Skrækfest - Hexenbrett og Arsenic Addict
Populær
Hexenbrett trækker tydeligt på førstebølgeblack, men de er ikke et retroband eller et kitschband. De er bare et sejt band.
Heavy metal og horror genrerne har været tæt beslægtede lige siden metalgenrens oprindelse. Helt konkret startede det med sangen Black Sabbath - en sang (og et band) der tog sit navn fra en gyserfilm, fordi det simpelthen var oplagt at musik, der lød på den måde, skulle handle om den slags emner. Siden da har der da også været et markant overlap imellem de to genrers fans, både hvad angår lyttere og kunstnere.
På den baggrund er det ikke spor mærkeligt, at en horrorfestival som Odenses "Skrækfest" vælger at have metalkoncerter på programmet. I år har de truffet det helt naturlige valg at få tyske Hexenbrett til at spille deres, så vidt jeg kan forstå, eneste koncert i Europa på festivalens sidste aften - i mine øjne et ganske stort scoop. Hexenbrett trækker nemlig tydeligt på både klassisk heavy metal og black metallens første bølge med alt, hvad dertil hører af horror-elementer og rå, men catchy lyd. For, som den kvikke læser allerede vil vide, handlede black metallen i langt højere grad om at fortælle gode gammeldaws okkulte gyserhistorier, før det hele gik op i at drikke rødvin og brænde stavkirker.
Som opvarmning spiller det lokale dødsmetalband Arsenic Addict og de lader da også til at trække på de, indenfor dødsmetalgenren, accepterede emner med serie-, masse- og generelt bare makabre og vanvittige mord. På den måde kan man selvfølgelig sige, at de også passer ganske fint ind i setuppet på en horrorfestival, og de har da også et fint stativ med horn og kranier med på scenen, så på den front er der ingen problemer. Bandet groover af og til lidt for meget for min smag og deres "stage banter" kommer også til at virke en smule indstuderet og svær rigtigt at købe ind på - faktisk må jeg indrømme, at jeg krummer lidt tæer undervejs. Sonja Rosenlund Ahl er dog bestemt en glimrende ekstremvokalist, og bandet spiller bestemt også hæderligt, selvom deres dødsmetal ikke lige er min kop (råddent) blod.
Dét er Hexenbrett til gengæld! Helt præcis hvad det er, der gør, at en scene pyntet med spindelvæv, forvredne træer og en meget halloween-dekorationsagtig hængt dukke virker sejt og ikke åndsvagt, er svært at forklare, i hvert fald for folk, der ikke ved, hvad metal går ud på. Men på én eller anden måde får Hexenbrett det bare til at fungere, ligesom de også sagtens kan bære en kutteklædt keyboardist og andre ting, der nok ikke rigtigt kan siges at balancere på kanten af den gode smag, så meget som det er langt over den. Men netop fornemmelsen af at være del af et ikke-ironisk, okkult Gru-hæfte univers er i høj grad dét, metal handler om - og det er heldigvis fuldstændig uafhængigt af alt, der måtte kaldes "god smag".
Bandet spiller glimrende, og løber så vidt jeg kan bedømme, igennem næsten hele deres repertoire, uden de store dikkedarer, men til gengæld med masser af medrivende indlevelse. Det er stemningsfuldt, stærkt, velspillet og velskrevet materiale, og det er i det hele taget bare "helt pisseåndsvagt godt", som en tidligere Devilutionist udbryder det, da han støder ind i mig under koncerten. Det er det virkelig også - og det er vi bestemt ikke alene om at synes, selvom der desværre ikke er dukket ret mange op til aftenens seance. Men dem af os, der er tilstede, sender vist alle en taknemmelig tanke til arrangørerne for at have hentet Hexenbrett og deres formidable horror-black-heavy til lillebitte Danmark.