Show, show og mere show
PopulærDe amerikanske radiohittere viste, at de kunne alle tricks ud i gøgl på en scene, men det gav bagslag for det brød i den grad rytmen
Forum stod klar og publikum ganske tæt i den totalt udsolgte sal, forventningerne var hos mange ved at boble over. Ingen kunne vide at afbrydelserne med ”hey-oh-hey-oh” i åbneren ’Song of the Century’ ikke kun skulle være placeret i denne sang for at sætte festen i gang. Nej, det var med i stort set hver og en af de mange sange i bandets lange show. Og på den måde brød bandet enhver chance for at opbygge et godt flow, som de glade rock-sange faktisk ville have evnet.
I stedet var det gøgl og løjer med alt fra en ung fan, der skulle ”frelses” på scenen, en anden ung fan, der skulle synge noget af ’Long View’ og til sidst også en vandkanon-skydende knægt, for at forsanger Billie Joe kunne føre sit cirkus-stunt af med en toiletpapirs-kanon. Folk skulle jo lige tørres!
Det var stort opsat, flot lys og ganske hæderlig lyd og et bagtæppe, der kunne alt ud i pixelerede billeder. Der var endda bombefly på et tidspunkt og det vækkede minder til sceneshowet fra et band, som mange læsere herinde nok også hellere ville have set: Slayer! Lidt metal skulle det næsten blive, da der blev spillet omtrent 24 sekunder af Iron Man.
For mange mavepustere
Det var ganske ærgerligt, at der skulle være alt det her med at synge olé olé ole´og ”hey-ohh”, alt imens det klassiske ungdomsskole-trick med at lade bas og trommer spille videre i baggrunden. For når bandet bare spillede, så var det allerhelvedes energisk, og et metalhoved som undertegnede kunne tage sig i at tænke, at nu nærmede det sig noget. Men så kom mavepusteren, som Green Day gav sig selv alt for mange gange i sættet.
Koncerten var en undervisning i hvordan det skulle gøres, og hvordan det ikke skulle gøres. Alle tricks der kan laves, var der. Læreren skulle bare have sluttet af med ordene: ”så rockbørn! Nu har I set alt, hvad man kan, så skal I bare skære ind til benet og kun benytte jer af 10 procent. Hvad vælger I?”
Publikum var til dels med på alle løjerne, men der var nu en hel del flakkende øjne, når folk så ud til at mene nu havde man da fået nok af fællessang. Musikalsk var det bortset fra løjerne flot, storladent og ikke mindst fyldigt takket være et væld af mennesker på scenen til så forskellige instrumenter som harmonika, saxofon, trompet og klaver til at supplere de traditionelle rock-instrumenter.
1. Song of the Century
2. 21st Century Breakdown
3. Know Your Enemy
4. East Jesus Nowhere
5. Holiday
6. The Static Age
7. Before the Lobotomy
8. Are We the Waiting
9. St. Jimmy
10. Boulevard of Broken Dreams
11. Hitchin' a Ride
12. When I Come Around
13. Riff fra Ironman (Black Sabbath)
14. Serenade no. 13 "Eine Kleine Nachtmusik"
15. Brain Stew
16. Jaded
17. LongviewAdditional
18. Basket Case
19. She
20. King for a Day (Additional Information: including Shout, Stand By Me, Satisfaction)
21. 21 Guns
22. American Eulogy
Encore:
23. American Idiot
24. Minority
Encore 2:
25. Macy's Day Parade
26. Good Riddance (Time of Your Life)