Skæg og Snot

Populær
Skæg og Snot

For en gangs skyld hørte skæg og Snot uløseligt sammen. Det skete under Loppens tag den forgangne torsdag. 

Kunstner
Titel
+ Sons of Death Valley
Spillested
Dato
26-02-2015
Trackliste
Se trackliste tip 'Get Some'
+ Absent
Koncertarrangør
Karakter
5

Det californiske band Snot er et i Devilution-sammenhæng fuldstændig ubeskrevet blad. Bandets reelle levetid var da også meget kort. Debutalbummet, ‘Get Some’, blev udgivet i maj 1997 og godt halvandet år efter udgivelsen blev forsanger James Lynn Strait sammen med sin elskede hund Dobbs, der pryder forsiden af pladecoveret, dræbt i en bilulykke. I 2000 udkom tributealbummet til den afdøde Strait kaldet ’Strait Up’, hvor de resterende medlemmer havde inviteret en lang række af sangere fra punk- og nu metal-bands, de kendte og i den korte periode efter udgivelsen af debutten havde nået at turnere med.

Der skulle imidlertid gå 10 år, før Snot igen gik på scenen sammen. Denne gang med ex-Divine Heresy-forsanger Tommy Vext for netop at mindes tiåret for Straits død. Guitarist Mikey Doling har dog ikke et interview forud for den igangværende europaturné forklaret, at de dengang hver især ikke var klar til spille sammen igen. Det må man dog sige, at de var på Loppen torsdag i sidste uge.

En glædens aften på Loppen

Tommy Vext var blevet skiftet ud med den relativt ukendte, men yderst potente Carl Bensley. Guitarist Sonny Mayo var blevet hjemme for at fokusere på sit nyopstartede humanitære projekt Rock For Recovery. I stedet var tidligere Limp Bizkit-guitarist Mike Smith hyret ind, som det også skete i 1998. Og man syntes ikke at savne nogen eller noget – det skulle dog lige være Strait, der da også undervejs fik et par mindeord fra Doling med på vejen.

Som annonceret blev ‘Get Some’ spillet fra ende til anden med en lidt udvidet udgave af ‘My Balls’, hvor undertegnede fik lov at synge lidt med - et meget stort personligt øjeblik. Herefter gav Snot smagsprøver på deres Metallica- samt Pantera-kundskaber i meget få, men underholdende strofer, for til slut at fremføre ‘Absent’, som er den eneste single med Strait på vokal på førnævnte ‘Strait Up’.

Doling tilkendegav omtrent midtvejs i koncerten, at Loppen var en af de bedste koncerter indtil videre på turnéen – i hvert fald i top 30 af turnéens i alt 30 koncert (turnéhumor). Det var imidlertid ret tydeligt, at både band og publikum havde en fremragende aften. ‘Get Some’ blev eksekveret med millimeterpræcision, og de gamle nu metal-fans havde fundet moshingskoene frem. Jeg så sågar en gut med gråt hår rode rundt nede på gulvet et par gange. Der blev endvidere skrålet med på nærmest hvert eneste nummer. Det var smukt.

Stadig relevant

Inden det fordumsfulde metalhoved slår Snot i hartkorn med de værste eksponenter for nu metal, skal det udpensles, at Snot i virkeligheden ikke har så meget til fælles med nu metal-genren. Snots lyd er mere en fusion af hardcore, punk og funk metal, så det er ikke så sært, at ignorante kritikere på dette tidspunkt i slut-90'erne, hvor markedet langsomt oversvømmedes af et hav af (nu) metalbands, bare kastede Snots hybride stil ned i den mere og mere arbitrære kasse brændemærket “nu metal”.

Hvorom alting er, har ingen andre formået at efterligne Snots unikke hybrid. Jeg vil dog gå så langt at sige, at ‘Get Some’ er lige så relevant i dag, som for 17 år siden, hvor jeg forelskede mig pladask i Snot. Netop det var koncerten på Loppen et glimrende bevis på. Sjældent har jeg oplevet et så tilfreds publikum forlade et spillested. Folk var ét stort fjoget smil. Det var med andre ord ren lykke for en flok fanboys og -girls.

Support: Sons of Death Valley

Opvarmningen varetog et af dansk hardcores stjerneskud, nemlig Sons of Death Valley. De gjorde en fin figur med deres hardcore rock 'n' roll, men i forhold til sidst, jeg oplevede dem, virkede de hæmmede. Om det skyldes den ny bassist, som tydeligvis var mærket af nerver, og om de forplantede sig til resten af bandet, kan være svært at svare på.  Bandet rakte i hvert tilfælde slet ikke så langt ud over scenekanten, som ellers forventet. Potentialet er imidlertid ikke noget, der fornægter sig.