stage, kl. 22. Fordi deres hovedsæt dagen efter kolliderede med Moonspell, og T-Stage er bemærkelsesværdigt mindre end hovedscenen, var der derfor mødepligt. Da Amon Amarth blev offentliggjort tilbage i november sidste år som det første band på programmet var det også med beskeden om, at det var festivalens absolut mest efterspurgte band, så det var den absolut tættest pakkede koncert, jeg oplevede på hele Summer Breeze.
Tæppet hæves, og der lægges fra land med 'Twilight of the Thunder God'. Modigt at lægge ud med storhittet, der for alvor gav dem det store gennembrud, og der var da også moshpit fra første sekund. Den brølende vildmand i front, Johan Hegg, gør os da også fra andet nummer opmærksom på, at dette er en særkoncert, som bliver dedikeret til grundlæggeren af Nuclear Blasts europæiske afdeling og en af Summer Breezes tidligere organisatorer, som begge var vigtige for Amon Amarths gennembrud i hele Tyskland.
'Michael Trengert left the band way too soon. This is a home to us, and this show is a tribute to that”, lyder introen, inden der skues tilbage til titelnummeret fra 'With Oden on Our Side'. Tilbageskuen var i det hele taget the name of the game, idet 'Twilight of the Thunder God' fra 2008 var albummet, hvorfra de nyeste numre i dagens sætliste blev hentet fra. Man kan sige, hvad man vil om tekstuniverset, men da hårdtslående hymner som 'Valhall Awaits Me' eller 'Varyags of Miklagaard' blev trukket ud af gemmerne, var associationerne til at storme ud over oceanerne med nye erobringstogter i hovedet og skvulpende øl i hornet ikke langt ude i horisonten.
Meningen med nostalgiræset blev yderligere forstærket af Hegg, der mod slutningen af sættet bekendtgjorde hensigten om at donere skibet til Summer Breeze for 20 års tro tjeneste i metallens navn, og som en ekstra hyldest til deres gamle ven Trengert. En majestætisk finale til et uventet brag af en koncert, hvor Amon Amarth mere end nogensinde før viste format og sjæl. Og så skal man heller aldrig underkende nydelsen af at se tusindvis af synkron-roende metalheads.
PS. Bare rolig, det bliver ikke sidste gang, du ser svenskerne med et skib på scenen. Vi blev forsikret om, at der var et nyt og større skib under opsejling ...